Der står røde racer-Ferrarier, som frygtløse racerkørere i 1930’erne vandt verdensmesterskaber i, sammen med nye Bugatti, Rolls-Royce og et utal af ældre Porsche 911 i alle afskygninger pudset og poleret på røde gulvtæpper.
Andetsteds står en mand og forsøger at sælge en gammel Ford Granada og en trist rød Golf GTI fra 1990’erne som klassikerbiler. Vores mål er at finde en brugbar sportsvogn, der både kan køre, skabe glæde i dagligdagen og selvfølgelig stige lidt i pris.
Sådan ser der ud på bilmessen i Essen. Med velplejede klassikere overalt. Prisskiltene er ofte på flere hundred tusind euro.
Denne store tyske messe for klassiske biler synes at være det rigtige sted at starte. De fleste bilentusiaster kender til Frankfurts store bilmesse, som afholdes hvert andet efterår og går på skift med Paris’ store biludstilling. Mens det i Frankfurt handler om de nye biler, så handler Techno-Classica Essen om klassiske biler, herunder især investeringsbiler, når showet hver år i april løber af stablen. Udstillerne er en blandet forsamling af alt fra småbitte værksteder, der sætter gamle biler i stand, over londonske samlere, der har biler for hundredvis af millioner med, samt store stande leveret af Porsche-fabrikken og dens talrige autoriserede forhandlere, der hver har et arsenal af klassiske biler på lager.
Mit budget rækker desværre ikke til en Jaguar E-type i topstand til 900.000 kroner eller til en nyrestaureret Aston Martin, taget direkte ud af en James Bond-film med Sean Connery i hovedrollen. I stedet går jeg efter en Porsche 911 i 996-generationen fra 1997-2004, der er en lidt overset model, som måske kan udløse en prisstigning, hvis eller når den bliver anerkendt som klassiker. Budgettet er op til 50.000 euro for den rigtige bil (uden afgift).
Det bliver ikke nogen nem jagt. For her blandt tusinder af klassiske biler og hundredvis af ældre Porsche 911-modeller er det sjovt nok ikke det oplagte sted at lede.
Japanere vil sælge dyre vogne
Ret hurtigt ender jeg i en hal med en større stand betjent udelukkende af asiatisk udseende mænd. Overraskende nok har de skabt en forretning på at eksportere Porsche 911 fra Japan. For selv om man kører i venstre side i Japan, er bilerne ikke højrestyrede. Rattet sidder altså som normalt i Danmark i denne type sportsvogne.
Men her er der ikke noget held. Deres koncept er udelukkende bilverdenens førende investeringsobjekt, ældre Porsche 911 af den luftkølede slags fra før 1997, som nu koster ca. 70.000 euro for bare et rimeligt eksemplar.
Et andet sted har specialiseret sig i at hente gamle Porscher fra Californien. 35.000 euro koster den billigste luftkølede 911. Men så er det også den mindst attraktive Targa-type fra 1970’erne. Slidt overalt med skrammer, tvivlsomme gummilister og endeløse reparationsregninger i udsigt. Jeg haster skyndsomt videre.
Der er luftkølede Porsche 911 i alle afskygninger, men kun ganske få i den nyere vandkølede generation, jeg søger efter.
Først i næste hal begynder heldet at vende en smule. Her står en gul Porsche i den rigtige 996-generation. Dog er det en Turbo S Cabriolet, som koster næsten det dobbelte af budgettet. Sælgeren belærer mig om, at 996 ikke er en rigtig klassiker, kun nogle af bilerne har klassikerpotentiale. Tyskerne opfatter modellen som grim – og ingen kerer sig om at samle på dem. Bortset fra enkelte udgaver.
