Det ser ud til, at danske boligejere må imødese nok en uvelkommen bølge af stigninger i bidragssatserne på realkreditlån. For banker og realkreditselskaber skal polstres med 150 mia. kr. Det er nu første gang, at Finanstilsynet sætter tal på, hvor meget kapital de danske banker og realkreditselskaber kommer til at mangle for at leve op til de længe ventede krav om øget kapitalstyrke som følge af implementeringen af lovkravene i CRD IV og Basel IV. Det sker i den regeringsnedsatte rapport om mobilitet på realkreditmarkedet, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen(V) nedsatte i foråret.
For mange – også garvede bankfolk – synes disse udmeldinger både diffuse og kryptiske. Men det særlige ved denne udmelding er, at den kommer fra Finanstilsynet i et regeringsnedsat ekspertudvalg, som egentlig skulle øge konkurrencen på realkreditlån. Nu ser det i stedet ud til, at udvalgets rapport bliver den undskyldning, som realkreditselskaberne mangler for at iværksætte nok en runde af bidragssatsstigninger til boligejerne.
Oprejsning til udskældte Michael Rasmussen
Det er selvfølgelig også lidt af en oprejsning til udskældte Nykredit, som altså mangler 43 mia. kr. i kapital i de kommende år, selv efter at koncernen har taget sit overskud og lagt i pengetanken uden at sende hverken udbytte til de kommende aktionærer eller KundeKroner ud til kunderne. Så det underbygger det, som Nykredits ledelse med Michael Rasmussen har sagt – at Nykredit er nødt til at blive børsnoteret for at kunne rejse de mange milliarder. Alternativet er en uskøn nedbringelse af balancen.
For Danske Bank-koncernen er situationen imidlertid alvorlig på en anden måde. For ifølge Finanstilsynets tal i rapporten kommer Thomas Borgen og co. til at mangle 42 mia. kr. Det er selvfølgelig forbundet med stor usikkerhed, men det er ikke desto mindre det mest sandsynlige scenario, kommer de kloge hoveder altså frem til.
Det rejser store spørgsmål for Danske Banks ledelse og for aktionærerne. For skal Danske Bank fastholde sin udbyttepolitik, eller skal banken allerede nu begynde at skrabe penge sammen for at have til gården og gaden, når de nye regler er fuldt implementeret? Og det kan i sidste ende også betyde, at Danske Bank må justere sit mål om en egenkapitalforrentning på 12,5 pct., for det er alt andet lige sværere at presse den op, når der skal være flere penge på kistebunden.
Det er altså en tal, som landets bankdirektører bliver nødt til at tage alvorligt. Det gælder for den sags skyld også Nordea Bank Danmark, som står til at mangle 28 mia. kr. Men for den svenskejede danske bankfilial er det dog nemmere at flytte rundt med kapitalen mellem landene.
Højere priser i boligejernes egen interesse?
Regeringsrapporten diskuterer også længe med sig selv, om der kan være fordele for forbrugerne, hvis bank- og realkreditsektoren holder en større kapitalstyrke. Det kan være, at en mere sikker bank- og realkreditsektor kan sælge sine obligationer til bedre priser, hvis selskaberne har en stærkere økonomi. Det er dog svært at se, hvordan dette skal udmønte sig i praksis. Særligt fordi vi i disse år har realkreditrenter, som er ekstremt lave.
Men eksperterne peger altså på, at det er i boligejernes egen interesse med øgede bidragssatsser, fordi det mindsker risikoen for finansielle kriser.
Som iagttager til dette finansverdenens spådomme om kommende kapitalkrav, må indsparket fra udvalget og formand professor Nina Dietz Legind siges at være lidt af en bombe. For nu har man brugt meget lang tid og rigtig mange ressourcer på at undersøge mobiliteten på realkreditmarkedet. Og så når man frem til, at boligejerne altså må imødese nok en bunke alvorlige bidragssatsstigninger. Det er ikke godt nyt for hverken boligejerne eller dansk økonomi.
LÆS MERE
Her er udvalgets anbefalinger til fremtidens realkreditlån
Vi afslører regeringsrapport: Danske storbanker mangler 150 milliarder
