;
Car crash accident on street with damaged automobiles after collision

Inside story

Stor forskelsbehandling i vanvidsbilismesager: Nogle slipper langt billigere end andre

Den økonomiske straf for at have begået vanvidsbilisme er vidt forskellig, alt efter om bilen er købt kontant, om der er lån i bilen, eller om den er leaset, bekræfter Transportministeriet. Advokat mener, at lovgivningen alligevel bliver underkendt ved EU-domstolen.

Er man bange for at få sin bil taget i en vanvidsbilismesag, så er der en vej til at reducere straffen markant, uanset om man selv er en dårlig bilist, er leasingselskab eller bare er bange for, at børnene eller fruen kan ende i en sådan sag.

Det viser sig nemlig, at der er markante forskelle på, hvem der får provenuet fra salget af den konfiskerede bil. Således går provenuet fra salget af bilen direkte i statskassen, hvis man har købt den kontant eller har brugt friværdien i boligen til købet af drømmebilen. Har man derimod lånt til bilkøbet mod pant i bilen, hvilket er en meget udbredt finansieringsform i Danmark, så tilfalder provenuet fra salget af bilen den bank eller det finansieringsselskab, som har pant i bilen.

”Konfiskation af køretøjer sker med respekt af særligt sikrede rettigheder, f.eks. panterettigheder. Hvis der er pant i et køretøj, der konfiskeres af retten efter de nye vanvidskørselsregler, vil der skulle udbetales provenu til panthaver (svarende til værdien af den underliggende fordring). Det gælder både ved tredjemandskonfiskation og i de tilfælde, hvor føreren selv ejer køretøjet,” bekræfter Transportministeriet over for InsideBusiness.

Det betyder, at desto mere bilen er belånt, desto mindre bliver den økonomiske straf for bilens ejer, som dog hænger på regningen, hvis der er mere gæld i bilen, end den kan sælges for.

Reglerne står således i klar kontrast til praksis for leasingselskaberne, hvor provenuet fra salget af de konfiskerede biler går i statskassen. Her står bilerne dog uden registreringsafgift, hvorfor tabet for leasingselskabet alt andet lige er lavere, end hvis bilen er købt kontant.

I bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, bekræfter juridisk direktør Kjeld Gosvig-Jensen, at bankerne som udgangspunkt er fredet i vanvidsbilismesager:

”Det fremgår af loven, at særligt sikrede rettigheder i form af ejendomsforbehold eller pant skal respekteres. Banker vil typisk have pant i bilen. Dette indebærer, at banken som panthaver vil få provenuet udbetalt, når den konfiskerede bil sælges på tvangsauktion. Så for bankerne er loven en god løsning, da de jo får bilens værdi udbetalt.”

De mange retssager skal måske gå om

I disse dage kommer stadig flere vanvidsbilismesager for retten – og konsekvensen er typisk, at bilerne konfiskeres af staten, desuagtet at det ikke var bilens ejer, der førte bilen i hændelsesøjeblikket. Det udstiller, at de danske regler for vanvidsbilisme kan vise sig at være så indgribende, at der er en reel risiko for, at EU’s retsinstanser vil erklære sig uenige i de danske regler. Det kan så betyde, at de mange retssager skal gå om.

Ifølge den erfarne advokatpartner med speciale i bl.a. forsikring af leasingbiler Jesper Ravn fra ARK Advokatpartnerselskab var flertallet af Folketinget med undtagelse af Radikale og Liberal Alliance nemlig på kant med EU-retten, da de vedtog lovforslaget, der giver mulighed for at konfiskere biler, som der har været kørt vanvidskørsel i, uanset om de er købt kontant, om de er leaset, eller om der lånt til dem mod pant i bilen.

”Jeg tror, at der er stor risiko for, at den danske lovgivning bliver underkendt af EU-Domstolen om to til tre år, hvorefter alle de danske sager på ny skal tages op. Det skyldes en dom fra januar 2021, hvor bulgarsk politi havde konfiskeret en lastbil fra en vognmand, der ikke vidste, at hans lastbiler var blevet brugt til smugling. Her valgte EU-Domstolen altså at tage parti for vognmanden, idet den nationale lovgivning skal sikre, at en godtroende ejer af køretøjet kan få dette tilbage. Dommen er efter min vurdering udtryk for, at reglerne balancerer på kanten af ekspropriation uanset formålet med loven.”

I Danmark tegner det til at blive et ganske omfattende arbejde at gennemgå alle de sager om vanvidskørsel, hvor bilen allerede er konfiskeret, hvis det kommer til at ske. Det drejer sig nemlig om ca. 170 biler, hvoraf ca. halvdelen er ejet af en anden end den, der førte bilen. I disse sager står det allerede klart, at straffen reelt varierer kraftigt alt efter ejerformen af bilen.

Har karakter af statslig ekspropriation

”At der er forskel på straffen alt efter ejerformen af bilen, er en konsekvens af, at det trods alt ville have været at gå for vidt, hvis man havde forsøgt at få reglerne til at omfatte belånte biler. Så ville man gribe direkte ind i panthavers tinglyste rettigheder, og det ville i den grad have haft karakter af statslig ekspropriation.”

Det grundlæggende problem er ifølge Jesper Ravn, at lovgiver simpelthen har kastet et alt for bredt net ud, og at loven ikke i tilstrækkelig grad tager højde for forskellene mellem de tilfælde, hvor staten konfiskerer bilen fra f.eks. et leasingselskab eller en familiefar, som lånt sin bil ud til sin søn, der så bliver taget for vanvidskørsel.