Jeg fortsætter dog ufortrødent og bemærker det åbenlyse her på stedet. Her er ingen Porsche Boxster, ingen Audi TT eller BMW Z4. Kun enkelte BMW Z3 i den barske M-udgave eller flyderagtige Mercedes SL fra 1990’erne synes at have ramt en smule klassikerstatus. Det er interessant. For det er måske i virkeligheden biler som disse, der som velholdte eksemplarer med få kilometer bag sig kan være penge værd om 10-15 år. Det synes fra et investeringsmæssigt perspektiv stadig mere tåbeligt at jagte en såkaldt klassiker, hvor priserne allerede er pumpet op.
Endelig er der bid
Tanken bekræfter mig i, at det rigtige er at jage en 911 i den mindre populære generation, som befinder sig et sted i førklassikerniveauet. Jeg falder endelig over en tysk bilforhandler, som har erfaring med biltypen. Han har en 911 Carrera 4S til salg. Det er en kommende klassiker, belærer han mig. Men siger samtidig henkastet, at en samler for nylig købte tre standard-996 for at stille dem til side i håb om profit.
Han kræver selv 65.000 euro for sin 4S’er. Den er velholdt, men samme bil kan købes for 33.000 euro hos en privat sælger på hjemmesiden Mobile.de. Det går i stigende grad op for mig, at priserne på messen bærer præg af optrækkeri.
Her er også nye luksusbiler som denne Rolls-Royce Black Badge-edition.
På en stor udendørs plads mellem hallerne har private tyskere fået lov til at sælge deres biler. Resultatet er en skønsom blanding af nyere Ferrari, en Ford Granada Stationcar fra begyndelsen af 1980’erne, en Hummer og en bovlam Golf GTI fra 90’erne, som forsøges solgt til overpris under påskud af at være klassikere. Men ikke en eneste af den Porsche-type, jeg efterspørger. Jeg går i dialog med et par sælgere af ældre 911. Men det er den slags biler, som er genopbygget med tvivlsomme nyere dele.
En herlig italiener smiler til mig
Først hen mod lukketid er der omsider held. En mørkeblå Porche 911 Carrera 4S med lysebrune lædersæder og manuelt gear fra 2002 skiller sig ud. Prisskiltet med 35.000 euro gør det samme. Og da messen lukker samme dag, går sælgeren ihærdigt i gang med at byde sig selv ned i pris, og jeg er oprigtigt interesseret, da prisen rammer 32.500 euro for denne interessante model, som viser sig at være importeret fra Italien.
Et nærmere eftersyn viser dog en række mærkværdigheder. Den ene elrudekontakt er slidt helt hvid tilsyneladende af en kvinde med lange negle. Der har været røget i bilen på et tidspunkt, og så er der noget mystisk ved forenden, som er delvist oplakeret, ligesom kølerhjelmen sidder skævt, og der er buler i bunden, hvor der ikke burde være buler. Det tyder på en frontskade i bilen. Trods dens stand er jeg dog oprigtigt fristet af at slå til og får sælgerens nummer.
Men minutter før lukketid falder jeg over en bil, som er endnu mere interessant. Det er en særlig 40-årsjubilæums 911-model fra 2004 til 47.500 euro. Bilen står trods 77.000 kilometer bag sig fuldstændig som ny. Ejeren må have været overordentlig pertentlig – og der er da også talløse servicemarkeringer fra Porsche i hæftet. Desværre er det lidt svært at forstå, for det hele står på japansk. For bilen har boet i Tokyo – og jeg gruer allerede for, hvordan de danske skattemyndigheder vil indregistrere en bil med japanske papirer. Kan det overhovedet lade sig gøre? Jeg får mandens nummer og overvejer stadig at kontakte ham.
Fik jeg så en investeringsbil med hjem fra messen i Essen? Nej, ikke endnu. Men jeg lærte en masse om, hvilke biler der hitter som klassikere, og hvilke biler der har potentialet. Jeg lærte også, at denne messe også byder på højere priser på biler, som kan findes både flottere og markant billigere, hvis man orker at køre til Sydtyskland selv og hente bilen.
LÆS MERE
Er verden af lave med Porsche 911?
På pilgrimsrejse med James Bonds tyske luksuslimousine
Her kan du tjene penge på Porsche 911
