I toppen på Esplanaden, hvor nålestribede jakkesæt er standard, og ansigtet oftest er lagt i alvorlige folder, er Claus V. Hemmingsen lidt af en skæv størrelse.
Den joviale shippingmand, der kom til Mærsk som 19-årig elev, har arbejdet sig til tops i det gamle konglomerat takket være en ledelsesmæssig værktøjskasse, hvor opmuntring og teamwork fylder mere end de klassiske lyseblå dyder som streng disciplin og hård intern konkurrence.
Netop evnerne for at motivere folkene på gulvet, hvad end det er lavet af mahogni eller beton, får den i dag 54-årige Claus Hemmingsen i sandhed brug for i den kommende tid.
Maersk Drilling, som Claus V. Hemmingsen nu står i spidsen for, er på få år gået fra at være en af de mindre forretningsenheder i konglomeratet mål på investeret kapital til det næststørste, kun overgået af Maersk Line. I skrivende stund har Mærsk investeret over 50 milliarder kroner i sit forretningsben, der lever af at servicere oliebranchens giganter som BP, Shell og Chevron overalt i verden.
Den lave oliepris har dog sat virksomheden under pres, og eksperter forventer et markant dyk i indtjeningen de kommende år. I 2015 kom Maersk Drilling ud med knap 5 milliarder kroner på bundlinjen, men allerede i år forventer en stribe af de analytikere, der følger Mærsk på daglig basis, at overskuddet i Drilling i værste fald kan blive halveret.
Og fremtidsudsigterne er ikke meget bedre. Hele 5 af koncernens flåde på i alt 22 boreskibs og rigs har kontrakter, der udløber i indeværende år, og flere andre af selskabets dyrt indkøbte aktiver ventes ligeledes at stå uden arbejde inden for den nærmeste fremtid.
Presset er større end nogensinde
Presset på Maersk Drilling og topchef Claus V. Hemmingsen er derfor større end nogensinde før. Det skyldes især, at oliebranchens helt tunge drenge som følge af den lave oliepris udskyder eller helt aflyser de før så lukrative projekter, som Maersk Drilling tidligere tjente rigtig godt på.
Samtidig bliver Maersk Drilling også ramt hårdt af, at når selskabet endelig finder en kunde til en af de ledige rigge eller skibe, så er det til nogle helt andre priser end det, Mærsk selv havde i tankerne, da man for blot få år siden iværksatte en kraftig ekspansion inden for sin serviceforretning.
”Olieprisen er under pres, og det sætter de store projekter under pres. Samtidig er der ikke så mange af dem længere, efter at kurven knækkede i efteråret 2014. Vi oplever, at alle led i værdikæden har sænket deres priser. Det har vi også, men det giver et stort behov for hele tiden at kigge på omkostningerne,” siger Claus Hemmingsen.
Mærsk-chefen kan ikke ligesom koncernens andre store forretningsenheder trøste sig med, at der er en bedring i sigte i den nærmeste fremtid. En lang række af de store banker, der følger Mærsk – herunder Carnegie, Nordea og SEB – forventer således, at der de næste tre år vil være voldsomt pres på indtjeningen i Maersk Drilling.
Koncernen vil således både i år og de kommende år være milevidt fra Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersens tidligere nagelfaste mål om, at alle konglomeratets største forretningsben hver især skulle bidrage med minimum 1 milliard kroner til den fælles kasse.
I takt med den faldende oliepris har Mærsks øverste kaptajn dog slækket lidt på de bastante krav, og der er da heller ikke megen udsigt til, at hverken Maersk Drilling eller Maersk Oil vil nærme sig det mål lige foreløbig.
Maersk Giant er en af de rigge, der om kort tid står uden arbejdsgiver.
Allerede i år vil Drillings overskud sandsynligvis blive næsten halveret, men topchef Claus V. Hemmingsen tror stadig på, man med industriens hjælp kan holde omkostningerne nede og dermed skabe en holdbar forretning på sigt.
”Vores opgave er hele tiden at have fokus på omkostningerne og hjælpe med til, at hele industrien sænker omkostningerne. På den måde flytter vi grænserne for, hvornår projekterne er rentable. Selv på de store dybvandsoperationer ser vi nu, at omkostningerne falder, og vi tror på, at det kan være med til at hjælpe både os og sektoren med at forbedre vores indtjeningsmuligheder,” siger Claus V. Hemmingsen.
Fælles for alle aktørerne i olieindustrien er samtidig, at man ud over en presset oliepris også skal agere i mange forskellige lande og geografiske områder, hvor de enkelte regeringer griber tingene meget forskelligt an. Maersk Drillings topchef tror dog på, at industrien i fællesskab kan arbejde hen imod en tilstand, hvor der vil være bedre gennemsigtighed med de enkelte projekter.
”Udfordringen er, at vi har at gøre med forskellige lande med forskellig undergrund og ikke mindst forskellige skatteregler. Udbud og licenser bliver samtidig ofte givet på vidt forskellige vilkår. Derfor er vi nødt til som branche og selskab at optimere vores samarbejde med de enkelte lande,” siger Claus V. Hemmingsen.
Disruption i rederibranchen
Sideløbende med sit job i Maersk Drilling er Claus V. Hemmingsen også formand for Danmarks Rederiforening, der i forbindelse med sin årsdag havde valgt at sætte fokus på disruption i en branche, der på mange punkter er præget af gammeldags kassetankegang.
Det bliver så ikke bedre af, at mange rederier netop nu kæmper en daglig kamp for at tjene penge på de rekordlave fragtrater både inden for tørlast og containerindustrien, mens man andre steder slås med en uholdbart lav oliepris.
Alligevel understreger Claus V. Hemmingsen, at man også i Maersk Drilling forsøger at tænke nyt og undgå at blive kørt over af den teknologiske udvikling.
”Vi har masser at se til i det daglige. Generelt i Mærsk er vi placeret i industrier, hvor der er nedgang for tiden. Men vi forsøger i alle vores virksomheder at lave små lommer, hvor medarbejderne får lidt mere frihed til at tænke innovativt, så vi hele tiden følger med udviklingen,” siger Claus V. Hemmingsen
