;
danskebankpix

Kultur

Romkugler, kolonihaver og Danske Bank

Anmeldelse: To programmer i den klassiske 'Operation X'-stil. En gruppe graverjournalister dykker ned i en sag. Denne gang er det Danske Banks systemiske fejl i Inkassoafdelingen og i særdeleshed inddrivningen af gæld, der er i fokus.

Sættet ligner en ny sæson af ‘Broen’. Politistationerne i Malmø og København er byttet ud med en grillbar i Kødbyen og en husbåd i Sydhavnen. Lyssætning, lyd og billeder passer perfekt til en nordic noir-serie. I en sky af romkugler og andre tørkager går journalisterne i ‘Operation X’ på jagt. Måske kunne det hele i virkeligheden kortes ned til én udsendelse af 30 minutter uden at miste sin berettigelse. For berettigelse har det arbejde, der er gravet frem, virkelig.

Anmeldelse

Titel: Operation X: Skeletterne i pengeskabet
Genre: Reportage
Sprog: Dansk
Kanal: TV2 Danmark og TV2 Play
Varighed: 50 minutter per afsnit
4 af 6 stjerner

Degenereret kultur

8-9 måneders research afdækker i al sin enkelhed et billede af en degenereret bank og ikke mindst en degenereret kultur. Danske Banks inkassoafdeling har systematisk haft rod i sine indkrævninger. På trods af at man har haft viden om det siden 2004.

Man har opkrævet for meget fra mere end 100.000 kunder. Kunder i den svageste del af samfundet. Det er ikke godt. I særdeleshed fordi mange ledende medarbejdere i banken har været klar over fejlen og intet gjort. Banken har endda forbrudt sig mod det klassiske råd om ‘aldrig at rette en fejl med en fejl. Derfor har de endda sendt inkassotjansen til en afdeling i Letland, hvor ingen havde mulighed for at forstå, hvad der skulle gøres.

Romkugler og kolonihaver

Stilen i programmet er klassisk – flere spor med hver sit setup. Et spor med romkugler og kolonihaver, hvor man fortæller historien om den udsatte kunde. Et spor omkring bankens folk, der udtaler sig uheldigt eller slet ikke. Og et sidste ‘drengerøvsspor’, hvor de involverede journalister taler med kilder, taler med hinanden og ryster på hovedet.

Jeg forstår godt de nuværende og tidligere medarbejdere i Danske Bank, der står frem som whistleblowere og kilder. Det må være svært som samvittighedsfuld medarbejder at se på det, der er sket.

Forsvundne danskere

Programmet understreger, at Karsten Dybvad indtil videre udadtil mere har virket, som om han har deltaget i den konkurrerende kanals ‘Forsvundne danskere’ end som aktiv bestyrelsesformand at deltage i oprydningen i Danske Bank. Chris Vogelsang fremstår fejlcastet i en rolle, hvor han kaster om sig med en lang række corporate-udtryk, ”better bank”, ”trust” og ”transparency”, hvorefter den rigtige verden gør det modsatte.

Kommunikationsfolk, afdelingsledere og andre fra Danske Bank har virkelig en dårlig sag. Især kommunikationsdirektør Kim Larsen dumper i min verden ved at give udtryk for, at banken er hævet over journalisternes arbejde.

Lang vej, før troværdigheden er genoprettet

Jeg kunne godt ønske, at man i programmerne kom dybere ind på, hvad der har gjort, at der er en kultur i Danske Banks ledelse, hvor fejl og uheldig adfærd kan lade sig gøre. Er det et bonussystem, hvor det ikke fremmer ens privatøkonomi at tage kundehensyn? Er det en frygt- og nulfejlskultur, hvor det er bedre at feje noget ind under gulvtæppet end at synliggøre og rette fejlen?

Programmet understreger, at ledelsen af Danske Bank har et stykke vej endnu. Der er langt til at sikre tillid og troværdighed over for den almindelige kunde og borger. Spørgsmålet er, hvor længe Finanstilsynet og Christiansborg vil blande sig udenom?

Jeg synes, at programmerne er værd at se, men de kunne dog godt have været skåret ned til et mindre format, men det er jo programmets præmis, og historien og gravearbejdet bliver ikke dårligere af det. Jeg håber, der kommer et afsnit 3, hvor graverholdet får længere interviews med både bestyrelsesformand Karsten Dybvad og topchef Chris Vogelzang.

Jeg giver udsendelserne 4 af 6 stjerner.

Af. Søren Strunk-Sørensen.