Mens to af verdens største industrigiganter, Dow Chemical Company og DuPont, arbejder på højtryk for at fusionere og dermed skabe en regulær global industrimastodont, har en lang række fonde og investeringsbanker blikket stift rettet mod danske Danisco. Det tidligere så hæderkronede danske industriselskab blev opkøbt af netop DuPont for hele 36 milliarder kroner i 2011, men den forestående fusion kommer til at betyde, at Danisco havner endnu længere nede i hierarkiet i den kommende gigant.
InsideBusiness erfarer således fra en lang række kilder med indgående kendskab til processen, at Danisco og selskabets gamle forretningsområder, herunder enzymer til fødevareindustrien, som et resultat af den forestående fusion ikke længere er en del af kerneforretningen i den nye globale industrivirksomhed, der får navnet DowDuPont.
Ifølge InsideBusiness’ oplysninger har flere kapitalfonde allerede lagt følere ud til DuPont for at høre om planerne for Danisco, hvor beskeden har været, at Daniscos gamle forretningsområder ikke officielt er til salg, men at man er lydhør over for eventuelle tilbud.
”Vores klare fornemmelse er, at der kommer til at ske noget, når fusionen er på plads. Derfor holder vi godt øje, da mange af Daniscos gamle områder er yderst interessante,” siger en centralt placeret kilde i en kapitalfond til InsideBusiness.
Ifølge flere analytikere giver det dog mening, at DuPont nu gør sig nogle grundige overvejelser om, hvorvidt man fortsat skal eje samtlige af Daniscos gamle forretningsområder.
”Set i lyset af at DuPont aldrig rigtig fik løftet Danisco efter opkøbet, giver det god mening, hvis der i forbindelse med fusionen kommer til at ske en opsplitning, der muligvis kan indebære frasalg af nogle af Daniscos gamle områder. Især for mange kapitalfonde vil det være rigtig interessant, da Daniscos områder, herunder enzymer, er kendetegnet ved at være stabile forretninger med gode marginaler,” siger analytiker Klaus Kehl fra Nykredit, der følger Daniscos to konkurrenter, Chr. Hansen og Novozymes, tæt.
DuPont-topchef Ellen Kullman stod bag opkøbet af Danisco
Haltede efter målene
Netop Novozymes og Chr. Hansen var to af de virksomheder, der for fulgte nøje med i DuPonts opkøb af Danisco. Begge selskaber sloges nemlig dagligt med Danisco om blandt andet de lukrative kunder inden for enzymer og kulturer.
Det stod dog hurtigt klart for begge danske virksomheder, at DuPont i hvert fald til at begynde med ikke formåede at sætte yderligere skub i væksten i Danisco. Tværtimod virkede det ofte, som om Daniscos organisation led under pludselig at være en del af et kæmpe setup og en organisation, hvor der modsat tidligere slet ikke var det samme fokus på enzym- og kulturforretningen.
Med den høje pris, som DuPont med daværende direktør Ellen Kullmann i spidsen betalte for at overtage Danisco, var der ikke plads til mange fejltagelser. Prisen på 36 milliarder kroner blev i høj grad retfærdiggjort af, at topchefen formåede at overbevise sit bagland om, at man kunne kapitalisere af Daniscos vækst og samtidig høste en række synergier ved at lægge Danisco ind i DuPont.
Den opgave viste sig dog at være væsentlig sværere end først antaget. Danisco var historisk set vokset organisk med omkring 5 procent årligt, men i 2014 stod det klart, at man under DuPonts ejerskab blot var vokset med omkring 3. Det var både langt fra Daniscos egne mål og endnu længere fra amerikanernes.
I Dupont ejerkreds var man bestemt ikke begejstret. Der havde allerede forud for DuPonts milliardopkøb været kritiske røster fra både analytikere og investorer, da man i industrigigantens bagland var skeptisk over for, om Dupont overhovedet havde evnerne til at svinge pisken over Danisco og øge marginalerne.
Aktiechef i ATP Claus Wiinblad var med til at presse prisen på Danisco op.
Opgør i baglandet
På den anden side stod Daniscos ejere med blandt andet danske ATP samt den benhårde hedgefond Elliot Associates, der bevidst opkøbte Danisco-aktier og med aggressiv retorik og kontante udmeldinger på bedste vis forsøgte at pressen prisen på Danisco endnu højere op.
