OW Bunkers kreditorer står til en økonomisk bet på 500 mio. kr., skriver chefredaktør Peter Nyholm i en analyse.

Redaktørens analyse

Tag bare fat, bankdirektører. Det er OK at udfordre realkreditten!

Redaktørens analyse af kampen om danskernes boliglån. Bankerne har en gylden, men noget risikofyldt mulighed for at udfordre realkredittens dominans

Det er et svimlende marked, som åbner sig mere og mere for landets bankdirektører. I alt har danskerne optaget boliglån for næsten 2.000 milliarder kroner. Heraf har bankerne kun lån for ca. en fjerdedel, efter at realkreditten overtog langt størsteparten af prioritetslånene fra bankerne efter finanskrisen. Men nu spidser det til for realkreditinstitutterne, som under dække af strengere myndighedskrav skruer op for priserne.

Man kan diskutere, om realkredittens prisforhøjelser bunder i reelle udfordringer eller ej. Uanset hvad, synes rollerne byttet om. Nu er det bankerne, der har en unik mulighed for at bruge deres p.t. kolossale overskudslikviditet til at hjælpe bankkunderne ud af en ærgerlig situation med store prisforhøjelser fra realkredittens side. Og frustrationen ligger dybt hos de berørte danskere. Det kan bankerne udnytte til at lokke gode kunder ind i folden. Jyske Bank viser vejen.

Nykredit i træls situation

Set fra Nykredits side er der næppe tale om en ønskværdig situation. For kagen bliver mindre, når en hærskare af mindre banker æder sig ind på realkredittens enemærker. Men indtil videre virker det næsten, som om bankerne i Nykredits Totalkredit-fold har koordineret det pæne sprogbrug: ”Vi mener, at realkreditten til boligfinansiering er den rigtige og billigste metode,” lyder det for eksempel.

Men det er kun sundt, hvis bankerne strammer retorikken en lille smule op i stil med Anders Dams ’superlån’. For der er gået alvorlige skår i danskernes glansbillede af dansk realkredit. Og Nykredits forestående børsnotering gør ikke sagen bedre. Trods koncernens forsikringer om det modsatte ser mange konturerne af en ny og grådig finansaktør, som vil udnytte, at man som kunde er ret fastlåst med et realkreditlån.

Og man kan sagtens argumentere for, at der er fordele forbundet med et prioritetslån i banken. Det er lettere og billigere at komme ud af. Samtidig får realkreditten stadig sværere ved at argumentere for, at kunderne er beskyttet mod prisstigninger, og at realkredit er den billigste form for boligfinansiering. Historien viser i stigende grad noget andet.

Med Nykredit i front er realkreditsektoren med støtte fra hård regulering fra Basel og EU ved at opbruge den goodwill, man har opbygget hos danskerne. Det er et oplagt vindue for bankerne at udnytte.

Men det skal selvsagt ske med omtanke, så vi ikke igen skal høre om bankdirektørers forgæves tiggergang om et lån hos nabobanken, som det skete for likviditetspressede banker under finanskrisen.

Lige nu ser likviditetsrisikoen begrænset ud. For bankerne bugner af indlån, og et eventuelt opsving eller andet, der kan ændre på danskernes opsparingsvaner, ligger temmelig fjernt ude i horisonten.