Novo

Leder

Velkommen til InsideBusiness #5

Danske virksomheder ejes i høj grad af erhvervsdrivende fonde. Vi ser nærmere på de 30 største fonde og deres afkast. Så handler det om EQT’s investeringer, opgør om kapitalkrav til banker og om en overraskende melding fra Vækstfondens direktør

Tophistorien handler om en magtfuld gruppe fonde, som man sjældent hører fra. De 30 rigeste fonde, som ejer virksomheder som Novo Nordisk, A.P. Møller – Mærsk, Lundbeck, Coloplast og fonden bag Spar Nord Bank, hvoraf sidstnævnte overrasker med et tårnhøjt afkast. Men hvordan klarer de sig i forhold til hinanden?

Det er svært at få ondt af bankdirektører i år, idet de leverer rekordregnskaber på stribe. Alligevel går vi tæt på et opgør mellem bankerne og en gruppe stærke embedsfolk med Lars Rohde i spidsen, der mener, at de kan forudse udviklingen i dansk økonomi og bankernes kapitalkrav derefter.

Vi har også fokus på udviklingen i kæmpekapitalfonden EQT, som er ved at rejse en ny fond med hele 75 milliarder kroner. Men hvordan er det egentlig gået med de øvrige investeringer?

Ugens Insider er Vækstfondens direktør, Christian Motzfeldt, der mener, at fonden har knækket afkastkoden. Nu lover han overraskende et overskud på 10 procent i gennemsnit per år de næste 10 år.

I denne uge skriver kommentatorerne Kent Petersen fra Finansforbundet og BankInvests Carsten Horn Nielsen om henholdsvis digitalisering og den hastigt voksende gældsgearing i virksomhederne.

Vi har også artikler om udviklingen hos udfordrerne det nye KPMG, om Teslas manglende resultater, en konkurs i et lovende medtech samt om Trygs køb af Alka, som risikerer at falde til jorden.

Desuden anmelder partner Anders Nørgaard fra Hildebrandt / Brandi en væsentlig bog om mødeledelse.

God læselyst!

InsideBusiness-teamet