;

Ny energi fra First North?

De institutionelle investorer har gjort deres entré på vækstbørsen First North. Aktieekspert Niels Andersen forklarer hvorfor.

Institutionelle forvaltere opbygger med tiden en solid stabel af uopfordrede henvendelser med forslag om at investere i selskaber af enhver art, størrelse og modenhed. Som oftest må vi sige nej, og årsagerne er mange: Investeringen er for lille, selskabet har ikke bevist sin forretningsmodels duelighed, ledelsen passer ikke til selskabets kommende udfordringer, eller markedet er for snævert og produkterne i øvrigt ikke skalerbare. Nogle gange fejler casen på alle tangenter.

Det skorter ikke på vilje. Som forvaltere af en small cap-fond med danske aktier har vi en naturlig interesse i at investere i små danske vækstvirksomheder, der har potentiale til at påbegynde en længere rejse med os om bord. Her er det naturligt at rette spotlyset mod den danske vækstbørs First North, der er inde i en spændende udvikling.

Hvor handelspladsen for få år siden var helt uinteressant på grund af alt for mange decideret useriøse selskaber, er der i de senere år kommet mere kvalitet i udbuddet. Også selv om man fortsat skal evne at manøvrere væk fra lokkende sirener og omvandrende konkursboer.

Tre interessante selskaber

Vi er i dag investeret i tre First North-selskaber, og det er ikke tilfældigt, at alle tre hviler på et digitalt fundament. Gennem historien har danske virksomheder udmærket sig med globale førerpositioner på områder, hvor Danmark var foran den globale udvikling, for eksempel vindmøller og høreapparater. Danmark er verdensmester i digitalisering, så der er gode chancer for, at den næste globale leder med dansk cvr-nummer har et digitalt udgangspunkt.

Det har andre også luret, og derfor har kursudviklingen på vores First North-investeringer, især den digitale underskriftstjeneste Penneo, været ekstraordinær og har bidraget til, at vores small cap-fond år til dato har leveret 23 procent i afkast. I samme periode har aktierne uden for C25 givet 5-10 procent i afkast, mens C25 er oppe med næsten 20 procent

Det fortæller en klar historie: Trods mange initiativer fra blandt andre Vækstfonden om at stimulere interessen for de mindre aktier – med Sveriges aktiekultur som eksemplet til efterfølgelse – er investorernes interesse for danske aktier uden for C25 fortsat lidt lunken.

Vi oplever det selv. Vi skal have fat i den store megafon for at udbrede budskabet om BankInvests Small Cap Danske Aktier-fond. Til trods for at vi leverede Danmarks bedste afkast – på 34 procent – i 2019 og også fører markedet an her i 2020.

Nu kan institutionelle investorer være med

Men måske kan den fortsatte strøm af nye, seriøse selskaber på First North levere ny energi til det mindste small cap-segment, der rummer så meget talent, hvis man kigger de rigtige steder.

Med ’det nye’ First North er det danske aktieunivers blevet større set med institutionelle investorbriller. Vi håber, at trenden fortsætter, at investormassen fortsat professionaliseres, og at begrebet langsigtet investor bliver mere almindeligt i forbindelse med noteringer på First North.

Vi investerer i de gode selskaber på First North, fordi vi forventer, at de med årene vil vokse og flerdoble deres værdi. Ikke alle ender som vindere, og typisk vil small cap-segmentet blive hårdere ramt end C25-indekset, hvis coronausikkerhed forårsager et nyt tilbageslag i form af et kursmæssigt ’dobbelt-dip’.

Skulle det ske, tror vi dog, at de digitalt funderede selskaber kommer hurtigere tilbage. Om ikke andet har de succesfulde selskaber på First North lidt at tære på. I et 2020, der har budt på syv børsnoteringer, har de nynoterede selskaber samlet set og med store variationer haft en kursfremgang på over 50 procent den første måned (per ultimo august).

Lad os håbe, at 2020 bliver startskuddet for en bred small cap-interesse. Så ville der trods alt være noget godt at huske coronaåret for.

LÆS OGSÅ

Løkke er kaos. Det er Ellemanns chance

Vil coronakrisen sætte skub i leveringsintegrationen?

Vil bæredygtighed stadig være relevant for jeres virksomhed efter coronakrisen?

Kommentar: Bankdirektør bør gå mere på kaffebar

Kommentér dette blogindlæg herunder