Kent Jensen sparer ikke på de store ord, når talen falder på markedet for sundhedssikring. Som administrerende direktør for Dansk Sundhedssikring driver han landets største udbyder af sundhedssikring, som de seneste år har vist sig at rumme et stort potentiale – i hvert fald hvis man kigger på selskabets vækstrater.
Dansk Sundhedssikring har haft blikket på kundetilvækst gennem de seneste år, hvor antallet af kunder steg med 32 pct. sidste år. Den samme tendens kunne ses i Sygeforsikringen ‘danmark’s regnskab for 2021, hvor 54.000 nye medlemmer fandt frem til foreningen.
Forklaringen på fremgangen skal findes i den udfordring, som Kent Jensen tidligere har fortalt om i InsideForsikring, som han kalder for ’dødens gab’. Det er denne udfordring i det offentlige sundhedsvæsen, som Dansk Sundhedssikring vil være med til at løse: Borgernes forventninger til sundhedssystemet er steget – og vil fortsat stige – i en sådan grad, at systemet ikke kan håndtere opgaverne på egen hånd.
“Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er, fordi borgeren opfatter det som utilfredsstillende. Men man oplever lidt, at det offentlige kan være en jungle at komme ind i. Der kan være noget utilfredshed på den del. Men det er også, fordi behovene ændrer sig, hvor man er blevet mere kritisk, og man vil have noget mere. Og så supplerer man med en sundhedssikring,” siger Kent Jensen.
Det øgede fokus på sundhed handler især om det mentale. Da Kent Jensen startede i forsikringsbranchen, var det tabubelagt at gå til psykolog. Siden er tabuet er blevet lagt ned, og i dag er det legitimt at gå til psykolog. Og især efter coronapandemien tales der om, at stress og angst vokser massivt blandt unge i hele den vestlige verden.
“Det oplever vi også hos de kunder, der kontakter os. Problemet er, at hvis du bliver uarbejdsdygtig som 23-årig, så er der rigtig lang vej hjem, til du bliver pensioneret. Hvad så, når du bliver 30, og der kommer problemer med børnene? Hvis du ikke opbygger en resiliens, bliver dit liv brolagt med tider hos psykologen.”
“Det må vi som samfund gøre noget ved, og der mener jeg, at det private og sundhedsforsikringerne har en plads. Men det kræver også, at vi som branche løser de her ting og ikke bare symptombehandler. For så er vi lige vidt, hvis vi kun får øget behandlingen i samfundet,” siger den administrerende direktør.
Sundhedsdækning hele vejen rundt
Det seneste skud på produktstammen er Familie360 til private kunder, der giver dækning til hele familien i tilfælde af alvorlig sygdom, hvor man vil få tilknyttet en omsorgssygeplejerske, der støtter i forløbet med det offentlige og private sundhedssystem.
Produktet er først lanceret i samarbejde med OK, hvor det i første omgang testes af, inden det bliver udvidet til andre forsikringsmæglere og kundegrupper. Ifølge Kent Jensen ser det foreløbig ud til, at produktet henvender sig til flere forskellige grupper – både høj som lav – der kan genkende problematikken fra mødet med systemet.
“Vi har valgt at lave det til en familie, da vi ikke tror, at vores gamle forældre selv vil købe produktet. Vi vil ikke kloge os på fagligheden, men i stedet bygge bro mellem de forskellige instanser. Hvis du så har en sygeplejerske, der kan hjælpe, støtte og smøre olie på systemet, så det fungerer bedre og taler bedre sammen – det er, tænker jeg, politisk gangbart for alle,” siger den administrerende direktør.
Kent Jensen er udmærket klar over, at diskussionen om privat sundhedssikring er et sprængfarligt emne, da det hænger uløseligt sammen med den politiske diskussion om social ulighed i sundhed. Og direktøren anerkender præmissen for modstanden.
”Er du vokset op med ufaglærte eller universitetsuddannede forældre, har du bedre adgang, hvis du kommer fra det sidste. Det kan man tegne et danmarkskort efter. Men det betyder også, at den offentlige sektor skal kunne samle alle op, og så kan man fint lade de ressourcestærke købe noget andet, så længe man ikke kommer foran andre i køen.”
