Nykredit ser ikke ud til at blive så hårdt presset på kapitalstyrken, som koncernen har bebudet. Det er ellers denne kapitalhunger, som har begrundet både børsnotering og stærkt kritiserede stigninger i bidragssatserne, hvilket udløste en ’shitstorm’ fra vrede kunder i begyndelsen af året.
InsideBusiness har via et internt notat om Nykredits kapitalbehov dateret den 8. juni i år set nærmere på de forudsætninger, som ligger til grund for Nykredits ønske om en børsnotering. Notatet er Nykredits svar på et andet kritisk notat fra medlem af repræsentantskabet Jens Vesterbæk, som stiller spørgsmål ved Nykredits begrundelse for at gå på børsen.
I det fortrolige notat Nykredit lægger til grund, at man forventer en voldsom forøgelse af koncernens risikoeksponeringer fra 310 milliarder kroner til 400 milliarder kroner i 2019, hvorefter Nykredit udleder sit kapitalbehov for en ”egentlig kernekapital” på 70 milliarder kroner. Derfor skal koncernen børsnoteres ellers er alternativet ”en større nedskalering af forretningsaktiviteterne”.
Men for at komme helt op på 400 milliarder kroner regner Nykredit med en vækst i forretningsomfanget på 2,5-3 procent per år. Det er Nykredit ikke i nærheden af at nå. Tværtimod falder Nykredits samlede lån til 1.158 milliarder kroner mod 1.161 milliarder kroner ved årsskiftet, viser halvårsregnskabet, som kom torsdag. Også koncernens risikoeksponeringer er faldet fra 311 milliarder kroner til 305 milliarder kroner på grund af stigende ejendomspriser og lavere risici efter brexit. Begge dele peger altså i den stik modsatte retning i forhold til koncernens begrundelse for den kommende børsnotering.
Kan Nykredit tjene pengene selv
Nykredits topchef, Michael Rasmussen, vil da heller ikke afvise, at man kan tjene de penge, man mangler, så man ikke behøver en børsnotering.
”Det ved jeg ikke; det kan man da håbe på. Men du kan også se, at vores konsolidering er 1 milliard kroner i det her år, så der er ikke en lige linje fra vores indtjening til at ramme en konsolidering i kapitalstyrke.”
Men I har to et halvt år til at tjene 8 milliarder kroner. Det kan vel godt lade sig gøre med den nuværende udvikling?
”Det kan jeg ikke vurdere. Jeg kan konstatere, at vi har vækst i vores forretning. Det er der ikke mange andre, der har. Det glæder mig. Så skal vi også huske på, at vi er et stort realkreditinstitut, og markedet er ret volatilt. Det kan være, at du ved, hvad der sker med boligpriserne om tre år. Jeg ved det nemlig ikke.”
Michael Rasmussen tilføjer, at der efter 2019 kan komme yderligere kapitalkrav for 15 milliarder kroner. hvilket øger kapitalkravet til 85 milliarder kroner. Dette tal fremgår dog ikke af Nykredits eget notat om kapitalsituationen.
Michael Rasmussen henviser til, at der i fremtiden ligger en række regulatoriske ændringer og venter for Nykredit primært begrundet i de Basel IV-krav, som ventes at komme i december. Det gør det svært at vurdere koncernens kapitalbehov, ligesom man heller ikke kan hente flere penge på aktiemarkedet, hvis det måtte blive aktuelt. Derfor holder man fast i børsnoteringen:
”Det bliver inden for 12-24 måneder. Det står vi ved. Det er måske mere på den lange side af intervallet end den korte side. Vi arbejder på at forbedre kerneresultatet, indtjeningen og omkostningerne og få fuldstændig styr på vores risikoprofil. Vi har tredoblet afkastet på vores kernekapital, men vi er ikke i mål endnu. Vi skal bruge noget mere tid på at gøre os børsklar. Vi skal være mere kundeorienterede, mere effektive og mere digitale.”
Netop den kommende børsnotering er også central for Foreningen Nykredits hastige exit fra hovedsædet, som InsideBusiness beskrev i sidste uge.
”Foreningen Nykredit og driftsvirksomheden Nykredit har været i overensstemmelse og på linje med hinanden i 150 år. Den eneste aktivitet, foreningen har haft, har været at være eneaktionær. Nu åbner vi for andre aktionærer, og så får foreningen en mere selvstændig profil med ny direktør og adresse. Det er til fordel for begge parter, at der kommer en større afstand. Det har været planlagt siden februar, at der skulle ske en større adskillelse.”
Der har været en proces, hvor Nykredit selv indstillede medlemmer til repræsentantskabet via et såkaldt fast track. Er det fair?
