Siden klimaloven blev vedtaget i 2019, har Klimarådet haft en afgørende rolle i forhold til at vurdere fremdriften i regeringens klimahandlinger, og gang på gang har konklusionen været, at det gik for langsomt.
Det kunne regeringen leve med dengang, der endnu var god tid til at nå målene – men det er der ikke længere. Nu nærmer tiden sig, hvor man kan konstatere, om vi når at reducere vores udledninger med 70 procent eller ej, for desværre er der langt mellem de klimainvesteringer, man kan foretage den ene dag, hvorefter de virker den næste.
Grøn omstilling i stor skala er faktisk kompliceret – og det gælder navnlig, fordi mange af de teknologier vi skal bruge til at komme af med de fossile brændsler, ikke er færdigudviklet. Samtidig taler vi om helt grundlæggende forandringer i vores energiinfrastruktur og i den måde, virksomhederne griber deres produktion an på.
Ofte kræver det et samspil mellem offentlige og private aktører – tænk bare på diskussionerne om, hvordan man får flere vindmøller sluttet til elnettet, eller hvordan vi får placeret flere ladestandere i byerne. Man har brug for tilladelser og muligvis også offentlige investeringer, før de private kan komme i gang.
Anmeldelse
Statusrapport 2024: Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser
Af: Peter Møllgaard Bente Halkier Niels Buus Kristensen Brita Bye Per Heiselberg Marie Trydeman Knudsen Marie Münster Katherine Richardson Bo Jellesmark Thorsen
Udgiver: Klimarådet
Sprog: Dansk
Stjerner: 6 af 6
Anmeldt af Joachim Sperling, direktør, AxcelFuture
At dømme ud fra den offentlige debat kan man få det indtryk, at det er regeringen, der gennemfører den grønne omstilling. Men sådan er det ikke. Regeringen skal opstille rammerne for, at de private kan investere, og det er faktisk mere kompliceret, end man umiddelbart skulle tro.
Vi når det ikke
Klimarådet påpeger, at regeringen har trukket nødvendige og helt oplagte beslutninger i langdrag, og at det nu er sandsynligt, at vi ikke når i mål i 2030.
Ganske vist fik regeringen et par millioner tons CO2 ’forærende’, fordi forskerne på Aarhus Universitet har fundet ud af, at vi har færre arealer med lavbundsjorder end forventet i 2030. Men det opvejer ikke, at mange af regeringens tiltag ikke garanterer, at de forventede reduktioner rent faktisk når i mål.
Det forklarer Klimarådet på forbilledlig vis, og dermed sætter man regeringen under pres for at levere yderligere reduktioner, for at vi kan være sikre på at nå i mål.
Ser man det hele lidt fra oven, er det måske ikke så slemt, hvis vi ikke når i mål. Vi er jo alligevel længere end de fleste andre EU-lande, og Danmarks udledninger betyder næsten ingenting globalt.
Men også her giver Klimarådet os en huskekage. EU har nemlig vedtaget ret vidtgående mål for de sektorer, der står uden for kvotesektoren, hvilket i praksis er landbrug og transport, og her står Danmark ikke specielt godt. Det bruges der et helt kapitel på, men den fokus finder man næppe i nogen officiel regeringspublikation.
Der er en helt særlig hilsen fra Klimarådet til den såkaldte grønne trepart, som Venstres tidligere formand Jakob Ellemann pludselig hev op af den høje hat, da han indså, at forhandlingerne om landbruget var ved at rive Venstre midt over.
Nu havde vi i forvejen ventet flere år på, at Svarer-udvalget skulle nå til landbruget, men Klimarådet anerkender, at resultatet var værd at vente på, og nu kan der træffes en politisk beslutning.
Men for at det ikke skal være løgn, vælger regeringen så at tage en ny syltekrukke i brug. Det er uklart for de fleste, hvad der egentlig skal komme ud af den øvelse, der frem for alt vidner om, at regeringen har en meget stor ulyst til selv at træffe en beslutning.
Der er andet i livet end at nå de 70 procent billigst muligt
Klimarådet tør også godt træde ud over det snævre mandat, at vi skal nå 70 procent-målet så billigt som muligt. Derfor peger de på, at det ikke er nok, at virksomhederne reducerer deres udledninger mest muligt – det er også vigtigt at få forbrugerne med, så der opstår en reel klimabevidsthed i befolkningen. Det er baggrunden for, at Klimarådet anbefaler en særlig forbrugsafgift på eksempelvis oksekød. Mange økonomer synes, det er en forfærdelig idé, fordi det samfundsøkonomisk er dyrere end blot at lægge den i produktionen.
Det ved Klimarådet naturligvis også godt, men alligevel peger man på, at øget klimabevidsthed nødvendigvis også må indebære, at forbrugerne bidrager til at vi får færre udledninger globalt. Med tanke på, at den danske klimapolitik navnlig skal tjene som et eksempel til efterfølgelse, giver det faktisk rigtig god mening, så samlet set får Klimarådet seks stjerner får deres arbejde.
Anmeldt af Joachim Sperling, direktør, AxcelFuture
Læs mere
Hvad er arbejdsnarkomani og konsekvenserne heraf?
Boganmeldelse: Jeg hedder Kåre Schultz. Jeg løser problemer
‘Blue Ocean’-forfattere vender alt på hovedet med nyt begreb: nondisruptive creation
Psykolog står bag fremragende bog om oplevelsessamfundet
Ledelsesbog: Sådan håndterer du de smukke unge mennesker
Hyggelig og hurtigt læst bog om innovation
Stærk bog om stilheden, vi mistede
Bureaukratiet er slemt – men ikke så slemt, som forfatteren hævder
Studiebooster – det handler ikke kun om karakterer
Mellemlederne holder nøglen til fremtidens virksomhed
Heltekvad om Lars Rohde kommer kun halvt i mål
