Biotekkometen Genmab er i høj kurs efter en lind strøm af gode resultater den seneste tid. Virksomhedens middel mod knoglemarvskræft, Darzalex, har gang på gang vist sig som et både sikkert og effektivt middel mod kræft, og det har både herhjemme og på den globale scene skabt massiv hype omkring det danske biotekselskab.
Investorer og analytikere er nu af den opfattelse, at Genmabs Darzalex i de kommende år sammen med partneren Janssen Biotech vil erobre en så stærk markedsposition, at man kan forvente et årligt salg på mellem 50 og 60 milliarder kroner.
Sådan lyder meldingen fra blandt andet de nordiske storbanker Nordea og SEB samt flere af de store internationale banker, herunder Deutsche Bank, der følger Genmab tæt. De peger samtidig på, at den danske virksomhed og de mange investorer allerede næste år kan se frem til et plus på bundlinjen på mellem 1 og 1,5 milliarder kroner.
Alene det seneste år er Genmab-aktien steget med over 100 procent, og den voldsomme fremgang er ikke kun noget, der skaber røre i den lille danske aktieandedam.
Med de gode resultater er Genmab og topchef Jan van de Winkel blevet et samtaleemne blandt især de store amerikanske medicinalmastodonter, der bevæbnet med milliarder i krigskassen løbende lurer på nye opkøb.
Den megen opmærksom er dog ifølge flere af Genmabs investorer ikke kun positivt.
”Det er klart, at de resultater, Genmab har vist på det seneste, giver genlyd blandt de store medicinalselskaber i især USA. Der er nok mange aktionærer, der ville juble over et eventuelt opkøbstilbud, men vi mener, der fortsat er store skjulte værdier i Genmab, og at et tilbud derfor vil have vanskeligt ved at prissætte de værdier,” siger Genmab-grundlægger Florian Schönharting, der er en af landets mest erfarne biotekinvestorer, og som fortsat sidder på en betydelig aktiepost i Genmab.
Også hos ATP, der ejer aktier for godt 2 milliarder kroner i Genmab, frygter man et eventuelt opkøbstilbud.
”Jeg har tidligere frygtet, at der ville komme nogen og byde en overkurs for Genmab, for dengang ville jeg have haft svært ved at overbevise omverdenen om, at vi skulle sige nej. I dag mener jeg stadig, at der er værdier i Genmab, som ikke er afspejlet i kursen, selv efter den store stigning . Jeg håber meget, at Genmab får lov til at forsætte som selvstændigt selskab,” siger Claus Berner Møller, chef for danske aktier i ATP.
Genmabs kræftmiddel Darzalex spås en stor fremtid.
Kontroversiel fyring
For blot få år siden var der ellers ikke mange tegn på, at Genmab skulle blive det første af den lille lovende klynge af biotekselskaber i Øresundsregionen, der ville nedbryde investorernes fordomme og forvandle sig fra en kapitalkrævende udviklingsfabrik til en regulær pengemaskine.
Første milepæl på selskabets bumpede vej mod at skabe en milliardsucces kom for præcis seks år siden, da den kontroversielle Genmab-direktør Lisa Drakeman pludselig forlod det dengang kriseramte biotekselskab, alt imens aktiemarkedet sad måbende tilbage.
Den danske biotekdronning med de amerikanske rødder og det noget alternative cv var om nogen symbol på både Genmab store sejre, men også de mange nederlag, virksomheden var løbet hovedkulds ind i, efter at man i år 2000 blev noteret på den danske børs med en markedsværdi på over 1 milliard kroner.
Drakeman havde ved sin exit længe været en kontroversiel figur i dansk erhvervsliv med sin kantede facon, uhørt høje gage og talrige optionsprogrammer.
Kort før biotekdirektørens afsked havde hun ellers sendt en frokostinvitation rundt til en række af de bankanalytikere, der dagligt fulgte virksomheden og dens resultater. En klar understregning af, at Drakemans exit fra det selskab, hun selv var med til at etablere, var hverken frivillig eller forventet. På daværende tidspunkt nægtede Genmab og direktøren selv imidlertid at uddybe årsagen til det dramatiske brud. I mere end et døgn svirrede det med rygter på Fondsbørsen, og da biotekselskabet og formand Michael Widmer på en meget ventet telekonference den følgende eftermiddag igen nægtede at tale om det uventede brud, havde investorerne fået nok.
