Myndighederne er hastigt ved at miste grebet om pensionsselskabernes adfærd med stadig mere spekulative investeringer. For Finanstilsynet har et meget begrænset mandat i forhold til indgriben i pensionssektorens mere og mere vidtforgrenede investeringspraksis. Sådan lyder advarslen nu fra direktør Jesper Berg fra Finanstilsynet til politikere og pensionssektor.
Der er flere tusinde milliarder kroner i spil for danskerne og deres pensionsopsparinger. Problemet er, at landets pensionsselskaber og pensionskasser vælter stadig flere kunder væk fra de gamle pensionsordninger med rentegaranti og over på ordninger med markedsrente. Det efterlader de facto Finanstilsynet som stort set handlingslammet, fordi en helt central del af det gamle kontrolsystem falder bort. Problemet adresseres i Finanstilsynets nye strategi frem til 2020 under overskriften ’Privatisering af risici’.
Jesper Berg og vicedirektør Jan Parner præsenterer over for InsideBusiness det helt nye syn på pensionsbranchen, som potentielt kan ændre hele kontrolsystemet af de danske pensionsopsparinger for 3.000 milliarder kroner.
For med de gamle ordninger med rentegaranti var Finanstilsynets primære opgave at sikre, at pensionsselskabet havde penge nok til at betale det, de havde lovet kunderne. Havde man investeret forkert, kunne myndighederne tage fat og lukke pensionsselskabet og sætte direktion og bestyrelse på porten. Men med de nye markedsrenteprodukter er det i stedet pensionsselskabets kunder, som bærer hele risikoen. Og det skal tilsyn, politikere og pensionsbranche være bevidst om. Det vil være ødelæggende for tilliden til pensionssystemet, hvis man ikke sikrer sig, at der er en klar forståelse af vores rolle på dette område, forklarer Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet.
“Når et pensionsselskab taber på en investering, så kunne vi i princippet læne os tilbage og sige, det er ikke vores problem, for kunderne har overtaget risikoen, og de er repræsenteret af en bestyrelse, som må stå på mål for dem. Men man kan også vælge, at vi skal være på forkant, fordi det kan blive et potentielt stort politisk problem, hvis nuværende og kommende pensionister får reduceret deres pension,” siger Jesper Berg.
Centralt for hele problemstillingen er danskernes overgang til den såkaldte markedsrente. Udviklingen blev sat i gang med de første omvalg tilbage i 2007, og flere gange har diverse erhvervsministre skubbet på udviklingen, og nu har vi krydset en grænse, hvor halvdelen af alle danskernes pensioner er erstattet med markedsrente. Ifølge nye tal fra Finanstilsynet udgør markedsrente nu 53 procent af danskernes pensioner, og andelen stiger med høj hastighed.
Danmark er først med nyt pensionsproblem
Dermed er Danmark frontløber i Europa, konstaterer Jesper Berg, for rigtig mange af de øvrige lande har store problemer med at leve op til de rentegarantier, man har lovet flere år tilbage i tid. I Danmark har man siden 2002 skullet opgøre både aktiver og pensionsforpligtelser til markedsværdi, og dermed har systemet indset, hvad det koster at tilbyde kunderne en garanti.
Især nu, hvor den lave rente har sendt afkastene i dørken, har det fået pensionssektoren til at kaste sig over alternative investeringer i alt fra skove til vindmøller, vandværker, gasledninger og meget andet.
”Der er utvivlsomt mange af disse investeringer, som vil vise sig at være fornuftige, men der er som regel en sammenhæng mellem afkast og risiko. Det konkrete problem kan være, at pensionsselskaberne investerer i noget, der så pludselig viser sig ikke at være noget værd. Er det så acceptabelt og et spørgsmål mellem bestyrelsen og direktionen? Eller bliver det også et politisk spørgsmål? Der kan jo opstå den situation, at alle investerer i f.eks. vindmøller, og så finder man ud af, at vindmøller er forkert prissat. Så vil alle spørge, hvorfor greb Finanstilsynet ikke ind? Det har vi brug for en diskussion af,” siger Jesper Berg.
Pensionssektoren er bagud i forhold til bankverdenen, hvor man siden finanskrisen har forsøgt at vænne europæere og ikke mindst europæiske virksomheder til en situation, hvor man kan tabe stort set hele sin formue, hvis ens bank går ned. Det skete under stor furore i Amagerbanken, og noget lignende kan ske for pensionsopsparerne, som risikerer at vågne op til en virkelighed med en lille pension:
“Det kan potentielt være en meget voldsom opvågning, når pensionisterne opdager, hvor meget pensionen kører op og ned. Helt galt er det jo for dem, som konstaterer, at pensionen ikke er, hvad de havde regnet med. Så må de enten udskyde pensioneringen eller gå på smalhans. Det mindste, vi kan gøre som tilsynsmyndighed, er at italesætte det her, ligesom vi har gjort på banksiden.”
