;
putin web

Global

Kan Putins Rusland lukrere på brexit?

De russiske toppolitikere kan knap skjule deres skadefryd over, at de britiske vælgere siger farvel til EU. Men bag det hele lurer en bekymring for virkningerne på den russiske økonomi.

Glæder Putin sig over brexit? Det er der mange, som påstår oven på den britiske chokfolkeafstemning.

Vi kan jo begynde med at spørge ham selv. Det russiske nyhedsbureau Interfax talte faktisk med ham om brexit umiddelbart efter folkeafstemningen, og hans svar vil nok overraske mange i Vesten, for han tager fat et helt andet sted, end vi ville gøre. For ham handler dette om … sikkerhedspolitik.

”Ifølge den russiske præsident viser resultatet af folkeafstemningen i Storbritannien, hvor utilfredse briterne er med sikkerhedsniveauet i deres land,” skriver Interfax, som citeres af avisen Vedomosti.

”De britiske borgere er ligeledes imod at subsidiere andre økonomier,” tilføjede Putin. ”Det forekommer mig forståeligt, at dette er sket (at briterne stemte sig ud af EU, red.). Først og fremmest er der ingen, som ønsker at underholde og subsidiere svagere økonomier og understøtte andre stater og hele folk,” forklarede Putin. De ønsker at være mere uafhængige, mener han.

Og så sætter han med et ordvalg som hos Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance det dybe stød ind:

”Brexit er resultatet af Camerons selvsikre og arrogante syn på fremtidens Storbritannien og Europa,” sagde Putin. ”Både selve udskrivningen af folkeafstemningen og det efterfølgende resultat er intet andet end (udtryk for) de britiske politikeres selvsikkerhed og arrogance over for skæbnesvangre spørgsmål om deres land og Europa som helhed.”

Sådan ser den russiske leder altså på sagen, eller sådan vil han gerne have russerne til at tro, at det hænger sammen: Briterne er bekymrede for sikkerheden, de vil ikke finansiere Syd- og Østeuropa, og Cameron er et arrogant fjols.

Hvad Putin siger om sikkerhed, kan læses som en hentydning til migrantdebatten. Som bekendt er udlændinge for brexit-tilhængere først og fremmest polakker, der kommer og snupper britiske job, mens Leave-kampagnen har peget på, at man kan holde terrorister ude ved at kontrollere grænserne. Det har Putin hørt. Ligesom han selvfølgelig er helt opmærksom på den europæiske migrantdebat. Men selv før migrantkrisen var sikkerhedstemaet centralt for den russiske europapolitik: Rusland vil gerne overbevise europæerne om, at NATO og EU ikke giver dem sikkerhed; det vil kun et konstruktivt samarbejde med Rusland gøre.

Penge og gas

Det andet, Putin taler om, er subsidiering af andre lande, og her er hans betragtning knap så relevant, eftersom briterne jo har fået rabat på deres EU-kontingent. Men emnet er interessant fra en russisk synsvinkel: Rige lande, som ikke vil betale for fattige lande, betyder splittelse, og hvis de fattige lande endda befinder sig mod øst, er det naturligvis særlig interessant; så kan diskussionen jo undergrave de østlige og stærkt ruslandsskeptiske EU-medlemmers politiske position i EU. Det kan på kort sigt betyde hurtigere afvikling af sanktionerne mod Rusland og på lidt længere sigt en mere velvillig holdning fra EU’s side til russisk energipolitik – helt konkret mindre modstand mod at bygge en ny pipeline parallelt med den eksisterende pipeline, Nord Stream.

Hvis det er tanker, man gør sig i den russiske regering, er det dog ikke noget, man taler højt om. Den russiske energiviceminister, Aleksej Teksler, sagde dagen efter folkeafstemningen: ”Vi venter ikke i nævneværdig grad nogen direkte effekt af brexit på samarbejdet med vores partnere. (…) Projekter som Nord Stream II vil næppe heller blive berørt.”

