Har man købt et avishus sent i dets livscyklus, kan man ret præcist regne businesscasen ud. Det handler om at skære omkostninger, hurtigere end abonnements- og annonceindtægter falder bort, og trække overskuddet ud til ejerne år for år, til festen til sidst er slut. Det er en ærlig, men måske lidt kynisk og kapitalistisk måde at drive avis på. I den traditionsrige danske avisbranche er metoden ikke en, man ynder at tale højt om. I stedet handler det om at skabe sig en base af onlineabonnenter, som kan sikre den fremtidige økonomi.
Det er svært at få svar på, hvordan den forretning går, for bladhusene holder tallene tæt til kroppen. Men den barske sandhed er, at det er vanskeligt at få private til at betale for et avisabonnement på nettet. Lidt lettere er det med erhvervskunder.
For Berlingske er dette også en væsentlig udfordring, og det var netop en opgave, som lå tungt på den afgående topchef Mette Maix’ skuldre. Ikke alle troede på den artikel, som InsideBusiness publicerede den 2. maj – at Berlingske-topchef Mette Maix var på vej ud af topchefjobbet hos Berlingske efter blot halvandet år til fordel for en stilling som topchef i Flying Tiger. Det var næppe heller en god dag for bestyrelsesformanden i Berlingske, Kim Graven-Nielsen, der forsøgte at afkræfte historien. En passende reaktion havde nok været “ingen kommentarer.”
En af landets dygtigste medieledere
Hverken for formanden, de belgiske ejere i De Persgroep eller for Berlingske Media var der tale om ønskværdig position. Også Berlingskes kommercielle direktør – tidligere YouSee-direktør René Brøchner – forlod nemlig i foråret koncernen efter mindre end et år på posten. Det skete, kort tid efter at han havde præsenteret de nye onlineabonnementspakker fra både Berlingske.dk og Business.dk.
Derfor var det forståeligt nok, at Berlingske-formanden ventede på, at en ny direktør var klar til at blive præsenteret for at undgå for meget uro. Det blev en mand med meget mere medieerfaring, Anders Krab-Johansen, der har været direktør og ansvarshavende chefredaktør på Dagbladet Børsen siden 2011.
Der er næppe tvivl om, at Anders Krab-Johansen er en af landets dygtigste medieledere og en af de få med stærke kommercielle resultater bag sig. Han er bestemt ikke populær blandt de ældre Børsen-journalister, der er trætte af spareplaner, men hans evne til at generere overskud på en avis i modvind aftvinger respekt. Siden 2012 har dagbladet Børsen holdt en overskudsgrad på 15 procent eller derover (17,1 procent i 2016), mens indtægterne er faldet fra 410 til 350 millioner kroner. På den måde har Anders Krab-Johansen om nogen formået at drive en avis sent i dens livscyklus.
Børsen var reelt first mover på nettet
Kritikere vil så hævde, at kvaliteten af Børsens journalistik er faldet i perioden, ligesom de vil sige, at Børsen hænger i bremsen, når det gælder omstillingen til at sælge digitale abonnementer. Her skal det dog tilføjes, at Borsen.dk reelt var det første danske medie, der begyndte at opkræve betaling for journalistik på nettet. Det betyder, at Børsens abonnementer for længst er vænnet til, at det koster at læse med online. Her slås mange af de gamle medier fortsat med kundernes opfattelse, og der er stadig meget gratis stof derude. Ikke mindst takket være DR.
Den (indtil videre) eneste anden veldokumenterede onlinemediesucces på erhvervsområdet er nichemediehuset Watch Medier. Efter mange år med underskud lykkedes det sidste år mediet at aflevere et overskud på gedigne 2,4 millioner kroner til ejeren JP/Politikens Hus.
Manden bag succesen er Watch Mediers direktør Anders Heering, der da også er oplagt som afløser for Anders Krab-Johansen, hvis ellers Børsen vil gøre alvor af at vokse sig stor og stærk inden for onlinejournalistikken. Det samme er JP’s egen chefredaktør, Steen Rosenbak, der muligvis kunne blive fristet af en stilling i et mediehus, hvor business har førsteprioritet.
Men udviklingen er mildest talt uforudsigelig og konkurrencemæssigt kompliceret. For i begyndelsen af året købte JP/Politikens Hus 49,9 procent af aktierne i Dagbladet Børsen for 400 millioner kroner. Det skete, efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde givet afslag på, at JP/Politikens Hus kunne købe hele Børsen. Der kom dog aldrig nogen formel afgørelse på bordet, for Stig Ørskov valgte at trække købstilbuddet tilbage og i stedet købe aktieposten, som ikke gav kontrollerende indflydelse og derfor gik igennem. Til gengæld har JP/Pol ingen bestyrelsespladser i Dagbladet Børsen.
Men hvad sker der, hvis en ny direktør/chefredaktør træder ind hos Børsen med en digital vækstplan i mappen? I så tilfælde skal Børsen ud at erobre terræn over for både storsatsningen JP/Finans og førnævnte Watch Medier. Er det realistisk med JP/Pol som storaktionær? Væsentlig indblanding i Børsens drift vil formentlig være ulovlig set med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens briller, hvis det bare dufter af markedsdeling og koordinering af priser. Men hvordan det kan kontrolleres og styres i praksis, er vanskeligt at sige.
Der skal løbes stærkt på Berlingske
Til gengæld kommer der helt sikkert til at ske ting og sager hos Berlingske Media, der med nød og næppe kom ud med et overskud på 24 millioner kroner sidste år. Fra 2015 til 2016 faldt de samlede indtægter fra 940 til 860 millioner kroner i huset, og vi ved endnu ikke, hvad fusionen mellem det umage par BT og MetroXpress (MX) kommer til at betyde for Berlingskes resultater fremover. For de hidtidige ejere, schweiziske Tamedia, har MetroXpress været et rygende hul i jorden. 2016 var ingen undtagelse, for der tabte man 48 millioner kroner. Det var ud af en skrantende nettoomsætning på 98 millioner kroner.
Desuden ved vi, at annonceringen i både aviser og online nok en gang ser ud til at tage et skarpt dyk hos de etablerede medier. Så Anders Krab-Johansen kommer til at svømme mod strømmen, hvis han har lovet Berlingskes ejerne overskudsgrader i Børsen-ligaen.
Mindre kan måske også gøre det, men uanset hvad, bliver det igen et spørgsmål om at drive avisforretning sent i dens livscyklus med fokus på effektiv drift og omkostningsbesparelser. For der kommer næppe nogen mirakelkur for betalingsvilligheden blandt onlineabonnenter foreløbig. Det vil i bedste fald gå langsomt fremad.
Med det in mente er det svært at bebrejde Mette Maix, at hun forlod Berlingske til fordel for en tur med Flying Tiger med vækstmuligheder og chancen for at få en rigtig bonus med, når EQT skal sælge detailkoncernen videre.
LÆS MERE
Berlingskes topchef til Flying Tiger. Mediehus truet af ledelseskaos
Ombejlet erhvervsmand foran hårdt arbejde i EQT’s detailkæmpe
Stor tilbagegang i kapitalfonds detailsats
Besynderligt køb af Børsen – Mediegigant i skjult opgør med ærkerivalen Berlingske
Regeringen klar til at skyde TV2-salg igang
