opentalen

Kultur

Snydekoder til kampen om fremtidens talent

Kampen om talent er et tema på enhver ledelsesgang i disse år. Ofte ledsages temaet af den der stressende følelse, der opstår, når man som menneske har et erkendt problem og ikke aner, hvordan løsningen ser ud. Ny bog om temaet er højaktuel, men ikke så tidløs

Problemet er klar for de fleste af os: Årgangene bliver mindre, og store dele af arbejdsstyrken er på vej ind i et nyt paradigme for arbejdslivet, hvor de kendte modeller med faste ansættelser og gentagne opgaver ikke gælder for flertallet.

John Winsor og Jin H. Paik kommer i ’Open Talent: Leveraging the Global Workforce to Solve Your Biggest Challenges’ med deres bud på en løsning til det problem – eller i hvert fald en del af det.

For mens tankegangen og tilgangen til at arbejde med talent som en netværksbaseret organisation, der sourcer talent både internt i virksomheden og på eksterne platforme, har global relevans, så fokuserer forfatterne nærmest udelukkende på talentmassen for programmering og digitale ydelser. Det er en skam, at bogens relevante budskaber ikke bliver sat i spil i en større sammenhæng.

Aktuel, men ikke tidløs

En af styrkerne ved ’Open Talent’ er, at bogen formår at blive konkret og praktisk på at anvise, hvilke platforme og konkrete muligheder der eksisterer, hvis man ønsker at gøre brug af globale talentplatforme. Den praktiske anvendelse er ellers ofte et svagt punkt for bøger udgivet på Harvard Business Review Press. Den del kommer forfatterne virkelig stærkt omkring i ’Open Talent’, hvor flere af mulighederne anvises direkte med navn og tilhørende fordele og ulemper.

Boganmeldelse

Open Talent: Leveraging the Global Workforce to Solve Your Biggest Challenges

Af: John Winsor & Jin H. Paik

Forlag: Harvard Business Review Press

Sprog: Engelsk

Sideantal: 280

Pris: 280 kr.

ISBN13: 9781647823887

Stjerner: 4 af 6

Anmeldt af Sofie Teilmann Gildsig, engagement partner, H&B | Hildebrandt & Brandi

Netop de konkrete eksempler, der løfter bogen i forhold til konkret anvendelse, gør samtidig bogen en anelse mindre tidløs.

Markedet for talent udvikler sig hastigt i disse år, og risikoen er derfor, at de platforme, som forfatterne peger på, udvikler sig, fusionerer eller forgår også på kort sigt. En anbefaling må derfor lyde, at man skal sørge for at få læst bogen hurtigt, hvis man som læser har et ønske om at gøre konkret brug af bogens anbefalinger.

Amerikansk bog til amerikansk fænomen

’Open Talent’ er en velskrevet bog om et emne, og anmelderen vil påstå, at de fleste vil lære noget nyt. Bogen berører ikke kun selve talentemnet, men dykker også lidt ned i de underliggende strukturer, der flytter sig for arbejdsstyrken. Så hvis du for eksempel er interesseret i, hvordan talentplatforme kan imødekomme behovet for hurtigere udvikling eller de ændrede krav fra en ny generation på arbejdsmarkedet, er ’Open Talent’ et kig værd.

Den væsentligste anke til den læring, som ’Open Talent’ tilbyder sin læser, er, at bogen er en amerikansk lærebog skrevet i en amerikansk kontekst. For gælder de anviste løsninger hele arbejdsstyrken? Og hvordan oversætter man fordelene i et europæisk arbejdsmarked, hvor remote work på nogle områder er rullet kraftigt tilbage siden pandemien?

Bogen bliver desværre en kende ensporet med udgangspunkt i en amerikansk kontekst, og den detalje er vigtig at have med i baghovedet, før du dykker ned i bogens ellers mange interessante pointer.

Anmeldt af Sofie Teilmann Gildsig, engagement partner, H&B | Hildebrandt & Brandi

 

Læs mere

Samfundet, virksomhedens bundlinje og medarbejdertrivsel går hånd i hånd

Ny bog gør på fremragende vis etik spiselig for ledere

Redesign af menneskeheden,

Sværvægter til krystalklar ledelseskommunikation

Fremragende håndbog til nyudnævnte ledere

Anmeldelse: Klimarådet sætter regeringen under yderligere pres

Gensyn med krigens ledere

Hvad er arbejdsnarkomani og konsekvenserne heraf?

Boganmeldelse: Jeg hedder Kåre Schultz. Jeg løser problemer

‘Blue Ocean’-forfattere vender alt på hovedet med nyt begreb: nondisruptive creation

Psykolog står bag fremragende bog om oplevelsessamfundet

Ledelsesbog: Sådan håndterer du de smukke unge mennesker

Hyggelig og hurtigt læst bog om innovation

Stærk bog om stilheden, vi mistede