Der herskede nærmest feststemning både på Esplanaden og på fondsbørsen, da Mærsk nyslåede topchef, Søren Skou, i sensommeren 2016 præsenterede sin ambitiøse vision for fremtidens A.P. Møller–Mærsk.
Efter i årevis at have sukket dybt over koncernens opbygning som et klassisk konglomerat fik investorerne nu langt om længe det, de i årevis havde sukket efter: En langt mere strømlinet koncern uden olie, detailhandel og andre forretningseventyr, der i virkeligheden ikke har det store med hinanden at gøre.
Mærsk skulle nu være en rendyrket logistikkoncern, og det var noget, investorerne kunne lide at høre. Mange af dem, der i årene forinden var gået en bue uden om det lyseblå klenodies aktie, købte nu Mærsk-aktier i stor stil ud fra en forhåbning om, at Mærsk ved at satse på shipping og transport igen kunne skabe et hæderligt afkast til de hårdtprøvede investorer.
I dag er skåltalerne erstattet af svære tømmermænd. For hvor tanken om en global logistikkoncern lød tiltrækkende, er det gået op for selv de mest entusiastiske investorer, at Mærsk nu er en langt mere risikobetonet aktie, hvor en stor del af afkastet hænger nøje sammen med udviklingen på et notorisk ustabilt marked for containertransport.
Frasalget af Maersk Oil til franske Total sidste sommer varslede dengang nye tider på Esplanaden, da det efterhånden var gået op for familien Mærsk, at man var nødt til at skille sig af med mange af de aktiviteter, der i årevis havde været en fasttømret del af koncernen.
Mærsk ringe timing ved salget af Maersk Oil
En salgspris på 37 milliarder kroner fik da også hurtigt investorerne til at lune sig ved tanken om fyldige udbytter fra det nu forhenværende konglomerat, men salget af olien var muligvis ikke den genistreg, som markedet først antog.
Tallene taler i hvert fald for sig selv. Siden Mærsk frasolgte den tidligere kerneforretning i juli sidste år, er olieprisen steget med over 30 procent. Alene den stigning har haft en klar afsmitning på franske Totals aktiekurs, der er steget med knap 10 procent, siden man overtog Mærsks uønskede forretningsdivision. Mærsk-aktien har derimod tabt med det dobbelte i samme periode.
Det er dog ikke kun Total, der ser ud til at have gjort en god forretning. Det samme har Mærsk-familien, der via sit holdingselskab fortsatte som medejer af olieforretningen, mens den børsnoterede koncern sagde stop.
Pengetanken med barnebarnet Robert Uggla i spidsen ser således ud til at have gjort en god forretning. For en langsigtet investor kan olien nemlig sagtens vise sig at være en investering, der kan give det afkast, som den børsnoterede koncern i årevis har sukket efter.
Oprindelig var Mærsk-koncernen kendt for sit veludviklede købmandskab. Den disciplin har koncernen imidlertid haft svært ved at mestre i nu mere end ti år. Og salget af Maersk Oil har indtil videre ikke gjort meget for at lægge låg på debatten om, hvorvidt man i det danske erhvervsklenodie fortsat bør bryste sig af at være fremragende, når det handler om at købe og sælge aktiver på det rigtige tidspunkt.
Ingen disciplin i markedet
Frasalget af olien har samtidig gjort det klart for enhver, at Mærsks tilbageværende forretninger ikke er specielt attraktive lige nu. Koncernens epicenter, containerrederiet Maersk Line, har gennem snart mange år vist sig notorisk udfordret af et lunefuldt marked, hvor man blandt andet slås med privatejede og statsstøttede konkurrenter, der slet ikke bliver mødt med samme krav om et fornuftigt afkast.
Historien har vist, at de altafgørende rater sjældent udvikler sig positivt eller blot er stabile særlig længe ad gangen. For selv om branchens største aktører med jævne mellemrum erklærer våbenhvile og lover hinanden, at de ikke vil sætte pres på markedet ved at bestille flere nye skibe, går der typisk ikke ret længe, før et af de håbefulde rederier alligevel lader sig friste af, at værfterne i Asien står klar med gabende tomme ordrebøger.
Værfterne dumper derfor priserne i øjeblikket for bare at have noget at lave, og det er simpelthen for fristende for mange af containerindustriens aktører, der alle drømmer om at stjæle markedsandele fra rivalerne.
Maersk Line har selv gjort akkurat det samme flere gange, og blandt andet under tidligere chef Eivind Kolding lød den kontante udmelding, at man på ingen måde havde tænkt sig at ofre indtjeningen blot for at forsvare sine markedsandele.
Kort efter valgte Mærsk at gøre netop det.
Mærsk-bossen vil have tørt krudt
Da de mange Mærsk-investorer for nylig stimlede sammen på koncernens kapitalmarkedsdag, var forventningen blandt de fleste, at man nu langt om længe ville få lidt mere klarhed over, hvor meget udbytte selskabet ville betale og ikke mindst hvornår.
Med både salg af de tidligere hjertebørn Maersk Oil og Maersk Tankers samt det forestående salg af problemforretningen Maersk Drilling er det markedets klare forventning, at Mærsk vil sende en del af de penge tilbage til aktiemarkedet.
Det fik de skuffede investorer dog ikke mange detaljer om. I stedet lød meldingen fra topchef Søren Skou, at man fra koncernens side meget gerne ville beholde en del penge i kassen. Der var brug for ”firepower” lød den kryptiske melding, som fik hårene i nakken til at rejse på flere investorer. Frygten er nemlig, at Mærsk igen vil lade sig friste af et våbenkapløb og investere milliarder i flere nye containerskibe. Ikke just en melding, aktionærerne havde håbet på.
Samtidig stod det klart, at man i Mærsk stadig kigger indgående på mulige opkøb inden for transportforretningen. Senest overtog den danske gigant den mindre konkurrent Hamburg Süd for over 20 milliarder kroner. For en gangs skyld ser Mærsk ud til at have købt på bunden. Dog betaler man en formue for en virksomhed, der stort set ikke har tjent penge de sidste tre år.
Alt tyder således på, at Mærsk fortsat leder efter opkøb, men mange investorer ser helst, at Søren Skou bruger kræfterne på den eksisterende forretning. Markedets tro på Mærsks evner inden for godt købmandskab er ikke store. Hvor en virksomhed som DSV altid belønnes med kursstigninger, når et opkøb annonceres, er det mere tvivlsomt, om det samme vil ske for Mærsk. Sporene skræmmer simpelthen.
Det er endnu for tidligt at dømme Søren Skou og det nye Mærsk ude. Men der skal ske kraftige forbedringer på flere fronter allerede i indeværende år, hvis ikke investorerne skal miste tålmodigheden. Revolutionen lader vente på sig.
LÆS MERE
Kapitalfond snupper tidligere Mærsk-topchef
Her er Danmarks bedste kapitalfond
Frasalg efterlader Mærsk med uønskede problembørn
