Et gigantisk marked for finansiering af virksomheder er ved at glide bankerne af hænde. I stedet er det pensionsselskaber, som i stigende grad løber med lån og ansvarlig kapital til større og mindre virksomheder. Tendensen har været synlig en årrække, men nu melder en lang række pensionskasser og selskaber om, at man fremover vil øge sit fokus på at overføre en del af pensionsopsparernes penge til netop lån, egenkapital og ansvarlige lån.
Vi har allerede set pensionsdirektører stikke hånden dybt i lommen og medfinansiere store virksomhedshandler som Nets og DONG. Men også i det lidt mindre segment agerer et stadig mere afkast- og investeringssultent lag af pensionsselskaber, f.eks. Danica, som netop er gået i gang med at finansiere Tandlægen.dk og for en uges siden gik med til investeringen Ferrosan Medical Devices sammen med Pensam, Danske Bank og Nykredit Bank.
Det tyder på, at vi kun har set begyndelsen af denne overvæltning af virksomhedsfinansiering til pensionskasserne. Det viser en rundspørge, som InsideBusiness har foretaget blandt landets største pensionsaktører. Her fremhæver en række selskaber netop muligheden for at give lån, stille kapital til rådighed eller levere ansvarlige lån til virksomhederne som et særligt vækstområde.
En af dem er SEB Pension, hvor direktør Kim Johansen oplyser, at man planlægger at øge investeringer i kreditaktiver med 1,7 milliarder kroner til 14 milliarder kroner i 2017. Det svarer til, at kreditinvesteringer i SEB Pension vokser til 12,5 procent af balancen. Det sker, fordi SEB generelt finder private equity og infrastruktur højt værdisat. Derfor går man til disse områder med stor forsigtighed og satser i stedet på lavere risiko og altså herunder kreditinvesteringer.
”Vi finder generelt aktiebaserede alternative investeringer dyre, så vores fokus ligger inden for kredit med lån til små og mellemstore virksomheder gennem managere som et særligt tema p.t.,” forklarer Kim Johansen.
Danica får leads fra Danske Bank
Det er også meldingen hos Danica Pension, hvor man bliver mere og mere aktiv inden for alternative investeringer, idet man venter at øge investeringerne fra 26 til 32 milliarder kroner frem til 2017. Heraf fylder direkte investering i virksomheder og virksomhedsfinansiering en del. Danica Pension er i den forbindelse en særlig størrelse på grund af det tætte forhold til Danske Bank, som er Danmarks største långiver på erhvervsområdet.
Derfor er der potentielt set en interessekonflikt, når Danica går massivt ind i virksomhedsfinansiering, men det har man løst, oplyser Jesper Langmack, investeringsdirektør i Danica Pension:
”Vi ser ingen interessekonflikter, i og med at der er vandtætte skotter mellem Danica og vores samarbejdspartnere, ligesom størstedelen af de aftaler, vi har indgået, er sket med eksterne samarbejdspartnere. Det fungerer typisk sådan, at vi får nogle interessante leads fra forskellige banker og kapitalfonde, herunder også Danske Bank, om, hvilke kunder der kunne tænkes at være relevante for os. Vi benytter os altid af eksterne rådgivere i forbindelse med vores transaktioner til f.eks. due diligence og juridiske spørgsmål, hvilket bidrager til at give en endnu højere kvalitet i de handler, vi indgår i.”
Hos Danica Pension har man eget rådgiverteam bestående af ti eksperter. Investeringerne er typisk egenkapital, ansvarlige lån eller præferenceaktier. Men der kan også være sager, hvor Danica i direkte konkurrence med bankerne tilbyder seniorgæld.
”Vi har ikke i dag eksempler på aftaler, hvor vi yder seniorgæld, og som udgangspunkt er bankerne typisk bedre end os, når det gælder seniorgæld, men kommer der en spændende case, så ser vi også på den. Men det er vigtigt at understrege, at vi governancemæssigt set kun varetager vores kunders interesser, og det er kundernes afkast,” forklarer Jesper Langmack.
Nordea undgår risiko for interessekonflikt
Hos Nordea Liv & Pension, har man en lige så stor og aktiv moder på bankområdet. Men her arbejder man på en noget anden måde, hvor man ikke selv har hænderne helt nede i investeringerne, som Danica Pension har:
”Vi har valgt en model, hvor vi udelukkende investerer via specialiserede fonde og forvaltere. Det er jo en erkendelse af, at vi ikke er eksperter i det at lave udlån til tyske mittelstandvirksomheder eller i investeringer i skove i Sydamerika,” siger investeringsdirektør hos Nordeas pensionsselskab Anders Schelde, som understreger, at det er et risikofyldt spil at sidde med investeringerne selv:
”Det er også i erkendelse af, at mens det er forholdsvis let at finde investeringer, så ved vi også, at en vis del af dem med tiden må forventes at køre af sporet. Og så ender man med at bruge uforholdsmæssig meget tid på en lille del af porteføljen. Det er ikke helt ufarligt.”
