;
hvisikkeheld2

Kultur

Lær ledelse fra sportens dygtige trænere

’Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?’ er en bog, der inspirerer ledere til at lære fra sportens verden – og der er faktisk meget at lære. Så meget, at bogen bestemt er værd at hente inspiration fra.

Formatet er lidt skævt. Dets fysiske mål er 27 x 27 cm i hardcoverudgave. Bogen passer bedre til en stor sportstaske end til en attachémappe.

Indholdet er som ledelsesbog betragtet også lidt skævt. Emnet er nu ellers relevant nok. Den handler om at præstere optimalt. Hvilket de fleste ledere godt kan identificere sig med. At skabe resultater, uanset hvilken form for bundlinje man regner med. Det er dog ikke en klassisk ledelsesbog. Den handler mere om sport end om ledelse.

Forfatteren Jacob Lindebland er som tidligere assisterende landstræner for svømmelandsholdet da også udsprunget af en sportsverden, og så har han en kandidatgrad i præstationspsykologi. Det fornægter sig ikke gennem bogen. Eksemplerne, og dem er der mange af, er hovedsagelig fra sportsverdenen.

Det betyder, at de fleste ledere skal i gang med et stykke oversættelsesarbejde, for sportspladsen er ikke altid indrettet på samme måde som arbejdspladsen.

Det er der fordele og ulemper ved i forhold til bogen.

Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?

Af: Jacob Lindeblad
Forlag: Frydenlund
Sprog: Dansk
Sideantal: 176
SBN13: 9788772160801
4 af 6 stjerner

Hvordan bryder du mentale barrierer?

Fordelen er, at det som metafor fungerer rigtig godt. Og så fungerer det læsermæssigt godt at fortælle om svømmere, der pludselig bryder igennem de mentale forhindringer, de selv har skabt.

Bogen føles god, og man kan næsten mærke svømmerens forløsning. Lidt, som mange af os har det, når vi genser EM-finalen fra 1992. Det selvfølgelig forudsat, at man har et sportsgen liggende et eller andet sted gemt i sig. For det er bagsiden ved bogen.

Har man svært ved at relatere sig til sportens konkurrenceprægede og til tider lidt forsimplede natur (med klare regler og mål), så skal man lade bogen ligge. Det er ligesom en præmis, at man er glad for sport, for at man rigtig får glæde af bogen.

Bogen er delt i fem ’bunker’. Ja, det er sådan Jacob Lindebland selv formulerer det, han er nået frem til. Fem bunker som er en åbenbaring for forfatteren, der længe har gået over tænkt over, hvad der skal til for at præstere optimalt. Eller som han selv formulerer det: levere en signaturpræstation.

Hvad er det, der gør forskellen på ’træningsverdensmesteren’ og så dem, der bliver verdensmestre, når konkurrencen står på. Overordnet er svaret, at det er det mentale aspekt, der gør en forskel.

Måske ikke længere den store overraskelse. På den måde er bogen ikke specielt skæv eller afvigende. Har man orienteret sig lidt i ’body-mind-litteraturen’, så ved man godt, at vores præstationer ikke alene handler om at kunne løfte mange kilo. Hjernen skal ligesom aktiveres lidt, for at vi kan bruge det til noget.

Hvad består de fem bunker så af? Drømme, koncentration, motivation, fokus og selvtillid! Fem færdigheder, vi alle kan træne, og det giver bogen en række konkrete bud på.

Fuck janteloven

Første bunke præsenteres med følgende citat: ”Det begynder med en drøm, ikke en plan”. Lidt pudsigt, fordi det med planer så fylder en del i de øvrige bunker. Men pointen er nu ganske klar: Fuck janteloven, tænk stort og vildt. Lad dig ikke begrænse af middelmådighed. Og du er ikke i tvivl, når du har fundet din drøm. Det ved du bare.

Den næste bunke handler om koncentration. At du har snuden i sporet i lange perioder og forstår at administrere din energi, så du kan tage det lange træk. Det handler om at finde balancen mellem at arbejde hårdt og slappe helt af. Det kræver, at du får tanket de fire ’batterier’ op: hjernen, hjertet, kroppen og maven (intuition).

Den tredje bunke handler om motivation. Du er motiveret, når du har fundet et mål, lyder det. Her kommer man så også rundt om klassiske diskussioner om indre og ydre motivation.

Der bliver også plads til forfatterens egen elastikmodel for motivation, der handler om, at man skal strække sig, så langt man kan, ud af sin præstationszone. Et stræk, der påvirker vores følelser og skaber tvivl.

Fjerde bunke handler om at kunne fokusere. At være nærværende. Kunne tænde sin mentale lommelygte og simplificere. Eller som han med militaristisk sprogbrug formulerer det, blive ”locked on target”.

Den sidste bunke handler om selvtillid. At være modig, turde handle og turde bevæge sig ud af sin komfortzone. Gerne i små bidder, som man ville spise en elefant, men man skal udfordre sig selv for at skabe tillid til sig selv, lyder det formanende.

Inspiration hvis du vil præstere lidt bedre

Bunkerne er relevante, og argumenterne for dem er udførlige. Afslutningen er stort set fraværende, så man slutter lidt brat. Bogen er da heller ikke en spændingsroman, hvor man overraskes eller sidder og tænker på, hvem der mon er den skyldige.

Den teoretiske bagtanke viser sig kun perifert, men som læser tvivler man dog ikke så meget på, om Jacob Lindeblad har rygdækning for sine påstande. Eller om han bare fundet på det hele, mens han padlede rundt i et svømmebassin.

Det er en særdeles velskrevet bog, der er rigtig godt struktureret. Den er ligetil. Ikke så mange komplicerede omveje og ræsonnementer. Der bliver gået lige til pointen på en levende måde – igen, forudsat at man lader sig forføre af sportens verden og et forsimplet verdensbillede.

Gør man til gengæld det, er det en absolut læseværdig bog. Ikke bare som leder, men som menneske, der gerne vil præstere lidt bedre, når det gælder.

Af James Høpner, efteruddannelseschef, jah.plo@dadl.dk