;
læger web

Inside story

Nu skal der åbnes for private spillere på det danske lægemarked 

En af løsningerne på den nuværende lægemangel i yderområderne er private spillere. Men lovgivningen giver kun mulighed for tidsbegrænsede kontrakter og ikke for ejerskab. Det vil Venstre-politikere og Dansk Erhverv lave om på, så der kommer mere lige konkurrence på området. Kapitalfonde kan komme i spil

Der skal åbnes for en lempelig og liberal lovgivning indenfor drift af lægepraksisser, som kan give private aktører bedre muligheder for at komme ind på markedet. Sådan lyder meldingen fra toneangivende politikere.

Det sker i lyset af, at stadig flere lægepraksisser i udkantsområderne må lukke, ligesom eksisterende klinikker lukker for patienttilførsel. Derfor har private fået mulighed for at byde ind på driften af de lægeklinikker, der ellers måtte lukke. Der findes lige nu kun to private spillere på markedet, Falck Healthcare, som med 11 klinikker er den største operatør, og Nordic Medicare, der driver ni lægepraksisser og snart åbner to mere. Der er gode muligheder for stordriftsfordele, når man som privat driver en række lægepraksisser, og flere andre selskaber har også set vækstmulighederne i området, men endnu har ingen af dem vundet et udbud.

Lovgivningen gør vejen ind på markedet svær for private som f.eks. kapitalfonde. Lige nu er det kun muligt for private virksomheder at drive klinikker med en tidsbegrænset ret på fire år. Lovgivningen i dag forhindrer også, at kapitalfonde vil kunne købe lægepraksisser og lave kædekoncepter, som det ses inden for f.eks. tandlægebranchen med Tandlægen.dk, Godt Smil og DentConnect.

Men der er politisk vilje til at se på lovgivningen. Martin Geertsen (V), 2. næstformand i regionsrådet i Region Hovedstaden vil gerne give private aktører bedre muligheder for at byde ind på klinikkerne i form af længere kontrakter og ejerskab. Det skal dermed blive mere attraktivt at investere.

”Jo mere konkurrence og jo mere fleksibilitet, jo bedre. Det er også bedre fagligt og forretningsmæssigt, for når der kommer forretningskapital ind i de bagvedliggende strukturer, produktudvikler man mere, og der kommer bedre løsninger og nye forretningsfordele, og det synes jeg, der er behov for. Der bruges 10 milliarder kroner på almenpraksis om året, så det vil være godt med stordriftsfordele. Det er et område, som udvikler sig, og almenpraksis halter efter lige nu,” siger han.

Systemet fungerer sådan, at PLO, de praktiserende lægers organisation, har retten til at drive almenpraksisser og til ejerskabet heraf. Når de ikke har kunnet drive en klinik, bliver den til en regionsklinik, som drives af regionen i op til cirka 12 måneder. Derfra bliver det til en udbudsklinik, som private kan byde ind på, hvilket blev muligt med den nye sundhedslov fra 2014. Jacob Jensen, folketingsmedlem for Venstre og kandidat til posten som regionsrådsformand, vil tage PLO-systemet op til revision.

”Der skal kigges på, om det kan blive gjort mere tilgængeligt for andre end PLO at drive almenpraksis, for der er udfordringer med rekruttering og dækning i de tyndbefolkede områder. Jeg respekterer de aftaler, der indgås mellem PLO og danske regioner, men der er begrænsninger, som hindrer og gør forskel på parterne. Der er politisk enighed om, at man skal tage udgangspunkt i kvalitet, man skal levere lægedækning til borgerne, og at der er problemer med at få almenpraktiserende læger. Hvis det nuværende setup kunne gøre det, ville der nok være fundet en løsning,” siger Jacob Jensen.

Dansk Erhverv vil have private lægepraksisser

Dansk Erhverv arbejder også for, at private skal være med til at sikre lægedækningen i Danmark. Det skal ske gennem lige konkurrence og lige vilkår på området for almenpraksis, og Dansk Erhverv foreslår fire modeller:

Generationsskiftemodellen. Ældre læger skal kunne sælge deres ydernummer til private, så der fortsat sikres lægedækning, når de går på pension.

O-ydernummermodellen. Private skal kunne byde ind på 0-ydernumre, det vil sige ydernumre, hvor der ved udbud ikke er tilknyttet patienter. Der er større risiko og dermed større sandsynlighed for, at private vil have den fornødne kapital.

Tandlægemodellen. Private skal kunne købe sig delvist ind i klinikker, så lægerne får en kapital- og logistikpartner, der muliggør større enheder, et fagligt fællesskab og stordriftsfordele.