Også i hans organisation står investeringer i illikvid kredit p.t. højest på listen over alternative investeringer. Det foregår blandt andet via den store londonforvalter Intermediate Capital Group, ICG, som er specialist i alternativ finansiering af virksomheder.
”Jeg ser det ikke som en forøget konkurrence i forhold til bankerne, snarere som et supplement, der er en ny måde at allokere kapital til virksomhederne på. I mange af de her investeringer sidder vi midt imellem seniorgælden og egenkapitalen. Ofte har en bank været inde at give seniorgælden. Andre gange er det hele balancen, vi er inde at finansiere, men hvor virksomheden måske ønsker én modpart frem for et syndikat af banker,” siger Anders Schelde, som finder udviklingen i retning af en bred mulighed for virksomhedsfinansiering, der er almindelig i USA, naturlig.
Nordea Liv & Pension forventer at lade andelen af alternative investeringer vokse, i takt med at formuen under forvaltning vokser. Fokus på kreditgivning skyldes således lige så meget, at man mener, at pris i forhold til risici på flere andre alternative investeringer er kommet for højt op.
Også hos AP Pension kaster man sig med stor interesse over de alternative investeringer på kreditområdet. Men her har man valgt en lidt anden tilgang. Investeringsdirektør Ralf Magnussen forventer, at de alternative investeringer vokser til 22 procent af porteføljen, inklusive ejendomme, frem mod 2017. Her fylder lav volatilitet-kredit til erstatning for obligationer en stor del af væksten.
Men ifølge investeringsdirektør Ralf Magnussen forsøger man at hooke op sammen med forskellige partnere, som har særlig forstand på kreditgivning. F.eks. gik man sammen med Ringkjøbing Landbobank og finansierede en kapitalfonds køb af erhvervsengagementer fra Finansiel Stabilitet i 2015, hvor AP Pensions lån udgør 1 milliard kroner.
”Vi laver gerne sådanne investeringer, hvor vores partnere står for det operationelle. Et partnerskab med Ringkjøbing Landbobank er ideelt, hvis tingene begynder at gå skævt. I forhold til mange af de større aktører er vi nok noget kedeligere, da vi går efter kreditinvesteringer med lavere kredit, da vi er meget bevidste om, at man skal have tilstrækkelige kompetencer for at yde kredit til en virksomhed. Derfor gør vi det enten sammen med partnere eller holder os langt nede af risikospektret,” forklarer Ralf Magnussen, som til gengæld arbejder en del med direkte investeringer i danske ejendomme.
Bankerne advarer om pensionisternes fremtidige indkomster
I bankernes brancheorganisation, Finansrådet, er man umiddelbart tilfreds med, at der ifølge de seneste undersøgelser fra både Erhvervs- og Vækstministeriet og Nationalbanken er god adgang for i hvert fald de største og mest solide danske virksomheder til at hente kredit og kapital. Men der er også en reel risiko for, at reguleringen overser f.eks. risikoen for pensionskasser, som har lånt ud til erhvervslivet:
”Som med alle låntyper påvirker reguleringen naturligvis de vilkår, som kreditter og kapital bliver ydet på over for virksomhederne. Vi har allerede set i for eksempel Holland, at bankerne skærer kraftigt ned på udlånet eller frasælger porteføljer begrundet i regulering. Det er i den sammenhæng vigtigt, at reguleringen så at sige ikke bare skubber risikoen væk fra bankernes bøger og over i pensionssektoren. Hvis pensionssektorens udlån til erhvervslivet går galt, kan det påvirke pensionisternes fremtidige indkomster, mens bankerne har store kapitalstødpuder, som netop er beregnet til at tage sådanne tab,” forklarer Jakob Legård Jakobsen, økonomisk direktør i Finansrådet.
Pensionskasse går stærkt ind i kreditgivning
Også i pensionskasserne vinder långivning frem som et væsentligt område inden for alternative investeringer.
En af de mest garvede på området er Pensam-direktør Benny Buchardt Andersen, som forventer en vækst på alternative investeringer til i alt 25 milliarder kroner, inklusive ejendomme, i 2017. Heraf udgør investering i kreditgivning med knap 10 milliarder kroner det største område.
”Jeg har lavet kreditinvestering i udlandet siden årtusindskiftet. Mens bankerne traditionelt har siddet på det område i Danmark, så er det andre steder et standardiseret banklånsprodukt, man sælger fra bankerne til andre investorer. Nu griber det om sig, fordi bankerne ikke ønsker femårige lån eller længere på grund af kapitalbinding. Derfor tager vi altså noget af det, som bankerne ikke vil have.”
Ifølge Benny Buchardt Andersen efterlader den nye regulering et kolossalt marked for pensionskasserne at investere i. Men der er stadig store risici. Derfor har Pensam ansat bankfolk i organisationen til at vurdere kreditrisikoen.
