I sidste uge blev der sat en rekord hos Bruun-Rasmussen, da der blev givet hammerslag på en mingvase fra begyndelsen af 1400-tallet.
12 millioner kroner kom den lille vase til at koste, det højeste beløb, en auktionarius i det gamle aktionshus i Bredgade nogensinde har sagt ”tredje gang!” til. Den gamle rekord var på 6,9 millioner kroner og gjaldt et maleri af Edvard Munch.
”Det er kineserne, der køber deres kulturarv tilbage,” forklarer Bruun-Rasmussens vurderings- og salgsdirektør, Kasper Nielsen.
Han er selv auktionarius og kender markedet godt – selv om det ikke var ham, der stod på podiet på rekordeftermiddagen.
”Markedet er meget styret af mode, og hvem de internationale købere er. Tidligere var det mest europæiske og amerikanske købere, vi så på det internationale marked. Så kom russerne med, da de afskaffede planøkonomien; de fik velhavende oligarker, som begyndte at købe den russiske kulturarv tilbage fra udlandet, ofte til vanvittige priser. Senere er kineserne kommet til, og inden for det sidste par år forskellige arabiske lande. Et land som Qatar har valgt at bruge penge på andet end luksus og er også begyndt at opbygge kunstmuseer.”
Virkningen har været den paradoksale, at netop i de år, da verdensøkonomien forsøgte at arbejde sig fri af en lammende krise, da blev der sat rekord på rekord på det internationale kunstmarked.
Resultatet har været, hvad Kasper Nielsen ikke tøver med at kalde ”en polarisering”; de dyreste ting bliver dyrere og dyrere, mens store dele af det øvrige marked er under pres. De indimellem ekstreme priser på de dyreste kunstgenstande på det internationale marked gør, at en enkelt procent af de solgte genstande kan stå for 50 procent af omsætningen et givent år.
Og det smitter naturligvis af på det danske marked, selv om hverken toppriser eller polarisering har nået internationale niveauer.
Nettets demokratisering
Under ét har kunstmarkedet klart rettet sig op efter krisen, og det afspejles i resultaterne hos en virksomhed som Bruun-Rasmussen, der sælger kunst i alle genrer og alle tidsaldre; 2008 betød et fald i omsætningen på 40 procent, men fra 2010 gik det frem igen, og huset i Bredgade satte både top- og bundlinjerekorder i henholdsvis 2013, 2014 og 2015.
Men tallene dækker over en ganske forskellig prisudvikling i forskellige dele af markedet. Det hænger blandt andet sammen med, at internettet de seneste år har vendt fuldkommen op og ned på etablerede strukturer på kunstmarkedet. Netauktionerne har gjort det muligt at sidde hjemme ved spisebordet og købe kunst, og det har åbnet markedet for en helt ny gruppe kunstkøbere.
”Internetauktionerne har betydet en demokratiseringsproces. Hvor det for ti år siden fortrinsvis bestod af kendere, så er kunstkøb i dag blevet folkesport,” siger Kasper Nielsen.
”Men paradokset er, at selv om det er kunder, som ikke nødvendigvis er kunstkendere, så er de alligevel kritiske, ikke mindst i forhold til prisen. Der stilles større krav end nogensinde om, at prisen er i orden. Men det tror jeg, alle, der sælger noget på nettet, oplever.”
Og det betyder naturligvis også, at der er kunst, som falder i værdi. Nogle gange ganske meget.
”De mere almindelige ting har det svært,” siger Kasper Nielsen.
Mange af prisbevægelserne skyldes mode.
”For et par årtier siden ville alle europæere have danske antikviteter – gamle møbler i mahogni. Det bevirkede meget høje priser. Men tyskerne trækker sig efter genforeningen, danskerne begynder at vende sig mod moderne design, og sydeuropæerne har heller ikke så mange penge mere – og så stiger priserne på moderne dansk design, mens antikviteter falder i pris. En fin rokokokommode fra 1700 tallet eller et Louis XVI-chatol koster måske i dag kun mellem 20 og 50 procent af, hvad det kostede tidligere, ”fortæller Kasper Nielsen.
Den gode nyhed er så naturligvis, at kan man lide ting som gamle danske mahognimøbler, genremalerier fra sidste halvdel af 1800-tallet eller klassisk modernisme fra midten af 1900-tallet, så får man meget for sine penge i dag.
”Der er masser af ting af meget høj kvalitet, som bare ikke nyder samme efterspørgsel som tidligere. Vi andre kan stå med kendernæse og sige fantastisk billede, men det tiltaler bare ikke den generation, som nu er i færd med at indrette sig.”
Om man så også kan gøre et godt køb, er en anden sag. Den gyldne regel er, som i så mange andre spørgsmål, at gå efter kvalitet, siger Kasper Nielsen.
”Det forudsætter lidt kunstforståelse og viden om kunst at kunne se, hvad der er unikt og af høj kvalitet. Kan man det, kan man også ramme rigtigt investeringsmæssigt, ellers ikke. Tiden er skånselsløs, når den afgør, hvad der holder, og hvad der ikke gør – hvad der består og forgår.”
LÆS MERE
Her kan du tjene penge på Porsche 911