Skal Finanstilsynet gribe ind?
Men der er også mulighed for regulære indgreb, som Finanstilsynets direktør gerne vil i dialog med pensionssektoren og politikerne om i de kommende måneder.
“Som minimum kan man jo oplyse folk om risikoen ved deres pensioner, så de har en mulighed for at gennemskue det. Det er en politisk beslutning, hvad vi vil gøre, men det er vigtigt, at vi får en diskussion om det her. Vi har vendt problemstillingen med en række aktører i sektoren, og vi fornemmer en opbakning til at lave arrangementer i efteråret, hvor vi vil starte en offentlig diskussion i tråd med vores strategi om at være et forum for diskussion og videnudveksling, men vi har ikke løsningen på det nu. Vi har en opgave med at fremprovokere en diskussion, så man som minimum er klar over, hvilken risiko man står overfor.”
Men der er også mulighed for at lovgive på området. Det kan f.eks. være at lægge klare begrænsninger på danskernes pensionsopsparinger, der sikrer, at man ikke har placeret alle pengene i aktier eller i alternative vindinvesteringer, konstaterer Jesper Berg.
Som beskrevet i denne uges InsideBusiness er bankernes lån og finansiering af virksomheder et stort vækstområde i pensionssektoren lige nu. Men Jesper Berg er skeptisk over for, om pensionsselskaberne nu også har de rette kompetencer til at kreditvurdere som bankerne. Derfor er kreditappetitten i pensionsselskaberne bekymrende:
“Vi kan se, at når man presser banksystemet, så buler det ud et andet sted. Det er ikke anderledes, end når man sætter sig på en vandseng. Det gælder også for lånemarkedet, hvor liv og pension bliver stadig mere aktiv. Vi skal hele tiden spørge, har I kreditekspertisen klar til det her? Det er bare ikke et banalt område at bevæge sig ind på, og bankerne har den kæmpe fordel, at de kan følge de løbende kontobevægelser for deres kunder. Det kan pensionsselskaberne ikke.”
Jesper Berg konstaterer også, at der potentielt er interessekonflikter i finansielle virksomheder, som både har pensionsselskaber og banker i folden. Men omvendt kan der også være fordele, hvis et tilknyttet pensionsselskab kan trække på kreditkompetencerne i organisationen. Her kan det omvendt være en fordel at udnytte kapitalen optimalt. Men alt i alt kan det give store problemer i pensionsselskaberne, fordi man kan opleve en helt ny verden af kreditproblemer, hvis det begynder at gå skævt.
“Pensionsselskaberne er ikke som bankerne vant til at håndtere rekonstruktioner som dem, man oplever i en bank under en lavkonjunktur, så der får man en ny opgave ind. Man har heller ikke hånden på kogepladen, så kredittab vælter ikke pensionsselskaberne, men det går ud over kundernes opsparing,” siger Jesper Berg.
EU’s lovgivning passer ikke med den danske situation
Problemet er ifølge Finanstilsynets eksperter, at den europæiske lovgivning, man normalt læner sig op ad, ikke tager højde for de her problemer. Med de gamle pensioner med rentegarantier var det relativt nemt. Man kunne fra Finanstilsynets side måle, om pensionsselskabet havde tilstrækkelige midler til at leve op til det, man havde lovet kunderne. På den måde havde pensionsdirektørerne hånden på kogepladen. Men det er ved at slutte nu.
“Da det her begyndte i 2002, havde selskaberne hånden på kogepladen samtidig med kunderne, fordi man havde givet kunderne en garanti. Den EU-regulering, vi har i dag, bygger på det. I mellemtiden har vi i Danmark omlagt store dele af den eksisterende pensionsbestand til ugaranterede produkter. Det vil sige, at man på få år får flyttet systemet over til, at selskaberne stort set ikke længere har hånden på kogepladen,” siger Jan Parner, vicedirektør i Finanstilsynet med ansvar for blandt andet pensions- og livforsikringsselskaber.
Det betyder også, at reguleringen i dag er reduceret til, at Finanstilsynet kan undersøge, om investeringspolitikken følger nogle meget generelle principper, og om de tilstrækkelige kompetencer er til rådighed i de enkelte pensionsselskaber. Man har ikke de redskaber, man havde før i tiden. Og EU’s lovgivning kommer ikke til at løse de her problemer på kort sigt:
“Fra EU’s side har der været stort fokus på at løse eksisterende problemer. Dermed er man ikke kommet til den problemstilling, som vi har fået i Danmark, for i store dele af EU har man stadig de garanterede pensionsordninger. Så Danmark står alene med en regulering, som ikke yder samme beskyttelse til forsikringstagerne. Så det stiller store krav til selskabernes egen governance. Det er der behov for, at alle er opmærksomme på,” advarer Jan Parner.
