Det er uhørt, at en bankdirektør ligefrem ønsker sig strengere myndighedskrav. Men situationen er altså nået dertil, fordi det nu er blevet markant mere usikkert for store indlånere at have penge stående i de mindre banker. Det er sket som konsekvens af et sæt nye regler for bankkrak, som de færreste er opmærksomme på, og som p.t. er genstand for forhandling mellem bankerne og Finanstilsynet.
Det drejer sig om, hvem der får penge, når en bank går ned. Og det er et ganske alvorligt indgreb. For hidtil har det været sådan, at tabene ved et krak, som det skete i Amagerbanken, blev fordelt ligeligt mellem alle dem, der havde indlån i banken, når egenkapitalen og den ansvarlige kapital havde holdt for.
Indskydergarantiordningen – som i dag kaldes garantiformueordningen – dækkede så de tab, som virksomheder og private havde på indlån op til 745.000 kroner eller 100.000 euro.
Men på Cypern og på Island viste det system nogle svagheder. For det blev simpelthen for dyrt for staterne at dække af for de kolossale tab, der udgjordes af de mange små indlånere. Derfor har man nu lavet nye regler, som gør, at de store indlån rykker forrest i køen af dem, der først mister penge i forbindelse med et bankkrak. Og det er en betydelig ændring, forklarer Henrik Bjerre-Nielsen, direktør i det statslige bankafviklingsselskab Finansiel Stabilitet.
“Det betyder, at de største bankkunder bliver mere udsatte. Hvor man før delte tabene lige, så er der nu en situation, hvor den ene part er blevet langt mere udsat. Der kan nu opstå en øget tendens til, at store indlån flokkes om de store banker. Selv om det kan være lidt unfair over for de små banker, der er sikre nok.”
Virksomheder og kommuner kan tabe alt
Ifølge Henrik Bjerre-Nielsen er den markante ændring ikke gået op for systemet. Derfor har tendensen med omfordeling af indlån i bankerne endnu ikke for alvor spredt sig.
Det er situationen, selv om de nye regler allerede er trådt i kraft og faktisk kom i brug ved håndteringen af krakket i det lille pengeinstitut Andelskassen JAK Slagelse. Selv om der på grund af bankens ringe størrelse her ikke var så store bankkunder, var underbalancen dog på 80 millioner kroner, hvoraf Garantiformuen dækkede de 75 millioner kroner Men der var altså store indlån for godt 5 millioner kroner, som kom til at bøde for krakket.
“De, der havde krav mod Andelskassen JAK Slagelse ud over de dækkede indskud, tabte det hele. Det var ikke så mange penge i dette krak, men det kan godt gøre ondt alligevel. I de nye regler er det virksomheder med mere end 250 ansatte og en vis omsætning, der taber sine indlån først. Derefter er det mellemkategorien af mindre virksomheder og garantier, der bliver ramt,” forklarer Henrik Bjerre-Nielsen.
At situationen er en alvorlig ændring af systemet, bekræftes af Finanstilsynets direktør Jesper Berg.
“Det giver en stor forandring, at konkursrækkefølgen har ændret sig. Så løber du en større risiko, hvis du er en stor bankkunde. Historisk har amter og kommuner jo haft mange penge stående i lokale pengeinstitutter, og den slags bliver voldsomt påvirket af de nye regler.”
For eksempel tabte Tårnby Kommune ca. 6 millioner kroner på konkursen i Amagerbanken, men det tal ville efter de nye regler have været langt højere.
Virksomheder skal holde øje med banker
Jesper Berg peger på, at det nu bliver en større opgave for virksomhedskunderne at holde øje med bankerne og lægge pres på disses ledelser, hvis de tager for store risici.
Hensigten med lovgivningen er at få systemet til at blive mere stabilt. Men der kan godt opstå likviditetsflugt væk fra de mindre banker, bekræfter han:
“Ja, det kan sagtens ske. Vi skal diskutere nogle af de her kapitalkrav, og hvor stor differentieringen mellem små og store pengeinstitutter skal være. Det har også betydning for, hvor sikre kreditorerne mener, at de mindre pengeinstitutter er. Også hvis du som kommune har mange penge stående. Det er nogle ganske vanskelige problemstillinger, der skal tages stilling til inden for det kommende års tid, og hvordan man afvejer de forskellige hensyn,” siger Jesper Berg.
Situationen er så alvorlig for de mindre banker, at formanden for brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, Claus E. Petersen, der også er direktør for Den Jyske Sparekasse, nu ønsker strengere kapitalkrav. Det er helt usædvanligt for en bankdirektør:
“Den nye afviklingsmodel betyder, at store bankkunder bliver skoldet mere end før. Derfor er vi opmærksomme på, at det er fristende at sige, at vi gerne vil slippe for de her krav. Men nu lægger vi os, hvor vi siger, at vi skal have nogle kapitalkrav oveni. For ellers vil det flytte konkurrencen til ugunst for os.”
Danske banker skal ikke krakke, men reddes af storebror
Men et højere kapitalniveau for de lokale pengeinstitutter ønsker Claus E. Petersen at sikre, at der ikke længere er mindre danske banker, som skal afvikles af Finansiel Stabilitet, som JAK Slagelse blev det. Bankerne skal nu være så solide, at der altid vil være en større bank, der vil opsluge et pengeinstitut med livstruende problemer. På den måde kan man undgå, at indlånere taber penge ved et krak.
