71Fs+KBdBsL

Kultur

Boganmeldelse: Bedre beslutninger med AI

En leders vigtigste funktion er at træffe beslutninger. Men hvad nu hvis mængden af information, man skal forholde sig, til stiger og fremstår mere og mere kompleks? Hvorfor så ikke benytte sig af kunstig intelligens – bogen ’Prediction Machines’ giver stof til eftertanke.

Vi kender det allerede fra vores hverdag. Amazon var nogle af de første til at foreslå os en ny bog på baggrund af vores tidligere køb og er i dag den virksomhed, der kender vores smag bedst, hvad flere og flere produkter angår.

Spotify udvikler vores musiksmag ved hjælp af den algoritmebaserede spilleliste Discover Weekly. Facebook og LinkedIn sorterer på godt og ondt i de informationer, vi skal have fra vores netværk, og Google finder de informationer, vi efterspørger.

Techgiganterne integrerer kunstig intelligens i deres forretningsmodeller ved hjælp af data, vi alle sammen afgiver til dem, og er dermed blevet blandt verdens mest værdifulde virksomheder.

Bogen ’Prediction Machines’, som er skrevet af tre økonomer, forklarer på forbilledlig vis, hvad begrebet kunstig intelligens – eller AI (artificial intelligence) – dækker over. Det er nemlig ikke ’rigtig’ intelligens, men hjælp til bedre at kunne træffe beslutninger.

Fakta: Prediction Machines

Af Ajay Agraval, Joshua Gans og Avi Goldfarb
Forlag: Harvard Business Review Press
Sideantal: 242
Sprog: Engelsk
Pris: 145 kroner
ISBN13: 978-1-63369-567-2
5 af 6 stjerner

Det er ikke noget tilfælde, at det interesserer samfundsforskere, for teorien om, hvordan man afvejer udbyttet af forskellige beslutninger, går helt tilbage til 1600-tallet og Blaise Pascals store værk ’Pensées’. I dag benytter økonomer sig af spilteori, mens sociologer sværger til rational choice-teorien (teorien om rationelle valg).

’Prediction Machines’ leverer ikke alle svarene, men giver stof til eftertanke. Jo hurtigere beslutninger vi træffer, desto mindre præcise bliver svarene. Venter vi lidt længere, bliver vi klogere. Dilemmaet består i, hvornår vi er kloge nok til at træffe beslutningen.

Hvordan træffer bilindustrien bedre beslutninger?

Hvordan kan andre virksomheder så benytte disse værktøjer og dermed træffe bedre beslutninger? Mulighederne er omfattende.

Tag eksempelvis bilproduktion. Skal man outsource og dermed få sine dele fra de bedste underleverandører, som præcis ved, hvordan man gør, så man undgår fejl, eller skal man selv udvikle alle dele og dermed høste fordelene ved at kunne være mere innovativ? Kunstig intelligens gør den beslutning lettere.

Det samme gør sig gældende inden for finansverdenen, hvor store datamængder om virksomheder og personer gør det stadig lettere at afgøre, om projekter eller personer er kreditværdige eller ej.

Det er en styrke ved bogen, at den ikke kun gør sig tanker om de forretningsmæssige perspektiver, men også diskuterer de videre samfundsmæssige konsekvenser af de kloge maskiner.

I sagen om Facebook og Cambridge Analytica er det nu tydeligt, at jo flere data vi indsamler, desto mindre privatliv får vi. Vi aner ikke, hvor meget Facebook, Google og Amazon ved om os, og det har fået nogle til at fremføre det synspunkt, at vores data skal rives ud af hænderne på techgiganterne. Men hvad er der så tilbage? Der er ingen enkle løsninger.

Så er der spørgsmålet, hvordan gevinsterne ved de nye muligheder fordeles. Selv om både Google, Amazon og Facebook er blevet børsnoteret, er det fortsat enkeltpersoner som Mark Zuckerberg, Jeff Bezos med flere, der høster langt hovedparten af værdierne.

Det trækker pointen fra Thomas Pikketys bog ’Kapitalen i det 21. århundrede’ skarpt op. Pikkety siger, at væksten i realrenten på lang sigt er højere end væksten i økonomien. Kort fortalt betyder det, at de, der ejer kapitalen, systematisk bliver rigere end almindelige lønmodtagere.

Den udvikling forstærkes af de kloge maskiner, og det har blandt andre fået Bill Gates til at foreslå, at man skulle beskatte robotter. Næppe en god idé, men vi må tænke over, hvordan de nye muligheder kommer flere til gode.

Af Joachim Sperling