Sjældent har man set et så hurtigt og et så abrupt kursskifte som Microsofts indtog på mobilmarkedet og hurtige udtog igen: Kort fortalt, så købte man sig det ene år ind for et milliardbeløb, og efter at have skiftet koncernchef afskrev man hele købssummen det næste år.

Med sidste uges regnskabsmeddelelse fra it-giganten blev det slået endeligt fast: Microsoft er færdig med mobiltelefoner. Og mobilbranchen ser også ud til at være færdig med Microsofts styresystemer.

Det kom også frem, at Microsoft nedlægger yderligere 2.850 stillinger oven i de 1.850 stillinger, man varslede sløjfet i maj. Det er naturligvis ikke de absolutte tal, man skal hæfte sig ved – Microsoft beskæftiger trods alt stadig 114.000 mennesker. Men stillingsnedlæggelserne handler først og fremmest om ”restruktureringsplaner, som vil resultere i stillingsnedlæggelser, hovedsagelig i vores smartphonehardwareforretning og globale salg af smartphones”, skriver Microsoft selv. Med andre ord: Ud med resterne af Nokia.

Telefoneventyret har heller ikke været lykkeligt; kvartalsregnskabet viste en år til år-tilbagegang i salget på 70 procent.

”Det er tydeligt, at købet af Nokias smartphoneforretning ikke har været vellykket,” forklarer analytikeren Leslie Griffe de Malval fra Fourpoints til franske Les Echos. Han peger på, at appudviklere ikke har haft megen lyst til at levere Windows-versioner ved siden af deres Apple IOS- og Android-versioner.

”Det er en ond cirkel. Uden tilstrækkelige markedsandele har udviklingerne nægtet at udvikle. Smartphoneproducenterne har holdt sig til de eksisterende styresystemer, Android og IOS.”

Dødsklokkerne ringede for Microsofts telefoner

Dette er med andre ord historien om, at det ikke nytter at være en kæmpe i en sektor; man skal være stor på et bestemt marked. Og på telefonmarkedet blev Microsofts egen teknologi trods et årelangt samarbejde med Nokia bare aldrig stor: Kort før dødsklokkerne her forleden ringede for Microsofts telefoner, passerede Windows’ markedsandel på telefonmarkedet 1 procent – for nedadgående.

Det begyndte ellers i efteråret 2013 med et dristigt spring fremad: Efter to et halvt års tæt samarbejde med Nokia om Windows-styrede mobiltelefoner valgte man simpelt hen at købe det finske selskabs mobiltelefonforretning, som var hårdt presset fra oven af Apple og fra neden af blandt andre Samsung.

I august 2013 meddelte Steve Ballmer, Microsofts mangeårige topchef, at han ville gå af et år senere. Måneden efter viste det sig, at han havde endnu en stor strategisk beslutning, han gerne ville tage, inden han gik: Microsofts køb af Nokias mobilforretning blev meddelt – 7,2 milliarder dollar var prisen.

”Vi er meget begejstrede for tilbuddet om at føre Microsofts og Nokias bedste kræfter inden for mobile enheder sammen. Vores samarbejde om Windows Phone har de sidste to et halvt år givet utrolige resultater – den fantastiske Lumia 1020 er et fremragende eksempel,” skrev Ballmer i en e-mail til alle ansatte i Microsoft.

Læste markedet forkert

Aktiemarkedet og omverdenen i øvrigt fik en lidt anden og i virkeligheden langt mere dramatisk forklaring. Den handlede om mobilgørelsen af det digitale marked: Virksomheder af enhver slags oplever i disse år, hvordan kunder og brugere flytter sig fra pc’er og over på mobile enheder. Den udvikling havde Ballmer også set, og han mente, at han drog den logiske konsekvens.

”Succes med telefoner er vigtigt for succes med tablets. Succes med tablets vil hjælpe pc’er,” forklarede Microsoft i en powerpointpræsentation – med titlen ’Strategisk rationale’ – til aktiemarkedet.

