Recessionsfrygten har fået taget i investorerne

Frygten for recession har fået tag i mange investorer, men når de i august reagerede så kraftigt på, at rentekurven inverterede, mangler der nogle perspektiver. Eksempelvis at der historisk i gennemsnit er gået 19 måneder, før recessionen indtræffer, og at der i denne periode traditionelt fortsat er positive afkast at hente. At rentekurven inverterer, er ikke ensbetydende med, at alle afkastmuligheder så med ét er udtømte. Man skal ikke underkende recessionssignalet, men forholde sig til de bredere perspektiver.

Bedømt på markedsreaktionerne i august skulle man tro, at recessionen allerede var over os. Da for eksempel rentekurven inverterede den 12. august, faldt aktierne 3 procent ved det blotte syn af den inverterede rentekurve. De i forvejen nervøse investorer fik endnu mere at være nervøse over. Men det er en noget forhastet måde at anskue tingene på. Der mangler ganske enkelt nogle perspektiver, selv om vi også har en handelskrig mellem USA og Kina, der skaber uvished blandt investorerne.

Det er rigtigt, at det historisk har været et forvarsel om recession, når rentekurven inverterer, som den gjorde, da den 10-årige amerikanske rente faldt under den 2-årige. Men det er altså lige så vigtigt at huske, at der i gennemsnit er gået 19 måneder, fra rentekurven er inverteret, til at recessionen så også er en realitet. Og nok så vigtigt er der i disse 19 måneder traditionelt blevet skabt et positivt aktieafkast på i gennemsnit 8 procent. Det er derfor noget forhastet, hvis man som aktieinvestor kryber alt for hurtigt i skjul.

Det, at rentekurven inverterer, er ikke ensbetydende med, at alle afkastmuligheder så er udtømt eller forduftet. Det handler om, at sandsynligheden for recession er stigende, men de to ting er ikke det samme. På det seneste har vi set en tendens til, at folk reagerer, som om recessionen allerede er en realitet, specielt i lyset af opbremsningen i fremstillingssektoren, mens servicesektoren, som udgør tre fjerdedele af amerikansk økonomi, indtil videre udvikler sig mere moderat.

Over en længere periode har mange professionelle og institutionelle investorer bevæget sig væk fra aktier og lagt kapitalen over i safe heaven-aktiver som kontanter, obligationer og ejendomme. Risikovilligheden er faldende, og investorer søger i ly i sikre aktiver.

Inden for aktier er investorerne overvægtet i de ikkekonjunkturfølsomme sektorer, det vil sige forsyningsselskaber, stabile forbrugsvirksomheder og selskaber inden for sundhed, der alle har stabil indtjening. Derimod fravælger investorerne eksponeringen i konjunkturfølsomme virksomheder som industriselskaber, finans og materiale- og energiselskaber.

Hvad hvis investorerne får ret?

Eksponeringen imod aktier har samlet set ikke været lavere siden 2011. Dette i sig selv er et vigtigt perspektiv i det tilfælde, at den globale opbremsning i fremstillingssektoren stabiliseres eller måske ligefrem sætter i fart på ny.

Aggressive centralbanker, et stærkt arbejdsmarked og en robust servicesektor er nogle af de elementer, der understøtter udviklingen i øjeblikket. Læg dertil amerikansk valgår i 2020 med øget fokus på ekspansiv finanspolitik og eventuelt øget investeringsaktivitet. Global økonomi er blevet mere sårbar for eksogene chok, som man naturligt skal forholde sig til, men den aktuelle markedseksponering og investorernes forventninger gør, at man ikke helt skal afskrive aktier endnu.

Ud over handelskonflikten mellem USA og Kina ligger udfordringerne især i Europa med en tysk fremstillingssektor i recession, briterne på vej ud af EU og Italiens økonomi som det store spørgsmålstegn. Det synliggør behovet for, at Den Europæiske Centralbank skal gøre endnu mere på den pengepolitiske front – ganske som det allerede er indbygget i forventningerne.

Det er der i den grad lagt op til på rentemødet i Den Europæiske Centralbank den 12. september, hvor ECB efter alt at dømme vil sænke renten igen og muligvis genoplive de omfattende støtteopkøb af obligationer for at holde hånden under Europas økonomi.

Forventningen i markedet er også, at USA’s centralbank over det kommende år vil sænke renten med 1 procentpoint for at holde recessionen fra døren. Centralbankerne må altså vurderes til at gøre alt, hvad der står i deres pengepolitiske magt for at holde de respektive økonomier kørende oven vande – det er også i det perspektiv, at rentekurven skal evalueres.

Man skal som aktieinvestor forholde sig til den øgede sårbarhed i global økonomi, men måske også i højere grad også spørge sig selv: Hvad vil der ske, hvis ikke investorerne får ret i deres aktuelle konservative fremtidsudsigter?

LÆS OGSÅ

Kan Anders Dam gå på vandet eller er det bare spin? 

Løkke satser alt på sin modstanders usikkerhed

Hvem vinder på Støjbergs deroutte?

 

Kommentér dette blogindlæg herunder