I en moderne verden, hvor nye buzzwords som ”disruption” og ny teknologi stiller danske virksomheder over for massive udfordringer, er kravene til fremtidens topchefer større end nogensinde. For at blive en succesrig leder i dag kræver det nemlig, at man er i stand til at udfordre og gennemskue de mange strømninger og trends, som man bliver bombarderet med fra alle sider.
Sådan lyder meldingen fra den respekterede økonomiprofessor Ralf Boscheck, der leder den prestigefyldte MBA-uddannelse på den schweiziske business school IMD, der hvert år uddanner en nøje udvalgt flok af håbefulde direktøraspiranter.
I et eksklusivt interview med InsideBusiness peger den tyske professor på, at man som topchef i en global verden i rivende udvikling skal have de rette kompetencer til at sætte spørgsmålstegn ved både hype og globale strømninger.
”For en direktør i dag er det ekstremt svært at navigere gennem alle de påvirkninger, man udsættes for. Både centralbanker, regeringer og analytikere gør deres for at sætte en dagsorden. Derfor er det helt essentielt, at en moderne direktør kan udfordre gængse udtalelser om eksempelvis verdensøkonomien, også selv om man muligvis kæmper mod stærke kræfter,” lyder det fra Ralf Boscheck, der er i Danmark for at give en række potentielle danske studerende et lille indblik i, hvorfor IMD anses for en af verdens førende business schools.
Ralf Boscheck står i spisen for MBA-uddannelsen på en af verdens mest prestigefyldte business-schools, IMD.
”MBA står egentlig for master of business administration, men vi gør meget ud af, at vi ikke ønsker at uddanne en ”administrator”. Vi skal sikre os, at vi giver folk så stærke tekniske kompetencer, at de er i stand til at navigere i en verden, der hele tiden ændrer sig. Vi uddanner ledere, ikke administratorer,” lyder det fra Ralf Boscheck.
Et forkert billede
Han peger på, at en af de store udfordringer netop nu er at gennemskue de mange udmeldinger omkring den globale økonomi, hvor det især kan være vanskeligt at tro andet, end at det trods udfordringer går langsomt fremad.
”Man er nødt til at huske på, at langt de fleste har en interesse i at give indtryk af, at den globale økonomi er i bedring. Se bare IMF, som ofte gerne vil tegne et billede af, at vi er i gang med endnu et opsving. Mange glemmer dog at se på de helt fundamentale forudsætninger,” siger Ralf Boscheck og henviser til, at der i stigende grad opstår et dilemma: At man som virksomhed eller nation gerne vil sikre høj produktivitet, samtidig med at man gerne vil have så mange i arbejde som muligt for dermed at signalere, at man er tæt på at have fuld beskæftigelse.
”Der er i stigende grad opstået et misforhold mellem den reelle økonomi og den finansielle. Se bare, hvordan aktiemarkederne og ejendomsmarkederne mange steder er buldret frem de senere år, mens de private forbrugere hverken er blevet mere velhavende eller har nok tiltro til økonomien til at bruge flere penge,” siger Ralf Boscheck.
Han peger på, at der til en vis grad sker en bevidst manipulation fra aktørers side, herunder banker og andre, der gerne vil tale økonomien i gang og skabe endnu en boble eller mere hype.
”En god direktør skal være i stand til at se igennem den megen hype i verden netop nu. Siden den finansielle nedsmeltning i 2007-2008 har vi hele tiden skabt små bobler, hvad end det var renewables, it eller ejendomme. Det er bobler, der før eller siden brister. Det har vi blandt andet set med emerging markets,” siger Ralf Boscheck.
Emerging markets var et salgstrick
Ifølge IMD-professoren burde især mange topchefer allerede for 6-7 år siden have undret sig over, om lande som Rusland, Brasilien og Kina reelt havde de rette forudsætninger for at blive stabile vækstmarkeder på længere sigt.
”Hele begrebet ”emerging markets” var reelt noget, der blev skabt af en analytiker, der gerne ville sælge investeringsprodukter i de kommende lande til sine kunder. Og da først det tog fart, overså mange, at de markeder hver især stod over for helt fundamentale udfordringer,” siger Ralf Boscheck.
Den velansete professor langer samtidig kraftigt ud efter begrebet ”disruption”, som ifølge ham efterhånden bliver brugt i en sådan grad, at folk helt har glemt ordets betydning.
”Alle topchefer med respekt for sig selv vil stille sig frem og sige, at de vil disrupte deres branche eller industri. Det er gået hen og er blevet et modefænomen og er blevet en del af den hype, den moderne kapitalisme skaber igen og igen. De glemmer dog, at mange af dem, der har succes med disruption, ikke er store koncerner, men to mand i en kælder,” siger han.
