Rundt om det nye sort; samskabelse

Samskabelse er det nye sort, hvis man skal tro forfatterne i denne antologi. Men selv om det ikke er sort snak, så er det ikke en bog, der giver et lysende klart på, hvad det nye sort så er. Det lægger redaktørerne til antologien da heller ikke skjul på.

Forfatterne er ikke enige om, hvad samskabelse er. Det er ikke blot bogens helt store styrke, men også dens åbenlyse svaghed. Sidstnævnte især, hvis man læser bogen for at få styr på, hvad det der med samskabelse er for en størrelse.

Bogen er således for den lidt mere trænede læser inden for offentlig ledelse, hvor de fleste taler om samskabelse. Lidt ligesom at alle talte om krydspres i den offentlige ledelse for ikke så mange år tilbage.

”Stilen er praksisorienteret og skrevet til den reflekterende praktiker”. Sådan skrives i bogens indledning, men nogle praktikere vil med en vis ret kunne stille sig tvivlende over for en sådan varedeklaration.

For vel er en række af bogens forfattere offentlige ledere eller organisationskonsulenter, der har hjulpet offentlige virksomheder med samskabelse, men det kræver en vis oversættelsesevne, hvis man som praktiker vil til at samskabe.

En række kapitler har gode cases og eksempler fra den virkelige verden, men de konkrete metoder og teknikker fortoner sig lidt undervejs. Så bogen er især interessant for den reflekterende praktiker med stort R.

Er man reflekterende praktiker så er det dog absolut også en interessant bog. Der er næste ikke det hjørne af diskussionerne om samskabelse, man ikke kommer rundt om.

God optakt

Bogen er inddelt i tre hoveddele: Samfund, ledelse og proces. Bogen bevæger sig således hele vejen fra makro- over meso- til mikroniveauet. De to sidstnævnte smelter en del sammen, og adskillesen mellem ledelse- og procesperspektiverne er nogle gange svær at holde fast i.

Til gengæld er samfundsperspektivet ret klart. Især Eva Sørensen og Jacob Toftings kapitel er ret velplaceret i starten. Klart og en virkelig god optakt.

Derefter ’slippes flokken løs’, og man springer fra tue til tue i alle de facetter, der er i det med at arbejde med samskabelse. Der er noget om magt. Noget om tillid. Noget om styring. Noget om strategi. Noget om procesledelse. Ja, noget om det meste, der kan relatere sig til samskabelse.

Et af de mere særprægede kapitler er Thomas Binder og Eva Brandts kapitel om, hvad design har med samskabelse at gøre. Her materialiseres samskabelse til noget meget konkret og håndfast. En god afstikker.

Ledelse i den offentlige sektor

Gennemgående for bogen er, at ledere i den offentlige sektor lever i en foranderlig og uforudsigelig verden. Fyldt med paradokser og dilemmaer. Altså ingen lette løsninger, når man skal samskabe. Man må prøve sig frem. En tendens hævdes dog at være kommet for at blive: Et mere ligeværdigt forhold mellem civilsamfundet, borgerne og det offentlige, hvor nye løsninger skal skabes sammen og på tværs af konventionelle skel.

Bogen afsluttes med et kritisk efterskrift. Er samskabelse overhovedet en god idé? Er det en reel mulighed? Måske, er svaret, men det kræver radikale brud med den måde, vi har indrettet os på. For mange veletablerede strukturer lægger nemlig hele tiden hindringer for os, når vi vil samskabe.

Som resten af bogen: gode refleksioner, men ikke nogen klare svar. Kun inspiration og en trøst om, at man ikke er alene, hvis man en gang imellem synes, det er svært at være offentlig leder. Sympatisk, men man kunne måske godt have ønsket sig lidt mere kant i diskussionen om samskabelse.

Men man kommer godt rundt om begrebet samskabelse.

Af James Høpner, modstillinger@gmail.com