Nord Stream II er et fælles projekt mellem Gazprom og en håndful europæiske energiselskaber, heriblandt tyske E.ON og Wintershall. EU-kommissionen ser meget kritisk på projektet, som strider mod EU’s energipolitik, der har til formål at mindske afhængigheden af russisk naturgas, og samtidig nødig ser Ukraine gå glip af transitindtægter.

Cheføkonom Medvedev

Det russiske styre har også et menneskeligt ansigt, så at sige, nemlig premierminister og tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Og hans kommentarer handler udelukkende om Ruslands egen økonomi. Medvedev lyder nærmest som en bankøkonom, når han bliver spurgt om brexit.

”Det er åbenlyst, at resultatet af denne folkeafstemning vil have betydning for ikke kun englænderne og EU, men for hele verdensøkonomien, for olieprisen er allerede faldet. Kursen på pundet og euroen er også påvirket. Volatiliteten på råvaremarkederne og værdipapirmarkederne er alvorligt forhøjet,” siger Medvedev til nyhedsbureauet RIA Novosti, som flere russiske aviser citerer.

Dagen efter afstemningen faldt olien faktisk 5 procent, et ganske voldsomt fald. Som selvfølgelig rammer direkte ind i den russiske økonomi.

Generelt er den russiske mediedækning af de økonomiske konsekvenser dog afdæmpet. Eksperter fra analysehuset EEG (Economic Expert Group) bliver citeret for, at brexit kan skære 0,2 procent af den russiske vækst på grund af mindre samhandel med Storbritannien og lavere oliepris. Altså intet dramatisk.

Uden UK, ingen sanktioner

Det er så, hvad Kreml tilsyneladende mener om brexit. Et sandere billede får vi måske ved at følge de russiske toppolitikere på sociale medier. Dagen efter brexit skrev Moskvas borgmester, Sergej Sobrjanin, følgende tweet:

”Uden Storbritannien i EU er der ingen, der vil kæmpe lige så ihærdigt for sanktionerne mod os.”

En kort sætning, som i få anslag sammenfatter mange analyser. Denne gang kommer analysen bare fra en russisk toppolitiker, som tilhører Putins parti, Forenet Rusland.

En anden topmand – Aleksej Pusjkov, formanden for det russiske parlaments udenrigsudvalg – udsendte en hel byge af tweets præget af glæde og skadefryd:

”Efter folkeafstemninger i Holland og UK er EU’s ledere mod dem (folkeafstemninger, red.). Folkets meninger er farlige for deres politiske mål,” skrev han i et hånligt ekko af vestlige EU-kritikeres udtalelser, som han straks fulgte op med:

”Lad være at bebrejde andre, Rusland er uden skyld. Dette er et nederlag for modstanderne af brexit. Og et personligt nederlag for Barack Obama.”

”Den britiske afstemning er vestlige vælgeres oprør mod de herskende systemer og de traditionelle politikere. Som støtten til Trump i USA.”

Og til sidst:

”Den britiske folkeafstemning var den tredje alarmklokke for EU. Den første var Le Pens valgsejr i Frankrig, den anden det østrigske præsidentvalg. Denne klokke er den højeste.”

Konstantin Kosatjev, Pusjkovs kollega i det russiske overhus, sagde fredag det samme, om end lidt mere afdæmpet, til den højrenationalistiske avis Isvestija. Også han lød stedvis som et ekko af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance:

”EU er blevet en mere og mere uhåndterlig og bureaukratisk struktur,” sagde han og udtrykte forventning om, at EU nu ”vil blive mindre politiseret, mere fleksibel og åben over for samarbejde med eksterne partnere, heriblandt Rusland, (…) der vil begynde en ny, mere levende diskussion om sanktionerne (mod Rusland, red.).”

Så ja, i Kreml glæder man sig over brexit: Man slipper af med en af de ihærdigste fortalere for at belægge Rusland med sanktioner.