Lisa Drakeman var med til at stifte Genmab men røg ud efter et internt opgør.
Aktiekurs i frit fald
Genmabs aktiekurs havde forinden været under voldsomt pres, primært fordi det tidligere så lovende lægemiddel Arzerra trods høje forventninger gang på gang havde skuffet. Oprindelig havde Lisa Drakeman ellers høstet store roser for at have indgået en potentielt meget lukrativ aftale med medicinalgiganten GlaxoSmithKline (GSK) om netop Arzerra.
Aftalen havde i bedste fald en værdi på 12 milliarder kroner, men allerede i august 2009 måtte Genmab fortælle det skuffede aktiemarked, at Arzerra slet ikke var det middel, man havde håbet på. Genmab-aktien styrtdykkede på en enkelt dag med omkring 30 procent, og samarbejdet med GSK knirkede allerede alvorligt i fundamentet.
De professionelle investorer herhjemme gik fra at være skeptiske til kaste sig ud i et regulært brandudsalg, og da Drakeman året efter blev fyret efter længere tids bitter strid internt om GSK-aftalen, havde de sidste store investorer for længst set deres endelige snit til at forlade den synkende biotekskude.
Stædig hollænder
Nu var det op til selskabets mangeårige forskningschef Jan van de Winkel at genvinde investorernes tillid, efter at der gennem flere år var skabt en afgrundsdyb kløft mellem aktiemarkedet og det kriseramte selskab.
Flere af investorerne var dog ikke trygge ved den selvsikre og noget kantede hollænder, der hurtigt fik gjort sig upopulær blandt flere af de store aktiekøbere herhjemme.
Van de Winkel var selv med til at grundlægge Genmab sammen med Drakeman og den farverige Claus Møller, og han blev derfor anset for blot at være en direkte forlængelse af tidligere tiders inkompetente lederskab af det engang så lovende biotekselskab.
En af de ting, van de Winkel havde arvet fra sin kvindelige forgænger, var en enorm fabrik i Minnesota, som Genmab med Lisa Drakeman i spidsen havde indkøbt umiddelbart før finanskrisen, da både hun og selskabets struttede af selvtillid og ikke havde meget tilovers for pessimistiske røster.
Genmab havde dengang en drøm om selv at producere sine lovende lægemidler, og den amerikanske fabrik var derfor blevet indkøbt for hele 1,4 milliarder kroner. Alene ejerskabet af den store bygning åd hvert år omkring 40 millioner kroner af Genmabs i forvejen pressede kassebeholdning, men det var stort set umuligt at komme af med den store bygning.
Van de Winkel rystede imidlertid ikke på hånden. Han var sikker på, at den tomme bygning ville blive afhændet, og det lykkedes da også nogle år senere. Prisen lød på beskedne 57 millioner kroner. En helt igennem håbløs transaktion, der ifølge investorerne udstillede den grådighed og mangel på realitetssans, man mente herskede i toppen af Genmab.
Den hollandske topchef lod sig dog ikke kue af den dårlige handel. Han mente, at Genmab alene med et salg af bygningen havde leveret et godkendt resultat, og trods massiv beskydning fra analytikere og investorer veg den erfarne biotekchef ikke en tomme.
Jan Van De Winkel fik til opgave at rydde op i Genmab efter Lisa Drakeman.
Lykkeligt ægteskab
Trods hollænderens kontante stil lykkedes det imidlertid hurtigt van de Winkel at rette op på nogle af de ting, som forgængeren Drakeman havde fejlet med.
Først og fremmest blev der skåret kraftigt ned på omkostningerne i Genmab. Nu skulle det være slut med de store armbevægelser. Ud over at sælge sin gabende tomme amerikanske fabrik rykkede selskabet også til mere ydmyge lokaler i centrum af København, ligesom man i flere omgange sagde farvel til en række ansatte. En simpel penicillinkur til den lidende patient, men investorerne kunne lide, hvad de så.
Samtidig lykkedes det van de Winkel hurtigt at få sadlet om, efter at lægemidlet Arzerra og samarbejdet med GSK havde vist sig som en fuser.
