Spar Thy web

Redaktørens analyse

Har minister sprængt gældsrammerne i lokal sparekasse?

En minister, der har tordnet mod bankernes jagt på profit og manglende fokus på risiko under finanskrisen, har netop selv købt villa og finansieret sig med en model, der bringer tankerne hen på de glade dage før 2008, hvor landets lokale banker blindt jagtede profit langt væk hjemmefra.

Erhvervsminister Simon Kollerup har været en af de mest indædte kritikere af landets banker. Ifølge ministeren bør de hjemlige pengeinstitutter droppe klynkeriet over at skulle finansiere Arnes pension, for med alle de ulykker, den finansielle sektor var årsag til under finanskrisen, er det kun naturligt, at branchen betaler noget tilbage.

Landets banker blev nemlig hjulpet godt gennem krisen af de statslige hjælpepakker, hvorfor det blot er naturligt, at de nu også skal bidrage.

Det var nemlig ifølge ministeren bankernes alt for lemfældige kreditpolitik, der var hovedårsagen til, at staten måtte spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under de danske pengeinstitutter.

Der er naturligvis masser af detaljer i den sag, som både ministeren og stort set samtlige andre partier til venstre for midten belejligt glemmer i fortællingen om de grådige banker med de bugnende overskud.

Dog er det fuldstændig korrekt, at størsteparten af landets banker i tiden op til Lehmann Brothers’ chokerende kollaps havde smidt al forsigtighed over bord i jagten på vækst i både i udlån og aktiekurs.

Og det er netop her, historien begynder at blive rigtig interessant.

I en stort opsat artikel i det lokale medie LimfjordUpdate.dk kunne Simon Kollerup nemlig for nylig stolt berette, at han og familien havde købt hus i Hareskovby nord for København.

Prisen for villaen lød på 11,4 mio. kr., hvilket selv for en erhvervsminister må siges at være en ganske pæn pris.

Ifølge tinglysningen er der blevet optaget gæld for 10,2 mio. kr. i ministerens nyerhvervede hus i form af realkreditlån på lidt over 9,5 mio. kr. i  Totalkredit samt banklån i Sparekassen Thy.

Da Simon Kollerup selv stammer fra det nordjyske, kan det umiddelbart virke meget naturligt, at en lille sparekasse fra Thisted har finansieret hans boligkøb. Ikke desto mindre vækkes ens undren, når man går lidt mere ned i tallene.

For hvor godt kender Sparekassen Thy egentlig boligmarkedet i det lille sjællandske boligområde lige ud til Hareskoven?

Ser ud til at være hårdt spændt for

Ifølge regeringens egen hjemmeside tjener Simon Kollerup knap 1,3 mio. kr. om året. Hans hustru tjener som pressechef i et af landets mellemstore entreprenørfirmaer en del mindre, sandsynligvis maksimalt 900.000 kr. årligt.

Med de to indtægter tilsammen burde ministerparret kunne låne i underkanten af 9 mio. kr., såfremt Sparekassen Thy har fulgt de overordnede retningslinjer om, at man som udgangspunkt helst ser, at kunderne ikke låner for mere end 4 gange deres samlede årsindtægt.

Den tommelfingerregel er naturligvis kun en overordnet rettesnor, for de enkelte banker og sparekasser tolker reglerne helt forskelligt. Dog er det indiskutabelt, at man skal have argumenterne i orden eller en overordentlig flink bankrådgiver, hvis man vil meget højere op.

Det har Simon Kollerup imidlertid fået lov til og endda af en ganske lille bank, hvis kendskab og erfaring på det nordkøbenhavnske boligmarked må antages at være minimalt.

Her er det essentielt at huske tilbage på ministerens egne argumenter om de alt for risikovillige banker. For netop små banker, der tog alt for stor risiko uden for deres velkendte hjemmemarked, var en af hovedårsagerne til, at landets finansielle sektor blev ualmindelig hårdt ramt, da finanskrisen først rullede i 2008.

Det gode, gamle princip, at man som bankboss gerne skulle kunne se sin næste nedskrivning fra kirketårnet, var skrottet, og det kostede store tab hos mange af landets mindre og mellemstore banker, hvoraf flere blev slettet fra landkortet.

Det bliver Sparekassen Thy ikke af at låne penge til Simon Kollerup, men ikke desto mindre, er det bemærkelsesværdigt, at en politiker der løfter pegefingeren over for den finansielle sektor på privatfronten, har et lidt andet forhold til risiko.

Risiko for faldende indtægt

Det er dog ikke kun i forhold til den overordnede gældsætning, at man i Sparekassen Thy har grund til at holde øje med sit udlån til ministeren. Næst efter den overordnede gearing er det for stort set alle banker helt centralt at vurdere en privatkundes indtægt, og ikke mindst hvor stabil den er, samt om der er udsigt til en lønstigning i fremtiden. Eller det modsatte.

En titel som minister må antages at være et tidsbegrænset erhverv. Og hvor stor er chancen for, at Simon Kollerup kan finde et job med en tilsvarende løn, når hans tørn i Erhvervsministeriet er vel overstået? Det må ligeledes være en af de røde lamper, der har blinket på hovedkontoret i Thisted, inden Sparekassen Thy lånte Simon Kollerup penge til boligkøb.

Der kan naturligvis være masser af gode forklaringer på, hvorfor den lille nordjyske sparekasse har taget, hvad der umiddelbart ligner ganske meget risiko i forbindelse med udlånet til den socialdemokratiske minister. Kollerup har muligvis en betydelig formue i baghånden fra salget af sin forrige bolig, men hvorfor har Sparekassen Thy så ikke bedt ham bruge den til at nedbringe sin gæld og dermed bankens risiko?

Et endnu bedre spørgsmål er, hvorfor Simon Kollerup vælger at uddele tæv til bankerne for at tage for meget risiko med den ene hånd, mens han samtidig tager ganske betydelig risiko i privat regi hånd i hånd med en lille, lokal sparekasse, der med stor sandsynlighed finansierer en forsvindende lille andel af de solgte huse i Hareskovby.

Svækker tilliden

Det kan sagtens være, boligsagen ender lykkeligt for både Simon Kollerup og Sparekassen Thy. Men en fingerregel, i hvert fald i erhvervslivet, har altid været, at hvis noget kan være med til at skabe tvivl og usikkerhed om for eksempel habilitet, motiver eller dømmekraft, så skal man helt lade være.

Det er uvist, om Simon Kollerup og landets øvrige politikere agerer ud fra samme moralske ræsonnement, men på det seneste har vi herhjemme set en række sager, hvor politikere ganske vist mener en ting, når de står på talerstolen eller foran mikrofonen, hvad end det drejer sig om skolevalg, skat eller boligkøb, mens man privat agerer næsten diametralt modsat.

Det svækker tilliden til det politiske system, og det er da heller ikke svært at forstå, hvorfor de banker, der må lægge ryg til kritikken fra ministeren, med rette må undre sig en smule.

 

LÆS OGSÅ

Ny profil i tilsynet fik stribevis af alvorlige påbud

Kollerup, løsn dit greb om bankerne!

Her er pensionskassernes væste hovedpiner

Tilsynet skruer op for kontrollen med pensionskassernes værdiansættelser

Finanstilsynet advarer om alvorlig bankkrise

Her er de mest udsatte danske banker