Da DuPont i maj 2011 endelig fik trumfet sit bud på 700 kroner per Danisco-aktie igennem, var det til en multipel, hvor den amerikanske kæmpe betalte en pris på op imod 15 gange Daniscos indtjening før skat og afskrivninger.
Løfterne om at øge væksten i Danisco gennem blandt andet synergier udeblev dog, hvilket skabte stor frustration blandt DuPont-investorer – især hedgefonden Trian Partners gik direkte i kødet på DuPont-toppen og direktør Ellen Kullmann. I et åbent brev til DuPonts aktionærer i foråret 2015 argumenterede fonden under overskriften ”Danisco Disaster” for, at det stik modsatte var sket. Daniscos marginaler var rent faktisk gået tilbage under Duponts ejerskab. En regulær katastrofe for selskabets og dets mange investorer.
I sidste ende måtte Trian Partners og den legendariske frontfigur og aktivistinvestor Nelson Peltz give fortabt, da en række tunge indeksinvestorer som BlackRock og Vanguard vendte sig imod ham og hans forsøg på at sikre sig yderligere indflydelse i DuPont.
Men det stod klart for alle, at man i DuPont havde en splittet ejerkreds, da knap halvdelen af aktionærerne rent faktisk endte med at stille sig bag Nelson Peltz.
Novozymes har også haft drømme om at tjene på bioethanol, men de er indtil videre sat på stand-by.
Guldfuglen kunne ikke flyve
Utilfredsheden med DuPonts køb af danske Danisco skyldes ikke kun, at det ikke i tilstrækkelig grad lykkedes den amerikanske gigant at skabe synergier og øge væksten i Danisco.
Ud over enzymforretningen havde Dupont og topchef Ellen Kullmann nemlig blikket stift rettet mod Daniscos spirende satsning på bioætanol, da man i foråret 2011 lancerede sit indledende bud på Danisco.
Dengang var den gængse opfattelse, at Danisco var blandt de fremtrædende inden for det nye område, der på sigt havde et enormt potentiale. Allerede i 2007 havde Danisco som en af de første i verden udviklet et kommercielt enzym til omdannelse af biomasse. Dermed stod den danske koncern med gode kort på hånden i kapløbet om at blive first mover inden for produktion af andengenerationsbioætanol.
Og det var noget, man havde bemærket på direktionsgangene i DuPonts hovedkvarter i Delaware. Få år forinden havde de to selskaber indgået et samarbejde om netop bioætanol, hvor Daniscos amerikanske forretningsenhed Genencor spillede en nøglerolle.
For DuPont og topchef Ellen Kullmann var netop bioætanol en kærkommen lejlighed til at forsøge at dreje den gamle kemiproducent i retning af en mere grøn profil med udsigten til nogle attraktive afkast i fremtiden.
Herhjemme havde også danske Novozymes været med blandt de førende i kapløbet om at erobre førertrøjen inden for bioætanol. Også her var man overbevist om, at bioætanol ville komme til at spille en nøglerolle i de kommende års grønne omstilling.
Sådan gik det dog ikke. Politisk modvilje, modstand fra den pengestærke olieindustris lobbyister og ikke mindst den stærkt faldende oliepris gjorde pludselig bioætanol til en langt mere besværlig størrelse.
Den guldfugl, som DuPont havde udset sig, var pludselig alvorligt stækket.
”Jeg tror aldrig, vi kommer til at se et reelt gennembrud for bioætanol. Efterspørgslen er simpelthen ikke stor nok, og fra politisk hold er man ikke indstillet på at presse på for at øge forbruget. Når olieprisen samtidig er meget lav, kan det være meget svært at se en fremtid for bioætanol,” siger senioranalytiker Lars Topholm fra Carnegie, der blandt andet følger Novozymes, og som personligt fulgte DuPonts opkøb på tætteste hold, da han tidligere også var Danisco-analytiker.
Danisco var i årevis et af de helt store klenodier i dansk industri, efter at man i 1989 fusionerede De Danske Sukkerfabrikker, De Danske Spritfabrikker og så selve Danisco.
I dag eksisterer Danisco primært som et varemærke under DuPont, ligesom koncernens navn er ændret til DuPont Nutrition & Biosciences.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra DuPont.