Rækken af pensionsaktører peger typisk på, at man går efter kreditområdet, fordi prisen har svært ved at matche risikoen på f.eks. infrastrukturprojekter og private equity, men hos Industriens Pension går chef for unoterede investeringer Jan D. Østergaard fortsat efter at investere mere i både infrastruktur og ejendomme. Kredit forventes at blive den mindste del af vækstområderne. Han konstaterer også, at man ikke har kompetencerne til det område inhouse, men det har man til gengæld på infrastruktur:
”Vi har størrelsen og kompetencer til at foretage infrastrukturinvesteringer. Det kan være svært at retfærdiggøre sådanne inhousekompetencer, hvis man er et pensionsselskab af mindre størrelse. Men uanset vores størrelse kan jeg godt være i tvivl om, hvorvidt vi kan opbygge tilstrækkelig kompetence til selv at foretage investeringer på kreditområdet.”
Til gengæld er infrastruktur – selv om det spænder vidt – en af Jan D. Østergaard spidskompetencer:
”Vi vil primært øge vores investeringer inden for langsigtede ejendoms- og
infrastrukturinvesteringer med lav risiko. Kredit er nok en smule langsommere,” siger han.
Sampension satser på infrastruktur og OPP
Hos Sampension er chefen for alternative investeringer, Anne Charlotte Mark, også skeptisk over for visse dele af markedet for alternative investeringer:
”Generelt er mange alternative aktiver for dyrt prissat i øjeblikket på grund af meget stor efterspørgsel, men vi ser dog interessante segmenter inden for flere forskellige alternative aktivklasser,” siger hun og peger på direkte investeringer i ejendomme, primært danske boligejendomme, ligesom Sampension også ønsker at investere mere i lavrisikoinfrastruktur, herunder OPP.
Til gengæld er man i modsætning til mange af de øvrige aktører ikke så hooked på direkte kreditinvesteringer.
Billedtekst: I SEB Pension er direktør Kim Johansen en af dem, som forventer at investere stadig mere i kreditter til store og små virksomheder. Kreditter er ifølge tal fra Finanstilsynet det største enkeltområde indenfor pensionsselskabernes alternative investeringer.(billede: PR)
BOKS:
Sampension forventer, at andelen af alternative investeringer vil vokse med 5 procent i 2017. I dag har Sampension en allokering til alternative aktiver på ca. 21 procent, hvor alternative aktiver er defineret som ejendomme og infrastruktur, private equity, struktureret kredit, skov og råvarer samt makrohedgefonde. Et vækstområde ventes at blive direkte ejendomme, især danske boligejendomme. Illikviditet er den væsentligste risiko.
Industriens Pension forventer vækst i alternative investeringer fra nuværende 34 milliarder kroner (inklusive ejendomme) af 140 milliarder kroner i alt. Fokus i nye investeringer er på langsigtede ejendoms- og infrastrukturinvesteringer med lav risiko.
Danica forventer, at andelen af alternative investeringer ventes at vokse fra 26 til 32 milliarder kroner (eksklusive ejendomme) i 2017 af samlede investeringer for 360 milliarder kroner. Væksten i investeringerne kommer primært fra veldrevne danske og nordiske virksomheder samt private equity-fonde.
Pensam regner med, at alternative investeringer vokser fra 15,5 milliarder kroner nu til 17 milliarder kroner (eksklusive ejendomme) i 2019. Væksten kommer inden for ejendomme, illikvid kredit, infrastruktur og private equity.
Hos AP Pension har man alternative investeringer for 20 milliarder kroner (inklusive ejendomme) svarende til en andel på 20 procent. Andelen ventes at vokse til 22 milliarder kroner svarende til en andel på 22 procent. Væksten skal komme fra lav volatil-kredit som erstatning for almindelige obligationer samt reale aktiver, primært danske ejendomme.
Hos Nordea Liv & Pension beskriver man de alternative investeringer som en moden portefølje, der vil vokse, i takt med at hele pensionsselskabets formue vokser. P.t. har selskabet 11 procent af formuen svarende til 17 milliarder kroner i alternative investeringer (eksklusive ejendomme). Fokus er på at øge andelen af illikvide kreditter.
I ATP har man investeret 129 milliarder kroner (inklusive ejendomme) i alternative investeringer, hvilket svarer til 17 procent af den samlede balance. Den fremtidige udvikling afhænger af renteudviklingen. Ikke noget mål om en andel eller et beløb, man vil sætte på alternative investeringer, men meldingen er, at det er vanskeligt at finde investeringer, hvor pris og risiko hænger sammen.
SEB Pension forventer, at alternative investeringer stiger til 19 procent af porteføljen i 2019 mod 16 procent i dag. Væksten bliver primært inden for direkte lån til små og mellemstore virksomheder, men man forventer også at øge investeringerne i private equity og infrastruktur, dog investerer man her med stor forsigtighed på grund af høje aktivpriser, og man interesserer sig mest for nichestrategier.
