Bank scorer hattrick på kundetilfredshed
De kan noget med kundetilfredshed i Randers, hvor hovedsædet for Sparekassen Kronjylland ligger. For i år lander banken igen som nummer et på kundetilfredshed i den store EPSI-undersøgelse, endda med en lille stigning i forhold til 2022, hvorimod man oplevede et fald i kundetilfredsheden i 2021 pga. indførelsen af en ny net- og mobilbank.
“Kronjylland er især stærk til elementer relateret til en stærk kunderelation (interesse, forståelse af behov og yder den behøvede hjælp). Samtidig har de et setup, der gør rådgiveren/banken i stand til at træffe hurtige beslutninger, hvilket er en succesformel for dem,» siger Sofie Breum, country manager, EPSIRating Danmark.
Det må glæde Sparekassen Kronjyllands direktør, Klaus Skjødt, som oplever en kundevækst pga. de fine resultater.
“Vi får rigtig mange nye kunder, fordi vi bliver anbefalet af vores nuværende kunder. Derfor er væksten også i høj grad et udtryk for, at vi har stærke relationer til vores kunder. Dem kommer vi til at fokusere endnu mere på i fremtiden, så vi også fremover har meget tilfredse kunder.” understreger Klaus Skjødt.
Det er værd at bemærke, at lige efter Kronjylland kommer Sparekassen Danmark og Arbejdernes Landsbank. De store børsnoterede banker har det sværere, selv om Sydbank tager et spring fremad.
“Mens branchen går tilbage på vurdering af relevant proaktivitet, stiger Sydbank flot – her er der tydeligt blevet arbejdet med noget, der kan blive bankens trumfkort mange år frem. Kunderne ved kun det, vi fortæller dem. Og derfor er der en stor styrke i at have opbygget en maskine, der kan varetage en stor del af den proaktive kontakt (enten ved at række ud til kunderne digitalt eller ved at fodre rådgiverne med relevante temaer, så de nemt kan eksekvere,« siger Sofie Breum om udviklingen i Sydbank.
Sydbank ligger med en score på 64,4 lige under branchens gennemsnit, som typisk lander i sparekassernes og de mindre bankers favør. Dårligst ligger Danske Bank med 60,2 efterfulgt af Jyske Bank med 63,1 og Nordea med 64,3.
Det har altid været signifikant, at de største banker arbejder med en model med lave omkostninger og høj digital aktivitet, det er bare ikke det, som en bankkunde nødvendigvis efterspørger. De vil have en stærk og personlig kontakt med en dygtig rådgiver, der kan arbejde hurtigt og effektivt uden for meget bøvl. Den bank, der kan levere dette samtidig med et rimeligt digitalt setup, vinder på sigt målt på kundetilfredshed, men næppe på egenkapitalforrentning.
I denne uge får Klaus Skjødt og Sparekassen Kronjylland en vinder for den flotte præstation.
Milliardær køber sig ind i ISS
Man må gå ud fra, at den århusianske energimilliardær Henik Lind læser InsideBusiness, for det er ikke længe siden, at vi kunne berette, at Lego-pengetanken Kirkbi ikke just har planer om at være storaktionær i servicekæmpen ISS til evig tid.
Kirkbi står selv midt i en større strategiproces, hvor man genovervejer den måde, man har investeret på hidtil. Det har blandt andet betydet, at pengetankens betydelige aktieposter i ISS og Nilfisk uofficielt har været til salg.
Det har den snu erhvervsmand, der stod bag Danske Commodities nu udnyttet, og selv om ISS-aktien er steget en smule på det sidste, tyder alt på, at Henrik Lind atter en gang har gjort en god handel.
Prisen på de omkring 10 procent af servicegiganten ligger ifølge InsideBusiness’ oplysninger på omkring 10 procent, og da Lind gennem årene flere gange har formået at opsnuse gode muligheder i det noterede marked, tyder alt på, at han også denne gang har lavet et grundigt hjemmearbejde.
Blandt de fleste analytikere er der da også enighed om, at ISS er en svært undervurderet aktie, der meget vel kan stige, hvis den nye ledelse formår at eksekvere de planer, man har skitseret.
Som nævnt er det ikke første gang, at Henrik Lind lugter guld blandt vingeskudte danske aktier, og med milliardærens meget aktive investeringsstrategi bliver det spændende at se, om han fortsat vil bakke op om de alternative forvaltere ATP PEP og NIO, som han tidligere har investeret i.
For hvis man selv kan opstøve guldkorn på aktiemarkedet, hvorfor så betale de alternative forvaltere en formue for at skaffe et afkast, han måske selv kan overgå?