”Vi kan allerede nu se, at konsekvenserne af loven er langt mere vidtgående end det, der var formålet, og at loven altså rammer langt flere end dem, som loven var tiltænkt at ramme, primært bandemedlemmer i leasingbiler. Samtidig er de fleste 21-årige bandemedlemmer formentlig ret ligeglade med, at et til lejligheden oprettet leasingselskab får konfiskeret sine biler. Problemet i forhold til EU-Domstolens dom er, at den kattelem, der i sidste øjeblik blev indført, som giver mulighed for at omstøde konfiskationen, fordi bilens ejer ikke har haft en jordisk chance for at vide, at bilen blev brugt til vanvidskørsel, er for lille. Det fremgår direkte af lovens forarbejder, at ’kattelemmen’ alene er tænkt at skulle bruges helt undtagelselsesvist. Derfor risikerer man at tage en sag ved EU-Domstolen, når der ikke er en reel mulighed for som godtroende ejer af bilen at få bilen retur.”

Ifølge Jesper Ravn har det ved de første sager om konfiskation af biler ved vanvidskørsel vist sig, at dommerne dømmer ud fra lovgivers intention og altså ikke tager højde for forklaringer fra f.eks. et leasingselskab eller en familiefar, som ikke har vidst, at en bil blev brugt til vanvidskørsel.

Direktør Christian Brandt fra Finans & Leasing er enig i, at forskelsbehandlingen i vanvidsbilismesager alt efter ejerformen er urimelig. Han bekræfter, at reglerne stiller leasingbranchen i en uheldig situation, og derfor vil man også gerne have ens regler:

”Vi har i vores høringsvar til vanvidsbilismeloven opfordret til ens regler. Vi vil gerne have det sådan, at vi i leasingbranchen får bilen tilbage. Men vi har også sagt til regeringen, at hvis et flertal i Folketinget ikke ønsker, at vanvidsbilister skal slippe billigere, hvis bilen er leaset, så er vores forslag, at uanset om bilen er leaset, den er finansieret, eller om man selv ejer den fuldt ud, så skal føreren betale en bøde til staten svarende til bilens værdi, inklusive registreringsafgift, så alle er lige for loven.”

Christian Brandt tilføjer, at Finans & Leasing vil fortsætte med at protestere mod vanvidsbilismeloven, fordi den forfordeler leasingbranchen i forhold til finansieringsselskaberne og bankerne.

”Vi blander os normalt ikke i strafferetslige forhold. Men vi har faktisk peget på en ordning, hvor man straffer ligeligt, i stedet for at nogle får en hårdere straf end andre, og at leasingselskaberne står for skud.”

FDM: Forskellene er problematiske

Hos bilistorganisationen FDM finder man også forskellen i vanvidsbilismereglerne mellem kontantkøb, lån via pant i bilen og som leasingbil problematiske. Det gælder især, hvis det er sager, hvor bilen er ejet af en uskyldig tredjemand.

”Vi mener, at det altid burde være sådan, at en uskyldig bilejer ikke skal have konfiskeret bilen på grund af en andens forbrydelse. Det gælder, uanset om bilen er finansieret, leaset eller købt kontant” siger Dennis Lange chefkonsulent, FDM.

Set med bilistorganisationens briller har man intet tilovers for vanvidsbilister og ser dermed ingen problemer i, at der sker konfiskation, når vanvidsbilisten kører i egen bil. Det er derimod de sager, hvor det er en uskyldig tredjemand, som ejer bilen, der er problematiske.

Transportminister Benny Engelbrecht har følgende kommentar til forskelsbehandlingen, alt efter om der er lånt til bilen, om den er leaset, eller om den er købt kontant:

– Jeg understreger gerne endnu en gang, at vanvidskørsel skal stoppes. Det er fuldstændig hensynsløst og respektløst over for alle borgere her i landet at køre så vanvittigt rundt på vores veje, som vi efterhånden ser det hver eneste dag. Vi er derfor nødt til at sætte hårdt mod hårdt, og det har et meget stor flertal i Folketinget heldigvis været enige med mig i. Vanvidsbilisten bliver derfor med de nye regler straffet med ubetinget fængsel allerede første gang. Hvad angår beslaglæggelse og senere konfiskation af køretøjet, så handler det imidlertid ikke om at straffe ejeren af køretøjet. Det handler om at få fjernet køretøjet fra vores veje. En resolut handling, der vil medvirke til at forhindre, at vanvidsbilisten på ny bruger køretøjet til vanvidskørsel. Derfor sker konfiskationen, uanset om der er pant i køretøjet eller ej. Så jeg må igen kraftigt opfordre til, at man overvejer, hvem man leaser, udlejer eller låner sit køretøj til,” lyder det i en skriftlig kommentar til InsideBusiness.

 

 

LÆS MERE

Danske Bank lukker ned for udskældt leasing af luksusbiler

Alvorlig kriminalitet knyttes til leasingbranchen. Nu skal de brodne kar fjernes

Minister går ind i bilsvindelsag. Vil stramme op på synskontrol

Forsikringsselskab slår svindelalarm: Stadig flere leasingbiler ‘forsvinder’

Storstilet svindelskandale rammer leasingbranchen

Danske Banks leasingselskab taber nok en bilimportøraftale på gulvet

Leasingbranchen risikerer hvidvask, fup og dårligere kreditvurderinger

Mæglerhuse slår alarm: Næsten umuligt for visse brancher at forsikre sig