Denne uges insider er en bankdirektør med en imponerende historik. For på rekordtid er Sparekassen Kronjylland gået fra at være søvnig garantsparekasse til at være en af landets hurtigst voksende pengeinstitutter. Arkitekten bag succesen er den 52-årige Klaus Skjødt, som overtog efter den farverige direktør Jacob Leth, der kørte Maserati og gik med pels.
Den slags udskejelser giver Klaus Skjødt sig ikke af med. Alligevel er sparekassen med hovedsæde i Randers under Skjødt blevet et bemærkelsesværdigt foretagende i en tid, hvor talrige store og små banker har svært ved at få nye kunder og udlånsvækst. For alene fra 2014 og til første halvår 2017 er Sparekassens Kronjyllands udlån vokset med næsten 40 procent, blandt andet takket være købet af Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse.
Sparekassen Kronjylland er således en af hurtigløberne i en gennemgang af bankernes vindere og tabere målt på udlånsvækst, som InsideBusiness har udarbejdet sammen med BankResearch.
Ugens Insider
Sparekassen Kronjyllands direktør, Klaus Skjødt, har en bemærkelsesværdig succes bag sig, idet han i en tid med lavvækst i banksektoren tordner derudad med høj vækst i noget så gammeldags som en jysk garantsparekasse. Indtil videre er der ikke planer om børsnotering af Danmarks niendestørste pengeinstitut.
Den 52-årige bankdirektør bor overraskende nok i Silkeborg og ikke i byen med hovedsædet Randers, men Skjødt er da også blevet nævnt i InsideBusiness som mulig afløser til Anders Dam i Jyske Bank. Ikke mindst fordi han har en lang fortid i netop Jyske Bank som blandt ansvarlig for koncernøkonomi og som koncerndirektør med ansvar for it-udvikling.
Men hvad er det så, de gør rigtigt i den store sparekasse? Det har InsideBusiness været ude for at se nærmere på. Sparekassen Kronjyllands direktør, Klaus Skjødt, giver svarene ved et nærmest endeløst mødebord i det grå topmoderne hovedsæde i stål, beton og træ lige ved centrum af Randers.
”Hen over finanskrisen voksede vi ved at overtage andre institutter eller enkeltafdelinger fra andre institutter, der manglede kapital. I de senere år har vi åbnet afdelinger. Vi er vokset fra 80.000 kunder i 2010 til 150.000 kunder i dag. Problemet var, at vi ikke havde kundegrundlag nok til at levere tilfredsstillende indtjening. Så opgaven var vækst, og den er vi fortsat med,” siger Klaus Skjødt, som har en fortid i Jyske Bank.
Mens andre større og mindre banker og sparekasser er faldet på stribe fra 2009 og årene fremefter, havde Sparekassen Kronjylland den garvede kreditdirektør Finn Frederiksen, hvis konservative linje reddede Sparekassen fra de værste ejendomsspekulanter.
Derfor er Sparekassen Kronjylland i dag Danmarks niendestørste bank – og væksten ser ud til at fortsætte, idet udlånsvæksten det seneste år er på massive 15 procent. Til sammenligning har Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank alle haft negativ udlånsvækst i første halvår 2017.
Her er bankernes vindere og tabere målt på udlånsvækst. Tallene er leveret af BankResearch og viser voldsomme forskelle på bankerne
Vendepunkt var ny strategi
Et afgørende vendepunkt var i 2014, da Sparekassen Kronjylland traf en principbeslutning om, at nu skulle ny vækst komme fra åbning af nye filialer. Derefter lagde Klaus Skjødt kimen til vækst med åbning af filialer i København, Lyngby, Holbæk, Kolding, Esbjerg, Køge og Slagelse.
Til sammenligning er antallet af filialer i Danske Bank i Danmark faldet fra 132 i 2015 til bare 100 i andet halvår i 2017. I dag har Sparekassen Kronjylland 51 og er på denne facon halvt så stor som Danske Bank, om end Sparekassen Kronjylland har indlån for 15 milliarder kroner i Danmark, mens Danske Bank har indlån for 1.000 milliarder kroner i Danmark.