Ifølge InsideBusiness’ kilder var fiaskoen med Arzerra ikke udelukkende Genmabs fejl, for GSK havde i flere tilfælde også sovet i timen og reelt svigtet på flere vitale punkter i forbindelse med udviklingen af kræftmidlet.
Belært af skuffelsen brugte Genmabs ledelse derfor megen tid på at sikre sig, at de til udviklingen af Darzelex hurtigt i processen fik fundet en pengestærk partner, der ville tage opgaven alvorligt.
Det lykkedes til fulde, da Genmab i slutningen af august 2012 kunne præsentere en aftale med Janssen Biotech, der er en del af den amerikanske medicinalgigant Johnson & Johnson.
Taget til nåde af investorerne
Blandt analytikerkorpset var mange dog stadig ikke overbevist. Endnu en fugl på taget, lød meldingen fra de danske biotekanalytikere.
Flere af investorerne begyndte imidlertid så småt at se konturerne af noget, der på sigt kunne blive mange penge værd. Omkostningerne var skåret væk, udviklingen af Genmabs næste håb var i gode hænder, og man havde nu en ledelse, der rent faktisk forstod industrien. De enorme aktieoptioner og høje lønninger var dog stadig en fastforankret del af Genmab, så selv om investorerne igen købte selskabets aktier, var det med en vis skepsis.
”Vi er ikke eksperter i biotek og har typisk valgt ikke at være eksponeret inden for den branche. Men vi gik ind i Genmab, fordi det tydede på, at Darzalex kunne blive rigtig stor, og det var åbenlyst ikke indiskonteret i kursen,” lyder det i dag fra Carsten J. Leth fra Nordea Asset Management.
Hos Nordea har man i skrivende stund Genmab-aktier for omkring 1 milliard kroner, men også Danske Capital, Handelsbanken, Bank Invest og Nykredit er tungt eksponeret i Genmab.
Med en markedsværdi på over 70 milliarder kroner vejer Genmab efterhånden også tungt i det danske C20-indeks. Hos landets største investor, ATP, har man mere eller mindre været med hele vejen og har dermed også siddet på første række på lidt af en rutsjebanetur bortset fra en kort periode efter finanskrisen, hvor man havde solgt. Ikke desto mindre kan ATP i dag grine hele vejen til banken.
Pensionskassen ejer i dag Genmab-aktier for over 1,9 milliarder kroner. Dermed er biotekselskabet sammen med Novo Nordisk ATP’s absolut største investering herhjemme. Det skal ses i forhold til, at Novo målt på markedsværdi i skrivende stund er 10 gange større end Genmab.
Giganten Deutsche Bank har store forventninger til Genmabs Darzalex.
Nye udfordringer venter
Florian Schönharting, der som fundmanager i Bank Invest var med til at stifte Genmab sammen med Drakeman, Jan van de Winkel og Claus Møller, mener, at nogle pensionskasser og investorer til en vis grad har sovet i timen.
”De supergode data har hele tiden været der. Men man skal kunne se igennem alle de andre ting, der skete omkring Genmab. I dag kan vi selvfølgelig glæde os over at have været med hele vejen, men det er ikke raketvidenskab. De data, vi nu hylder, har ligget på bordet i flere år,” siger han.
Noget kunne tyde på, at han har ret. Allerede i 2011 præsenterede Genmab de første spæde data for Darzalex på en konference, hvor blandt andet en hollandsk professor havde svært ved at skjule sin begejstring.
For Genmab er udfordringen nu at udvikle selskabets øvrige pipeline af potentielle lægemidler, samtidig med at investorerne nu gerne ser, at Genmab fuldender sit hamskifte og gennemfører en yderligere professionalisering af både selskabet og ledelsen.
”Genmab står over for en tid, hvor der skal træffes rigtig mange store og vigtige beslutninger,” lyder det fra ATP’s Claus Berner Møller, der dog ikke vil uddybe, hvorvidt pensionskassen har været med i drøftelserne om evalueringen af biotekselskabets øverste ledelse.
InsideBusiness erfarer dog, at Genmab med et vist pres fra sine ejere med hjælp fra en række headhuntere vil forsøge at lave en større gennemgang af virksomhedens bestyrelse med henblik på at tilføje nye kompetencer, der kan løfte dansk bioteks grimme ælling til nye højder.
