Nykredits skjulte dagsorden er det hotteste emne i finanssektoren lige nu. Der tales om mulige dansepartnere i form af små og store banker, som kan give realkreditkæmpen og direktør Michael Rasmussen en plads i bankeliten herhjemme og i Norden målt på størrelse.
Spar Nord har længe danset tættere og tættere med Nykredit og skiller sig derfor ud, men der er også andre bud på sandsynlige opkøbsmuligheder.
Før det kommer på tale, har Nykredit travlt med at tale risikoen for store stigninger i kapitalkrav op, som måske/måske ikke rammer den danske realkreditmodel særligt hårdt. Tidsfristen rykker nærmere, idet Baselkomiteen ventes at offentliggøre de nye krav til december. Nykredit viser dermed ’rettidig omhu’, mens korridorsnakken går på, at Nykredits top udnytter situationen til at skaffe sig mere fleksibilitet og bedre handlemuligheder på sigt ved en børsnotering. Sandheden er nok et sted midt imellem.
Uanset hvad, er det en ganske unik situation, at en finanskoncern så aktivt taler for at øge sin egen pengetanks størrelse. Typisk handler det om det modsatte: At en banks kapital er en mangelvare, som skal udnyttes bedst muligt for at øge egenkapitalforretningen.
Ikke første gang svag kapitalstyrke bruges
Men det er ikke første gang, at Nykredit har talt negativt om egen kapitalstyrke. Også til en kapitalmarkedsdag i oktober 2013 var man ude at tale om en for svag kapitalstyrke, mens landets ypperste offentlige myndigheder fra Nationalbanken og Finanstilsynet var til stede. Dengang lykkedes det at få ny lovgivning igennem, som gjorde det muligt for Nykredit at udstede stemmeløse aktier med høje afkast for på den måde at løse kapitalproblemet. Den mulighed tales der ikke længere højt om. Kort tid efter skiftede koncerndirektør Søren Holm side, og nu var det ønskede kapitalniveau ”rigtig konservativt”.
Nu er det en børsnotering, som primært formand for Foreningen Nykredit Nina Smith, der også er næstformand i Nykredits bestyrelse, forsøger at sælge til et i stigende grad kritisk repræsentantskab, som ejer Nykredit.
Den vej har myndighedernes opbakning, fordi det øger finanskæmpens finansielle stabilitet med direkte adgang til kapitalmarkederne. Derfor er børsnoteringen en kærkommen begivenhed for de embedsfolk, som har prøvet, hvad en finanskrise gør ved de tungtbelånte danske boligejere, hvoraf omkring halvdelen har et lån hos Nykredit/Totalkredit.
Set fra Nykredits side er der også en anden god grund til at interessere sig for mulighederne for at gennemføre en børsnotering. Ud over at styrke kapitalen og give koncernen mulighed for at hente penge på børsen giver det også Nykredits topchef Michael Rasmussen flere handlemuligheder.
Helt central er muligheden for at købe banker. Efter en børsnotering vil Nykredit være en finansiel spiller, som kan bytte aktier med mindre banker mod gensidigt ejerskab. Man har allerede nu besluttet, at Foreningen Nykredit i fremtiden kan gå ned under et majoritetsejerskab i Nykredit. I krogene tales der først og fremmest om en fusion med Spar Nord. Der er stærk tradition for tæt samarbejde mellem de to virksomheder. Spar Nord flyttede i maj sit it-system over på BEC’s platform, hvor også Nykredit er. Og det er rigtig dyrt at skifte til en anden it-central i tilfælde af fusion.
Vil Nykredit flytte sin bank?
En mulighed er at lægge Nykredits bankhovedsæde hos Spar Nord under Lasse Nyby i Aalborg, mens Nykredit beholder erhvervskunder og private banking i København. Man kan også vælge at fastholde Spar Nord som koncernens bankbrand.
Også Den Jyske Sparekasse og Vestjysk Bank er mulige købsmuligheder for Nykredit. Mest fordi de er billige og er på samme it-platform. Værst ser det naturligvis ud i delvist statsejede Vestjysk Bank, men også Den Jyske Sparekasse har set bedre dage på grund af tung eksponering mod landbruget.
Fra myndighedernes side, der skal godkende bankfusioner, ser man utvivlsomt gerne en større og mere sulten finanskoncern i Nykredit, som kan hjælpe med oprydning i svage danske banker. Det betyder mindre statslig involvering og færre trækasserier med de emsige EU-embedsmænd, som stiller spørgsmålstegn ved statens involvering i Vestjysk Bank.
Modstand for svag til at bremse opkøb
Den største modstander af en stærkere Nykredit-koncern på bankområdet er de øvrige små og større banker organiseret i Lokale Pengeinstitutter. Her lever drømmen stadig om at opbygge eget realkreditinstitut med DLR Kredit som motor som modpol til Nykredit. Men realistisk set har de mindre banker ikke råd til at opbygge DLR Kredits kapitalstyrke, ligesom de heller ikke har råd til at gøre som Anders Dam i Jyske Bank og sige farvel til de rare millionchecks fra Totalkredit-samarbejdet.
Så det vil næppe splitte Totalkredit-samarbejdet, hvis Nykredit tager fat på konsolideringen. For ingen småbanker har råd til at gøre andet end at blive i folden. Sydbank stikker lidt udenfor og har tidligere været nævnt som dansepartner med Nykredit. Men det går bedre med Sydbank, og banken er på Jyske Banks it-platform, og det er så pokkers dyrt at skifte.
Har Michael Rasmussen så en skjult dagsorden med børsnoteringen?
Han kan spille sine kort på begge måder. Hidtil har Nykredit skarpt afvist alle planer om fusioner med banker efter en børsnotering, og det har heller ikke været drøftet i bestyrelsen. Men da beslutningen skulle vedtages i februar, talte Michael Rasmussen varmt for en børsnotering til repræsentantskabet, viser et internt fortroligt notat, som InsideBusiness har lagt frem.
Samtidig glemmer Nykredit at fortælle om de åbenlyse fordele ved at blive børsnoteret: En kapitalmæssig fleksibilitet, som er oplagt at bruge til at opkøbe banker med.