”Det skal ses i lyset af, hvor man var på det tidspunkt. Nu ser vi ind i en modernisering af tingene. Som jeg kan forstå, er man i en rigtig god dialog om en modernisering af repræsentantskabet. Det er fornuftigt og meget naturligt.”
Så sent som i juni i år advarede I medlemmerne af repræsentantskabet om, at en ”større nedskalering” er det eneste alternativ til en børsnotering. Er det virkelig rigtigt?
”Vi har lagt det frem som et scenario, og bestyrelse og repræsentantskab har forholdt sig til det. Jeg synes, det er et andet og risikofyldt scenario. Det svarer til, at man skærer ned med 20-25 procent af vores balance. Det er svært at forudse konsekvenserne af det. Men det er klart, at det vil gøre vores virksomhed svagere. De bedste kunder vil gå til andre, og så kommer vi til at skære endnu hårdere i udkantsområderne og landdistrikterne og de svagere erhvervskunder. Det tror jeg ikke, at foreningen og vores kunder eller Danmark har interesse i,” lyder det fra Michael Rasmussen, som afviser enhver snak om, at opkøb af banker er en skjult dagsorden for Nykredit:
”Der er ingen planer. Det er intet tema, og det har aldrig været drøftet.”
Kritiker tvivler på Nykredits beregninger
Medlem af repræsentantskabet i Nykredit Jens Vesterbæk har tidligere været kritisk over for koncernens børsplaner, og udviklingen i finanskæmpen får ham nu til at sætte spørgsmålstegn ved Nykredits egne kapitalberegninger:
”Fortsætter denne udvikling, ligger de langt over det, de regner med at skulle have i egenkapital i 2019. Det interessante er risikoeksponeringen, som ifølge Nykredit vil stige frem mod 2019. Men det går altså den modsatte vej.”
Ligeledes opjusterede Nykredit i forbindelse med gårsdagens halvårsregnskab forventningerne til årsresultatet med en halv milliard kroner til niveauet 5-5,5 milliarder kroner. Den øgede indtjening gør det også lettere for Nykredit at komme i mål uden børsnotering:
”Det forbedrer jo deres bundlinje, og de har nu 62 milliarder kroner i egentlig kernekapital. Hvorfor kan de kun lave 8 milliarder kroner på tre år. De kan tjene flere penge, som har en positiv indflydelse på deres solvens. Det skal jo også ses i lyset af, at de har hævet bidragssatserne, som får en positiv effekt på deres indtjening i den kommende tid,” lyder det fra Jens Vesterbæk, som er stærkt kritisk over for Nykredits ønske om en børsnotering.
Direktør Nicholas Rohde fra BankResearch følger udviklingen i Nykredit Bank tæt. Han påpeger, at det historisk set har været meget svært at forudsige udviklingen i risikoeksponeringerne hos Nykredit. Derfor tvivler han på, at man med succes kan forudse dem:
”Man har historisk set haft ganske betydelige variationer i Nykredits risikovægtede aktiver. Formentlig fordi de lægger nogle forudsætninger ind om renteniveauet og om kunderne, men historisk set har posten været svingende for banken”
Renteswaps kan påvirke børsværdi negativt
I det netop offentliggjorte halvårsregnskab påvirkede udviklingen i renteswaps resultatet negativt med 1,3 milliarder kroner. I det hele taget er det så svært at forstå udviklingen i Nykredits renteswaps, at det alt andet lige vil påvirke selskabets værdi i negativ retning ved en børsnotering, vurderer Nicholas Rohde, som år for år kortlægger alle danske bankregnskaber i sin årlige rapport ’Den danske pengeinstitutsektor:
”De har ikke forklaret deres eksponering mod renteswaps specielt godt. Måske det er, fordi det er et nulsumsspil. Det er jo en lang periode, de kører renteswaps på, og det kan sagtens være, at de går i nul langt fremme i tiden. Men enhver form for usikkerhed vil aktiemarkedet og investorer i en børsnotering tage sig betalt for, og det vil gå ud over børskursen.”
Seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet finder det helt naturligt, at Nykredit lægger optimistiske mål ind i forventningerne til fremtiden:
”De er nødt til at planlægge efter det scenario, de gerne vil have, og som de synes er realistisk. Hvis Danmarks største udlåner ikke forventer vækst, så har vi en økonomi, der løber baglæns. Så det er jeg glad for, at de gør. Men når det er sagt, står Nykredit i helt anden konkurrencesituation nu end under krisen, hvor bankerne sendte lån til realkreditten. I dag hungrer bankerne efter udlån igen. Det gør det svært at få vækst i Nykredit,” forklarer Lars Krull.