“Lad de stærke købe noget mere. For forskellen i det offentliges kapacitet og vores forventninger til det offentlige går også ud over de svage i samfundet. Uligheden er jo øget – ikke fordi regeringen vil noget ondt, men fordi den her flodbølge ikke kan stoppes,” siger Kent Jensen.
Top op på forsikring
Sundhedsforsikringsmarkedet består typisk af fem forskellige dele: fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, udredning på hospitaler og private klinikker og hospitalsbehandling. Det er det typiske indhold i en sundhedsforsikring, hvor forsikringsselskaberne konkurrerer på dækningerne. Og det er også her, den administrerende direktør ser forklaringen på selskabets succes.
I Danmark har vi det, som Kent Jensen kalder et ‘top op-marked’, hvor vi har et skattefinansieret sundhedssystem, hvor borgerne får løst alle de komplicerede ting som kræft og hjerteproblemer, mens sundhedsforsikringerne fungerer som et supplement – typisk betalt af ens arbejdsgiver.
“Jeg tror ikke, at de tunge opgaver kommer til at blive løst i privat regi. Men det er alt det, du selv betaler for, eller mindre problemer, eksempelvis udskiftning af et knæ, hvor du tilbage i 1990’erne oplevede store ventetider i det offentlige. Så kom sundhedsforsikringerne, for så kunne du komme hurtigt til,” forklarer Kent Jensen.
Hvis man kigger på Sydeuropa eller USA, er det meget tungere opgaver, der bliver løftet af de private sundhedssikringer, og i disse lande har en meget større andel af borgerne en privat sundhedssikring. I Danmark er det nærmest kun via private arbejdspladser, hvor det er noget, man tilbyder medarbejderne. Offentlige instanser som kommunerne bruger det dog også, hvor det går under navnet sundhedsordninger. Her har Dansk Sundhedssikring datterselskabet Primacare, der leverer til det offentlige.
“Så stort set alle i arbejdsstyrken i Danmark har en eller anden form for sundhedsordning eller forsikring som supplement til det, de ellers har. Det er der, hvor vi er i dag. Vi forsøger også at skubbe grænsen og se, hvordan vi kan gøre produktet endnu mere relevant, og hvordan vi kan hjælpe endnu bedre,” siger Kent Jensen.
It’s the data, stupid
I Dansk Sundhedssikring er man klar over, at man ikke kommer til at have markedet i fred fra konkurrenter som Tryg, der også har meldt sig på banen i markedet for sundhedssikring. Men konkurrencen vil også komme fra internationale selskaber som Google og Amazon, der vil melde sig i på markedet.
Som eksempel peger Kent Jensen på bilforsikringer som et produkt, der vil være radikalt anderledes om 10 år. Et selskab som Tesla ved alt om deres købere, og derfor kan de lave meget præcise forsikringer, som intet forsikringsselskab vil kunne hamle op med.
Derfor kan de selskaber, der har enormt meget data om vores adfærd som Google og Amazon, lave mange forsikringsprodukter – og det kommer også til at ske inden for sundhedsforsikringer, mener Kent Jensen.
”Om 10-20 år har alle en form for sundhedscoach, som vi giver vores data til – også når man har været ved sin praktiserende læge eller på hospitalet, og den vil have adgang til ens forsikringer også. Det er det, vi ser ind i. Så har du ting ved siden af som guides, apps og en sygeplejerske i røret.”
”Vi tror meget på digitalisering, men på sundhedsområdet vil man altid gerne have den varme hånd. Så man skal passe på med fuldstændig at glemme, at man også har behov for at snakke med en af kød og blod. Digitaliseringsdagsordenen skal balanceres,” tilføjer han.
Læs mere
Finanstilsynet freder Alm. Brand
Tryg lancerer massive prisstigninger til private
Sundhedsudfordrer spår kæmpe potentiale – og en kæmpe udfordring
Storinvestor kræver ændringer i Alm. Brand
Se forsikringsbranchens vindere og tabere: Gensidige løber fra børsnoterede
Ny møgsag fra Tryg sætter forsikringsbranchen på den anden ende
Udfordringerne spøger i kulissen hos Alm. Brand
