Alm Brand web

Ugens vindere og tabere

Ugens vindere: Kapitalfond spinder igen guld på dansk design – Alm. Brand får velsignet overtagelsen af Codan

InsideBusiness giver dig et overblik over ugens vindere og tabere i dansk erhvervsliv.

Kapitalfond spinder igen guld på dansk design

Salget af lampefirmaet Louis Poulsen for nogle år siden var en af de exits, der for alvor var medvirkende til at trække afkastet i Polaris i den rigtige retning.

I denne uge gjorde kapitalfonden det så minsandten igen, da man torsdag løftede sløret for salget af Designers Company for lidt over 1 mia. kroner. Endda til præcis samme køber, der i sin tid overtog Louis Nielsen.

Det er blot lidt over Polaris opkøbte den danske designvirksomhed Menu og sidste sommer udbyggede fonden så sin platform med tilkøbet af by Lassen for omkring 100 mio. kroner.

Som altid når en kapitalfond står bag skiltes der ikke ligefrem med de økonomiske detaljer, men ifølge InsideBusiness’ oplysninger har investeringen i design-virksomhederne samlet set sikret Polaris og fondens investorer et afkast, hvor man får femdoblet den oprindelige investering, der samlet set løber op i omkring 400 mio. kroner.

Mens der er champagne og store smil hos Polaris er der også grund til at kippe med flaget for tidligere Humel-direktør Søren Schriver, der på mystisk og uværdig vist blev fyret af familien Stadil under dramatiske omstændigheder.

Schriver er både medejer af Designers Company og har som formand i designkoncernen været en vital figur i den udvikling, selskaberne har gennemgået siden 2018.

 

Alm. Brand får velsignet overtagelsen af Codan

Rasmus Werner Nielsens drøm om at skabe Danmarks andenstørste forsikringsselskab ser ud til at være gået i opfyldelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har uden forbehold vendt tommelfingeren op til Alm. Brands overtagelse af Codans danske forretning og Privatsikring fra Tryg og Intact.

Med opkøbet, der har kostet gode 12,6 mia. kr., vil Alm. Brand have omkring 700.000 kunder i porteføljen og præmieindtægter for omkring 11 mia. kr. Aktiemarkedet så også ud til at tage godt imod godkendelsen, der sendte Alm. Brands kurs op med omkring 6 pct. samme onsdag.

Købet ventes endeligt gennemført 2. maj. Med ejerskiftet overtager Alm. Brand et Codan uden den erfarne Christian Baltzer bag roret, da han forlader sin post som administrerende direktør til fordel for rollen som finansdirektør i Falck.

På InsideBusiness gælder vi os til at se, hvordan sammenlægningen af de to selskaber kommer til at udspille sig. Ikke kun fordi der med overtagelsen skal sammenlægges forskellige IT-platforme, men også fordi ledelsen af den sammenlagte koncern står hen i det uvisse med Christian Baltzers afgang.

Det er dog vist, Anne Mette Toftegaard, der har været direktør i LB Forsikring siden 2014, tiltræder som viceadministrerende direktør i Alm. Brand til 1. oktober.