Alligevel giver det ifølge Klaus Skjødt i høj grad mening at åbne filialer i en tid, hvor størstedelen af kunderne stort set har droppet at gå i banken og i stedet klarer deres bankforretninger i netbanken og på mobilen.
”Prøv at tage til Kjellerup eller til Ry. Førhen var der både Nordea, Jyske Bank og Danske Bank og os. Nu er der kun os og Jyske Bank. Jeg er sikker på, at Danske Bank kan regne sig frem til, at det er en god idé at lukke den filial. Men efter nogle år vil de nok sande, at de har mistet mange kunder. Jeg er sikker på, at vi får en større kundebase, når vi går rundt i den lokale sportsforening, handelsstandsforening og er sponsorer. På den måde tænker vi anderledes end de store banker, der er drevet af mere kortsigtet fokus på shareholdervalue.”
Men for Klaus Skjødt er filialåbninger noget, der i høj grad kræver fokus. For åbningen af en ny filial initieres først, når de helt rigtige medarbejdere er fundet. Og det er folk med kendskab til lokalområdet, som kan lokke kunder til Sparekassen Kronjylland. De sidder i midlertidige lokaler indtil det rigtige lejemål er på plads.
Høje omkostninger til vækst
Men strategien giver højere omkostninger til personale, administration og it. For eksempel er medarbejderantallet steget fra 681 til 717 i år, samtidig er der gang i it-udviklingsprojekter med samarbejdspartneren SDC, som Klaus Skjødt også er formand for. Trods de høje investeringer i de kundevendte manuelle funktioner er direktøren ikke bange for, at Sparekassen Kronjylland investerer forkert:
”Jeg tror ikke på, at alt bliver online. Jeg husker tilbage i dotcombobletiden, da var jeg i Jyske Bank. Dengang kom det ene konsulenthus efter det andet og sagde, at vi skulle lukke alle afdelinger, for alt skulle være digitalt. Nogle år senere kom de samme og sagde: I skal have nogle filialer. Fremtiden bliver også et miks. Mennesker vil gerne have et møde med et menneske og et telefonnummer, de kan ringe til og få hjælp og en hurtig kreditbevilling.”
Tillige har Sparekassen Kronjylland bemærkelsesværdigt nok også har investeret i forsikringsselskabet Nem Forsikring, der ejer Next Forsikring, ligesom man ejer halvdelen af leasingselskabet Krone Kapital:
”Det giver i høj grad mening, for et leasingselskab er udlån pakket ind på en anden måde. Om vi leaser ud via finansiel leasing eller låner pengene ud til en bil er stort set det samme. I forbindelse med skadesforsikring havde vi tidligere et samarbejde med Privatsikring, men vi synes, at det er bedre at henvise end at rådgive kunderne om skadesforsikring.”
Ifølge Klaus Skjødt er det ikke på it-funktioner, at man skal forsøge at slå de største banker, men på det lokale og på kunderelationen. Det betyder især meget med lokale filialer for privatkunder og de mindre erhvervskunder, som Sparekassen Kronjylland vokser meget på. Eksempelvis har Danske Bank og Nordea centraliseret deres erhvervskunder i store erhvervscentre og har også telefonhåndtering af mindre kunder, men ifølge Klaus Skjødt vil de lokale erhvervsfolk meget hellere have en rådgiver nede i den lokale filial.
”En lokal erhvervsdrivende vil gerne have sin bank der, hvor man er. Det er også nødvendigt for at få optimal rådgivning.”
Risiko for kredittab
Der er dog også en alvorlig fare ved at være en vækstbank, som vokser meget i de mindre kundesegmenter. For der er risiko for, at man får de forkerte kunder med om bord. Derfor er både Nationalbanken og Finanstilsynet meget opmærksomme på især de mellemstore banker med høj udlånsvækst. Tilsynets nylige temaundersøgelse for nye erhvervskunder gav dog ingen påbud til Sparekassen Kronjylland.