”Vi kan ikke risikere, at Google eller Apple afskærer os fra innovation, integration, distribution eller indtjening på apps. Vi har behov for, at brugerne får en førsteklasses oplevelse af Microsoft-telefoner”.

Med andre ord var dette ikke kun et spørgsmål om at udvikle gode telefoner; det handlede om Microsofts overlevelse på længere sigt, fordi telefonerne blev set som selve indgangen til alle andre enheder.

Virkeligheden blev en anden. Ballmer endte af forskellige grunde med at forlade koncernchefposten allerede ved årsskiftet, og kun et halvt år senere, i juli 2014, kunne branchemedier fortælle, at Lumia 1020, netop den telefon, som Ballmer havde rost, ville blive taget ud af produktion. Noget var således helt galt, og kort efter kom da også meddelelsen om, at Microsoft sadlede om og nedlagde 12.500 job inden for mobiltelefonforretningen. Sommeren efter røg yderligere 7.800 stillinger i en ny sparerunde, hovedsagelig inden for mobiltelefoner.

Ny chef, ny strategi

Microsofts nye koncernchef, Satya Nadella, havde bøjet sig for markedet og opgivet forsøget på at købe Windows en plads i telefonbrugernes lommer. Hans strategi for overlevelse var i stedet at lave versioner af Microsofts programmer, som kunne køre på de dominerende mobilstyresystemer.

Microsoft vil altså tilpasse sig det økosystem, der findes, frem for at prøve at skabe sit eget.

Problemet med Ballmers strategi var måske, at den blev iværksat for sent. I efteråret 2013 var Nokia en skygge af sig selv. Dets telefonsalg var på kun tre år svundet ind med to tredjedele, og de nye Windows-styrede telefoner havde ikke vendt udviklingen. Samtidig var der sket en ubehagelig ændring i sammensætningen af Nokias salg: Presset fra konkurrenterne havde først og fremmest ramt de avancerede modeller. Med andre ord overtog Microsoft reelt en lavprisproducent i frit fald, og det er der jo ikke meget ’strategisk rationale’ i.

Det lange farvel

Nadella var allerede tiltrådt, da købet af Nokia blev gennemført i foråret 2014, og stort set siden da har det for den nye koncernchef handlet om at komme ud af det igen. I juli 2015 afskrev man 7,6 milliarder dollar på telefonforretningen.

I maj i år kom så meddelelsen, at Microsoft solgte rettighederne i ti år til ’featuretelefoner’ – telefoner niveauet under smartphones – til et nystiftet finsk selskab, HMD. Samtidig solgte Microsoft sin telefonproduktion til taiwanske Foxconn. Og endelig indgår HMD en licensaftale med Nokia, som jo stadig eksisterer.

Forbes har kaldt denne trevejstransaktion ”byzantinsk”, men resultatet er i hvert fald, at HMD er blevet global enelicenstager for mobiltelefoner under mærket Nokia.

Hvem er så HMD? Ejeren er en kapitalfond, Smart Connect LP, som hverken Nokia, Foxconn eller Microsoft angiveligt er medejere af. Fonden ledes af en tidligere Nokia-chef, Jean-Francois Baril, og HMD selv ledes af en anden gammel Nokia-mand, Arto Nummela.

Det er lidt uklart, hvad disse gamle Nokia-folk vil med Nokia-mærket. Men de telefoner, de vil sælge, skal køre på Android. Vinduet er smækket i for Microsoft.

Og hvad tænker Steve Ballmer om det hele? For hvis han i sin tid havde ret, så har Microsoft stadig et problem, selv om Ballmers egen løsning ikke duede.

Ballmer, som er storaktionær, har ikke helt kunnet holde sin mund.

”Det vil ikke virke,” sagde han sidste år i et interview om sin efterfølgers strategi.