danskebank

Redaktørens analyse

Hvornår ruller der hoveder i Danske Bank-toppen?

Bestyrelsesformand Ole Andersen er godt i gang med det ultimative knæfald i håb om at lægge hvidvasksagen død. Det eneste, der mangler, er en udskiftning på direktionsgangen. Hvem sidder mest yderligt?

Var du i tvivl om, hvorvidt Danske Banks handlekraftige formand, Ole Andersen, tager hvidvaskproblemerne i Estland alvorligt, så er der ikke længere noget at tage fejl af efter udmeldingerne på torsdagens generalforsamling. Men banken mangler stadig at placere et ansvar i direktionen eller sågar i bestyrelsen for, at det gik så vidt, og at de mistænkelige transaktioner kunne foregå i en periode på op til otte år fra 2007 til 2015, som gravet frem af Berlingske.

Hvor andre bestyrelsesformænd i den seniortunge liga kan være lidt bløde i kanten, når det gælder udskiftning på toppen, så er Danske Banks Ole Andersen af en helt anden støbning. Det var således ham, der verfede Eivind Kolding ud efter bare halvandet år som ordførende direktør i Danske Bank – og før det har Ole Andersen talrige cheffyringer på samvittigheden, blandt andet i ISS, Chr. Hansen og i B&O, hvor hans egen stjerne Tue Mantoni til sidst fik silkesnoren.

Bringes der et offerlam?

Men Danske Bank har faktisk været forskånet for uro på direktionsgangen siden fejlansættelsen af Eivind Kolding. Men spørgsmålet er nu, om der kommer til at gå dage eller uger, før der igen sker ting og sager i toppen af Danske Bank. For tekstbogsløsningen på en krise, som hvidvasksagen i Estland er, at der skal placeres et ansvar eller bringes et offerlam, om man vil. Og det kan jo passende ske til påske.

Opbygningen er allerede i fuld gang. For p.t. arbejder advokatfirmaet Bruun & Hjejle på hele to undersøgelser for Danske Bank. Den første skal gennemgå kunderne og transaktionerne for at afdække omfanget af mistænkelige transaktioner i Estland og herunder klarlægge, om der er medarbejdere, der har medvirket til, at det har kunnet finde sted.

Den anden undersøgelse er imidlertid den, som man på Danske Banks direktionsgang bør frygte mest. For den skal klarlægge, hvem der vidste hvad og hvornår i både Estland og på koncernniveau i banken, og om ledere og medarbejdere har levet op til deres ansvar. Ingen kan være i tvivl om, hvad det kan betyde, hvis der findes snavs i hjørnerne:

”Skulle undersøgelserne afdække forhold, som bør få konsekvenser, vil det naturligvis ske,” lød det kontant fra Ole Andersen på talerstolen til bankens generalforsamling.

Men spørgsmålet er, hvem på Danske Banks direktionsgang der kan blive ramt. I alt er der 10 direktører med topchef Thomas Borgen højest på strå efterfulgt af CFO Jacob Aarup-Andersen, den erfarne Tonny Thierry-Andersen i spidsen for wealth management og Jesper Nielsen, øverstansvarlig for personal banking. Af disse fire profiler er kun Thomas Borgen i fare qua sin periode som chef for de baltiske forretninger frem til udnævnelsen som topchef i 2013.

En mulighed at ofre Borgen

Det er således en reel mulighed for Ole Andersen at ofre Thomas Borgen, og det bliver ikke bedre af, at Danske Banks topledelse i København allerede i 2013 ifølge dækningen i Berlingske fik tilsendt den omtalte whistleblowerrapport, der nævner Putin-familien og FSB. Alligevel var det først i september 2017, at Danske Bank søsatte en stor undersøgelse – ifølge administrerende direktør Thomas Borgen, fordi problemerne i Estland viste sig at være »værre end frygtet«.

Omvendt er Thomas Borgen ikke nogen god mand at ofre i toppen af Danske Bank. Borgen er mere end nogen anden symbolet på bankens succes siden finanskrisen. Så det vil være et alvorligt tilbageslag for banken at miste ham – også fordi der ikke umiddelbart er andre direktører, der matcher Borgens karisma og naturlige charme i mødet med offentligheden.

Det efterlader kun chef for business banking Lars Mørch i risikozonen. For han er den eneste, der har haft med den estiske afdeling at gøre og har haft ansvaret for bankens kunder i udlandet, herunder Estland. Tillige har Berlingskes dækning vist, at breve fra intern revision fra februar 2014 advarede Lars Mørch og Robert Endersby, som i dag har forladt banken, om kritisable forhold i Estland.

Spændende timing

Blandt de øvrige otte medlemmer af direktionen er der næppe nogen, der risikerer repressalier som følge af sagen. Men derfor kan de sagtens blive udsat for rokade eller en af de andres fyringer.

Timingen gør sagen rigtig spændende, for der kan på kort tid ske ting og sager. For selv om Danske Bank har meldt ud, at undersøgelserne kan tage op til 12 måneder eller til september at gennemføre, så åbnede Ole Andersen med følgende formulering døren for, at det kan ske væsentlig hurtigere: ”Men det kan ikke afvises, at vi før det vil være i stand til at drage delkonklusioner.”

Ud fra et krisekommunikationsperspektiv gælder det om at handle hurtigt, så sagen kan blive lukket og skaderne på bankens billede i offentligheden blive begrænset – og det sker nu engang bedst, når et ansvar er placeret. Omvendt kan det gøre mere skade end gavn, hvis det f.eks. går ud over Lars Mørch og den tilbageværende topchef fortsat kan klandres for forhold i sagen.

LÆS MERE

Danske Bank-formanden har et forklaringsproblem

Danske Bank haler kraftigt ind på Nordea

Danske Bank i markant strategisk skifte

Sparinvest underbyder Danske Banks investeringsprodukt

Danske fonde får milliardsmæk

Mød spilleren, der elsker at drille Danske Banks June