Efter en række pengestærke køberes massive belejring lykkedes det i foråret 2014 de to amerikanske kapitalfonde Advent og Bain at sikre sig aktierne i Nets for 17 milliarder kroner. Men allerede nu, blot tre et halvt år efter, arbejder den danske betalingsgigant nu på en børsnotering efter sommerferien. Det sker dog ikke uden alvorlige udfordringer, fordi Nets er under angreb fra flere sider.
Især kapitalfonden Nordic Capitals Bambora, der er skabt som et direkte modsvar til Nets, har erobret markedsandele og stjålet kunder fra Nets, der har svaret igen ved blandt andet gøre det sværere for en stor del af sine kunder at sige op ved at ændre opsigelsesvarslet fra tre til seks måneder og samtidig kræve detaljeret information fra de kunder, der vælger at opsige Nets til fordel for en anden leverandør.
Den taktik har imidlertid gjort konkurrenten Bambora så ophidset, at man nu truer Nets med en retssag for at få det tidligere PBS til at ændre sine metoder. Især kravet om, at kunder, der forlader Nets, skal udfylde en lang række informationer om sig selv kombineret med de ændrede opsigelsesvarsler, ses af Bambora som et direkte forsøg på at spænde ben for den fri konkurrence på markedet.
”Vi oplever, at Nets har en vis uvilje til at samarbejde omkring kunders opsigelser. Det er vores indtryk, at Nets ikke har været vant til at forholde sig til direkte konkurrence tidligere. Derfor mener de, at de har nogle udvidede rettigheder, som vi har svært ved at se gælder i et frit marked. Vi forsøger fortsat at løse vores uoverensstemmelser med Nets gennem dialog og håber, at vi kan nå til enighed. Det her er et stort irritationsmoment, da vi jo allerhelst bruger vores tid på vores kunder og ikke vores konkurrenter,” siger Bjørn Smidt, der er chef for den danske afdeling af den nordiske Bambora-koncern, der årligt omsætter for lidt under 1,5 milliarder kroner.
Kunderne langtfra tilfredse
At Nets nu gør det sværere for folk at sige op, skal ses i forhold til, at kundetilfredsheden med betalingsgiganten gennem flere år har været koncernens helt store akilleshæl.
Et kig på portalen Trustpilot afslører, at brugerne samlet set har givet Nets karakteren 0,8 af 10, hvilket må siges at være særdeles lavt sammenlignet med andre aktører i den finansielle sektor.
Hos PlusCON, der rådgiver om betalingsløsninger, påpeger seniorkonsulent og dankortekspert Henning N. Jensen, at Nets’ strategi meget vel kan vise sig at være særdeles risikabel.
“Nets har i flere år haft problemer med sure kunder. Man har fra ledelsens side fokus på problemet, men det tager tid at vende en supertanker. Set i det lys kan det være farligt, hvis Nets hæver sine priser, samtidig med at kunderne ikke endnu har oplevet en bedre service,” siger Henning N. Jensen.
Skjult gebyr
Det er blandt andet via Nets’ datterselskab Teller, at betalingskoncernen har formået at hæve sine priser. Det er dog sket på en måde, der umiddelbart kan være svær at gennemskue. Virksomheden har nemlig sænket sit gebyr på transaktioner med kort som Visa og Mastercard, men har til gengæld lagt et såkaldt processing-gebyr på 0,19 øre oveni, så det reelt kunne ligne en prisstigning.
Den udlægning afviser Nets dog, da koncernen fremhæver, at hovedparten af de danske kunder vil opleve faldende priser set over en bred kam.
Det øgede pres på Nets, samtidig med at en række storbanker med Deutsche Bank og Morgan Stanley i spidsen skal forsøge at børsnotere koncernen til efteråret til en pris på op imod 30 milliarder kroner.
Noteringen sker, mindre end 3 år efter at Nets blev opkøbt af de to amerikanske fonde, hvilket må siges at være en særdeles hurtig exit, set i lyset af at kapitalfonde typisk ejer virksomheder i 5-7 år, før man sælger sin investering videre.
Ud over aktører som Bambora har også Apple, Google og en række tunge aktører kastet sig ind i kampen om at blive forbrugernes foretrukne betalingskanal.
Danske Bank snupper kunder
Samtidig blander også Danske Bank sig i den kamp, efter at landets største bank takket være succesen med MobilePay for alvor fået mod på at udfordre Nets på betalingsfirmaets hjemmebane.
Senest har Danske Bank leveret en fakturaløsning via MobilePay rettet mod erhvervslivet, og banken arbejder målrettet på at flytte endnu flere af sine 380.000 tusinde daglige transaktioner væk fra Nets. Tidligere har Nets ellers siddet på en ganske komfortabel position, da stort set alle overførsler via MobilePay er gået via Nets, men det er under hastig forandring.
“I skrivende stund sker en tredjedel af alle betalinger via MobilePay direkte fra konto til konto. Dermed kører det i vores eget kredsløb, og vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan øge den andel for dermed at skabe en bedre struktur og platform for banken,” siger Jesper Nielsen, der er chef for forretningsudvikling i Danske Bank.
Trussel for Nets
Han inviterer samtidig alle landets øvrige banker til en åben drøftelse om, hvorvidt det er muligt for sektoren at skabe sin egen infrastruktur og dermed gå helt uden om Nets, hvilket for alvor vil underminere det gamle statslige monopol.
“Vi har et solidt roadmap, hvor vi hele tiden er på forkant med nye løsninger. Det er noget, vi hele tiden investerer i, for vi kæmper både mod traditionelle betalingsservices samt en række alternative spillere som eksempelvis Starbucks, der laver deres egne betalingssystemer,” siger Jesper Nielsen fra Danske Bank.
Netop hele infrastrukturen bag Nets er ifølge Henning N. Jensen fra PlusCON firmaets reelle styrke, men han understreger, at det kan være en alvorlig trussel for virksomheden, hvis andre formår at omgå den.
“Det er klart, at de her tiltag vil udfordre Nets. For Nets er det derfor helt afgørende, at man kan holde fast i sin stærke infrastruktur, da det reelt er det, der kan redde koncernen og dens indtjening i en tid, hvor en række leverandører forsøger at true Nets,” siger han.
Internt i Nets og blandt ejerne er der ingen tvivl om, at man tager udfordringen fra de mange nye aktører seriøst. Ifølge InsideBusiness forsøgte koncernen således at snuppe MobilePays ophavsmand, Jim Hagemann Snabe fra Danske Banks bestyrelse, i et forsøg på at få den it-kyndige erhvervsmand over på sin side.
Missionen mislykkedes imidlertid, da Snabe takkede nej til Nets’ forespørgsel. Officielt fordi han med sin post i Danske Bank ikke kunne entrere med en anden finansiel virksomhed. Reelt var forklaringen dog ifølge flere kilder, at den tidligere SAP-direktør anså Nets for et selskab, der stod på en brændende platform, hvor det var særdeles vanskeligt at finde et oplagt modsvar.
Nets har efterfølgende gjort opmærksom på, at man ud fra koncernens årsrapport ikke kan konkludere, at selskabet har hævet sine priser. Ifølge Nets vil selskabets kunder samlet set opleve faldende priser, samtidig med at det ekstra gebyr i Nets’ datterselskab Teller vil ramme den enkelte forretning meget forskelligt, således at eksempelvis butikker med primært danske kort vil opleve prisfald.
InsideBusiness beklager fejlen.