I praksis betyder det, at den eksisterende lovgivning efter det såkaldte prudent person-princip, som i korte træk indebærer, at man f.eks. skal holde investeringer, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, på et såkaldt forsigtigt niveau. Men det er en meget generel lovgivning, som primært reducerer tilsynsrollen til at sikre, at de rette kompetencer er til rådighed, og at man overholder nogle basale retningslinjer.
“Det her skal man så regulere investeringer i broer, hospitaler og alt muligt andet efter. Både vi og pensionssektoren har brug for en diskussion af det her. Vi kan komme til at stå i en situation, hvor selskabernes dispositioner vil blive vurderet i bagklogskabens ulideligt klare lys, fordi vi ikke på forhånd har fået skabt en tilstrækkelig bevidsthed om risiciene,” advarer Jesper Berg.
Pensionsbranche: I har selv bedt os øge risikoen
Hos Forsikring & Pension, som organiserer de danske pensionskasser, vil man gerne gå ind i en sådan dialog, men underdirektør Jan V. Hansen konstaterer, at det også er de danske politikere og myndigheder, som selv har skubbet pensionssektoren i retning af markedsrente.
“Politikerne har jo skubbet på denne udvikling. Vi har lavet aftaler om den såkaldte rentekurve med en række erhvervs- og vækstministre. I alle de aftaler er der en hensigtserklæring om, at branchen skal arbejde for at reducere kundernes garantier og flytte dem over til ikkegaranterede ordninger.”
Samtidig har pensionssektoren i hele Europa oplevet, at der fra politikernes side er en forventning om mere risikofyldte investeringer i vækst og beskæftigelse:
“Vi er blevet kraftigt opfordret af tidligere regeringer til at investere i Dansk Vækstkapital, som investerer i små danske virksomheder og iværksættere. Der står også i det nuværende regeringsgrundlag, at man gerne ser, at pensionspenge bliver investeret i landbruget,” fortsætter Jan V. Hansen, der også henviser til den såkaldte Juncker-plan, der kort sagt lægger op til, at Europas pensionsbranche investerer mere risikofyldt i f.eks. infrastrukturprojekter.
“Der er ingen tvivl om, at der er en politisk forventning om, at vi investerer mere risikofyldt. Og vi kan også se, at renten på 10-årige statsobligationer nu er blevet negativ. Så det er også i pensionsopsparernes interesse, at branchen søger andre investeringer med et positivt og stabilt afkast. Vi vil gerne drøfte det her med Finanstilsynet. Det er vigtigt, at vi som branche lever op til informationsforpligtelserne over for kunderne. Vi skal gøre dem opmærksom på risikoprofilen i de produkter, de køber, og sikre, at det svarer til deres behov.”
Jan V. Hansen konstaterer, at hans medlemsvirksomheder bruger en del ressourcer på at leve op til lovgivningen. Selskaberne har oprustet i forhold til de nye alternative investeringer i f.eks. vindmøller, hvor der viser sig en række nye tekniske og regulatoriske risici, som selskaberne skal have styr på.
Billedtekst: Finanstilsynets direktør Jesper Berg er bekymret for danskernes pensioner. For i takt med at danskerne overgår til markedsrente mister myndigheden sine indgrebsmuligheder overfor pensionskasserne. (foto: PR)
Læs også om pensionsselskabers jagt på banklån
Pensionsselskaber under pres
Pensionsselskaberne er under stadig større pres i forhold til afkast. Det viser den seneste markedsartikel fra Finanstilsynet om livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Afkastet sidste år faldt til 1,8 procent før pensionsafkastskat, og det er det laveste niveau i statistikkens historie. De lave renter og situationen på de globale finansielle markeder bærer skylden.
Men her og nu-resultaterne betyder stadig mere for pensionsopsparerne og mindre for selskaberne, som hastigt afskaffer de gamle garanterede ordninger og erstatter dem med markedsrente.
Artiklen viser, at der nu for første gang er flere markedsrenteordninger end garanterede ordninger.
Alternative investeringer
Samtidig bliver pensionsselskaberne stadig mere innovative og placerer flere og flere penge i de såkaldte alternative investeringer. Fra 2014 til 2015 er pensionsselskabernes samlede beholdning af alternative investeringer steget med 11 procent fra 253 milliarder kroner. Det svarer til, at 9,4 procent af pensionerne står i alternative investeringer som f.eks. kredit, der er det største alternative område for alternative investeringer skarpt forfulgt af private equity. Dernæst kommer infrastruktur, jordbrug og hedgefonde.