“Vi skal ud over, at det her overhovedet bliver et issue. Derfor skal vi lægge noget kapital oven på det individuelle solvenskrav, eksempelvis som et ansvarligt lån, ligesom de store banker har et tillæg for at være systemiske. Vi skal kunne dokumentere den her polstring ovenpå. Jeg har det sådan, at kommer et mindre pengeinstitut i problemer, så skal det ikke rekapitaliseres. Der skal man finde en venlig storebror. Og der skal være så meget kapital, at der altid vil være en venlig storebror i en svær situation.”
Det skal altså imødegå, at de store kunder vælger at placere deres penge i større pengeinstitutter?
“Hvis det værste, der kan ske, er, at man skifter facadeskiltet på banken, forbi banken bliver en del af en større bank, så vil de fleste kunder jo nok sige, at det er der ikke noget at gøre ved.”
Den Jyske Sparekasse og Claus E. Petersen ligger med den fjerdedårligste risikovurdering på en liste, som analysefirmaet Bank Research udgiver en gang om året, selv relativt dårligt til. Det skyldes blandt andet en solvensprocent i den lave ende på 16 procent, hvilket dog er langt mere, end bankerne havde for bare få år siden:
“Der var engang nogen, der sagde, at skal man låne en krone ud, skal man også have en krone i egenkapital. Det kan lyde skørt, men vi kommer altså tættere og tættere på det nu. Derfor synes jeg, at man fra samfundets side skal interessere sig for det. For hvad koster det af vækst i samfundet, hvis man skal banke alle banker op på en egenkapitalstyrke på 30, 32 eller 34?”
Nye boliglån kan være en risiko
Som bankmarkedet ser ud nu, har bankerne rigeligt med likviditet. De har faktisk så meget, at det kan være vanskeligt at placere den, uden at det koster penge.
Men det kan ændre sig, forklarer en af landets skarpeste bankanalytikere, Nicholas Rohde fra Bank Research, som også har fokus på de mindre pengeinstitutter. I hans netop offentliggjorte rapport ’Den danske pengeinstitutsektor 2015’, fremgår det, at de danske banker over en bred kam oplever faldende indlån. Det skyldes dog primært, at Danske Banks indlån er faldet markant. De mindre banker ligger alle – med undtagelse af Ringkjøbing Landbobank og Sparekassen Vendsyssel – med indlånsoverskud:
“På nuværende tidspunkt tror jeg, at bankerne hilser et reduceret indlån velkommen. Det reducerer kun et problem hos dem, for så skal de betale mindre for at have penge placeret i Nationalbanken og andre banker. Men det kan ændre sig næsten fra dag til dag. Det kan hurtigt betyde, at institutterne skal til at agere på en anden måde,” forklarer Nicholas Rohde.
Fakta:
Konkursloven for banker indebærer, at indskud fra fysiske personer og mikrovirksomheder samt mindre og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte og en omsætning på under 50 millioner euro eller en årlig balance på maksimum 43 millioner euro har højere prioritet end simple kreditorer. Kort fortalt står indskud fra store virksomheder og offentlige institutioner først for skud, efter at bankens egenkapital og ansvarlige kapital er tabt.
Samtidig har indskud dækket af Garantiformuen (tidligere Garantifonden) højere prioritet. Det betyder, at mellemgruppen af mindre virksomheder og privatpersoner med mere end 745.000 kroner på kontoen står før Garantiformuens grænse på 745.000 kroner eller 100.000 euro i kreditorrækkefølgen.
Danmarks 10 stærkeste banker målt på risikovurdering:
Kilde: Bank Research Den Danske Pengeinstitutsektor
Lavest = stærkest
- Borbjerg Sparekasse
- Klim Sparekasse
- Grønlandsbanken
- Jutlander Bank
- Rønde Sparekasse
- Rise Sparekasse
- Andelskassen Fælleskassen
- Ringkjøbing Landbobank
- Jyske Bank
- Sparekassen Thy
Danmarks 10 svageste banker målt på risikovurdering:
- BankNordik
- Vestjysk Bank
- Salling Bank
- Merkur Andelskasse
- Coop Bank
- Danske Andelskassers Bank
- Den Jyske Sparekasse
- Suduroyar Sparikassi
- Alm. Brand Bank
- Østjysk Bank
Småbanker presser på i kulissen
Lokalbankerne, der er organiseret i Lokale Pengeinstitutter, kæmper lige nu for at sikre passende kapitalkrav, der gør, at ingen pressede småbanker fremover går konkurs og ender i Finansiel Stabilitet. For sker det med de nye afviklingsregler, kan det f.eks. betyde en finansiel uro om store bankkunder, der taber hele deres indeståender i en krakket bank. Modsat ønsker lokalbankerne ikke så høje krav, at de tvinges ud i at skulle hente længereløbende likviditet, de ikke forretningsmæssigt har behov for.
Det er store tal, der er i spil. For ifølge direktør Jan Kondrup fra Lokale Pengeinstitutter tales der om, at de største internationale banker skal have kapital, som inklusive diverse buffere kan løbe op i 25-30 procent af de risikovægtede poster. Tanken er, at når bankens kapital er helt eller delvist tabt, så er der overskydende kapital og en større klump af fundinglån, som kan konverteres til aktier, så banken kan drives videre.
For de små banker handler det om at have kapital nok til, at en større bank vil overtage et kriseramt pengeinstitut, så der ikke sås for megen tvivl om småbankernes generelle overlevelsesevne. Derfor siger formanden for Lokale Pengeinstitutter, Claus E. Petersen, at man skal have tilstrækkelig kapital.
Disse såkaldte NEP-forhandlinger om kapitalstyrke ventes afsluttet sidst i 2016.