Ifølge Klaus Skjødt er en af styrkerne ved Sparekassen Kronjylland, at man har fokus på at få en bred eksponering over for en række forskellige erhvervsgrupper:
”Vi har ikke kraftig eksponering mod enkeltbrancher som for eksempel vindmøller. Vi skal have både vognmænd, detailhandel og produktion på bøgerne. Vi vil ikke være afhængige af en branche. Vi vurderer alle kunder efter deres bonitet,” lyder det fra Klaus Skjødt, der understreger, at man ikke oplever problemer med kreditkvaliteten, idet man har kreditafdelingen og controllere helt tæt på kreditbehandlingen.
Alligevel er der ingen tvivl om, at netop banker som Sparekassen Kronjylland hører til den type institutter, som Finanstilsynet holder mest øje med i disse år. Det har i lang tid handlet om det såkaldte kirketårnsprincip, som indebærer, at en lokalbank skal kunne se hele sit lokalområde fra det lokale kirketårn. Den filosofi har skiftende direktører for Finanstilsynet prædiket vidt og bredt om. Men Klaus Skjødt mener, at det kun er meget få pengeinstitutter, der lever op til det princip.
”Siden 1940 har vi ikke levet op til kirketårnsprincippet. Vi overtog på det tidspunkt et lukningstruet pengeinstitut i Ørsted. Så jeg forstår ikke den debat. Vi har kun lokale folk ansat, som kender forretningsområdet. Vi kunne ikke drømme om at lade folk fra Midtjylland håndtere erhvervskunder i København. Som vi ser det, betyder kirketårnsprincippet, at vi i København skal have lokale folk ansat, som kender markedsområdet og har arbejdet med det gennem mange år.”
Der kommer dog alligevel en vis vækstdæmper på Sparekassen Kronjylland nu. Det skyldes blandt andet, at Finanstilsynet er i gang med at implementere nye og skrappe kapitalkrav (NEP), som også kommer til at ramme pengeinstituttet i Randers.
”Vi har jo vidst i lang tid, at de krav ville komme. Så vi har været opmærksomme på det. Jeg tror sagtens, at vi kan hente tier 3-kapital. Og det her indgår allerede i vores kapitalplaner,” forklarer Klaus Skjødt, som netop har gennemført en reform af garantkapitalmodellen, så kunderne nu kan indskyde 50.000 kroner som privatkunder og 100.000 kroner som erhvervskunder mod 20.000 kroner før i tiden. Renten ligger på 2,5 procnet om året, men der også bedre vilkår på kort, udlånsrenter og rabatter forbundet med garantmodellen.
Afviser børsnotering
En oplagt mulighed for en sparekasse af den størrelse, som Sparekassen Kronjylland efterhånden har nået, er at blive børsnoteret. Det gjorde Sparekassen Sjælland-Fyn for nogle år siden, og Den Jyske Sparekasse er gået i gang med processen.
”I min optik er en børsnotering bare en måde at skaffe kapital på. Vi mener godt, at vi kan skaffe den kapital som garantsparekasse, og vi vil først overveje en børsnotering, hvis det på et tidspunkt skulle blive strengt nødvendigt. Men så længe det kører godt som garantsparekasse, ser vi ingen grund til at lave det om. Som garantsparekasse har vi mulighed for at drive banken med større frihedsgrader og langsigtet fokus – og vi undgår kvartalskapitalisme, hvor alt skal optimeres med fokus på næste kvartals aktiviteter.”
Til gengæld er det oplagt at omstrukturere sparekassen fra at være et gammeldags institut, som kører med standardmodellen til udregning af kapitalkrav.
Nu overvejer Sparekassen Kronjylland, om de skal udvikle avancerede kreditmodeller ligesom de store banker, for eksempel Spar Nord. For det kan give et pænt nedslag i kapitalkravet:
”Tiden er nok kommet til, at det er noget, vi skal interessere os for,” siger Klaus Skjødt.
Læs også Her er bankernes vindere og tabere
LÆS MERE
Kan disse to banker gå på vandet?
Danske Bank haler kraftigt ind på Nordea
Danske Bank i markant strategisk skifte
Sparinvest underbyder Danske Banks investeringsprodukt
Mød spilleren, der elsker at drille Danske Banks June
Nordea ruster sig til nordisk kamp mod June
bankanalysen2017
