Barber

Sponsoreret artikel

Skønhedsbranchens vindere og tabere

Coronavirussens hærgen har sat sine spor i de fleste brancher – også i skønhedsbranchen, hvor der er talrige eksempler på både positive og negative historier. Nogle virksomheder har oplevet eksplosiv vækst som et direkte resultat af pandemien, mens andre har måttet dreje nøglen om. Her ser vi nærmere på to forbundne områder indenfor skønhedsbranchen, som har været særligt påvirket af pandemien.

Det er næppe nogen hemmelighed, at særligt frisører har været hårdt ramt. Frisørerne har således gennemgået en lang og hård nedlukning, hvor frisørsalonerne har måttet stå lukket uden, at der var udsigt til at få kunder i butikken. Heldigvis er nedlukningerne – i hvert fald for nu – et overstået kapitel, og frisørerne kan igen glæde sig over at måtte modtage kunder. Det ændrer imidlertid desværre ikke ved, at nedlukningen har været så hård, at flere frisører har været nødsaget til at dreje nøglen om, og frisørbranchen har da også været en af de brancher, der virkelig har mærket til den negative effekt ved coronakrisen.

Frisørudstyr

Et gammelt ordsprog lyder ”Den enes nød, den andens brød”, og det har i høj grad også været tilfældet i skønhedsbranchen. For mens frisørerne har stået tilbage med tvivl og tomme pengekasser, har producenter og forhandlere af frisørudstyr som sakse, trimmere, glattejern og alskens andet udstyr i samme boldgade oplevet gode tider.

Og logikken er bestemt til at følge. I takt med, at frisørsalonerne har været utilgængelige under nedlukningen, har høj og lav været nødsaget til at finde andre alternativer, når håret skulle kortes eller skægget trimmes. Danskerne har derfor i stor grad besøgt det ene online skønhedsmagasin efter det andet for at finde tips og tricks til frisurer, men også for at finde frem til forskellige produkter, som de har kunnet bruge til at klippe, trimme, tørre og meget andet med. Mens frisørerne har siddet tilbage med aben, har producenter og forhandlere af frisørudstyr haft kronede dage.

Ny nedlukning?

Tilbage sidder frisørerne – og mange andre – med håbet om, at vi ikke skal igennem en ny nedlukning. Dette vil være katastrofalt for de mange frisører, der med nød og næppe har klaret sig gennem de seneste nedlukninger – her vil nye nedlukninger snart kunne resultere i flere konkurser indenfor frisørbranchen.

Heldigvis er der ikke umiddelbart noget, der peger i retning af, at nye nedlukninger bliver en realitet – tværtimod har Erhvervsstyrelsen for nyligt været ude at lempe på restriktionerne for liberale erhverv, som frisørerne hører indunder. Det tyder altså på, at frisørerne kan koncentrere sig om at klippe hår i den kommende vinter uden, at skulle spekulere i hjælpepakker og konkurser.