Tværgående model. Flere sundhedsydelser skal kunne samles i et udbud af almen praksis, så det er muligt både at byde på almen praksis i kombination med andre sundhedsydelser, som f.eks. pleje og omsorg og derved sikre sammenhæng på tværs.

Kilde: Dansk Erhverv

De private spillere 

De to private aktører på markedet, Nordic Medicare og Falck Healthcare, er begge nordiske selskaber, som i kraft af deres størrelser har nogle andre muligheder end en læge, som driver en solopraksis. Nordic Medicare har f.eks. et it-system, hvor de kan kontrollere klagesager og gyldigheden af autorisationer i hele Skandinavien, og er den eneste leverandør af et sådant system. Samtidig har Nordic Medicare som de første i Danmark en udvidet telefontid i lægepraksisserne, og telefonen holder åbent fra 8-18 på hverdage og 8-13 i weekenden.

Falck Healthcare analyserer data fra deres 11 klinikker om f.eks. patienternes telefonvaner for at kunne tilbyde den bedste telefontidsservice. Der er også stordriftsfordele ved indkøb på vegne af 11 klinikker, frem for hvis man kun køber ind til en enkelt.

Nordic Medicares administrerende direktør, Christian Riewerts Eriksen, oplever konkurrencen som ulige. Han peger på, at PLO-læger, som også er selvstændige erhvervsdrivende med eget cvr-nummer, har forrang på markedet:

”Vores udfordring er, at PLO har første- og eneret til at vælge, hvilke lægeklinikker de ønsker at drive, og så kan en privat aktør som Nordic Medicare, der også har PLO-læger fastansat, få de lægeklinikker i yderområderne af Danmark, som ingen selvstændige PLO-læger vil have. Når du kun har fire år til at drive en klinik, skal alt tjene sig selv hjem inden for den kontraktperiode. Hvis vi havde uendelig kontrakt ligesom de private PLO-læger, ville prisen blive meget billigere for samfundet. Jo større lægeklinikkerne bliver, jo længere kontraktperioder og jo tættere på storby, jo billigere,” siger han.

Christian Riewerts Eriksen mener, at længere kontraktperioder vil skabe mere arbejdsro hos personalet og tryghed blandt patienterne, hvilket er en sikkerhed, det ikke er muligt at tilbyde med den nuværende lovgivning. Samtidig vil de udgifter, der er til opstart af en klinik, kunne nedskrives over længere tid.

Falck Healthcare vil som Nordic Medicare også gerne have længere kontrakter, siger direktør for borgervendte ydelser Thomas Helt.

”Vi er ikke nødløsningen, men redningskransen. PLO kunne ikke få en læge til yderkanterne, for så ville klinikken være besat. Vi ville gerne have forretningen mere end fire år, men det handler om udbudsloven. Der er en grund til, at der er en lov om fire år, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efterspørger også konkurrence på området,” siger han.

Thomas Helt mener derfor ikke, det er realistisk at tænke på at gå længere ind på markedet og lave kædekoncepter, fordi det ikke er muligt at eje klinikkerne. Både han og Christian Riewerts Eriksen ville dog være interesseret i at købe, hvis muligheden var der.

”Hvis vi kunne eje ydernumre som lægerne, ville der være lige markedsvilkår og dermed lige sundhed til alle. Vi driver klinikker i områder, hvor det er sværest at skaffe personale, og vi skal lokke folk fra deres faste stillinger, selv om vi ikke kan garantere noget i længden,” siger Christian Riewerts.

Nordic Medicare vil også gerne opbygge såkaldte superklinikker i Danmark, men det er heller ikke muligt, når de ikke kan have lægeklinikkerne permanent.

Både Falck Healthcare og Nordic Medicare oplever, at mange af de læger, de ansætter, gerne vil slippe for alt besværet ved at have egen klinik såsom udfærdigelse af regnskab, inventarindkøb, akkreditering osv.

PLO vender tommelfingeren nedad 

Når Nordic Medicare og Falck Healthcare byder ind på en klinik, giver de en fast pris per patient per år. Det adskiller sig fra læger i almenpraksis, som både får et fast basishonorar og en pris per ydelse. Tal fra Region Nordjylland fra 2016 viste ifølge Kristeligt Dagblad, at regionen betalte 200 kroner mere per patient i en udbudsklinik end i en traditionel lægepraksis.

Jonatan Schloss, direktør for PLO, mener, at den nuværende PLO-model fungerer bedst, og peger på, at den både er billigere i forhold til de lande, Danmark normalt sammenlignes med, og at modellen skaber en bedre kontinuitet, fordi patienterne har den samme læge. Det betyder, at lægen har kendskab til patienten, og patienten har tillid til lægen. Han mener derfor ikke, at private som Falck Healthcare og Nordic Medicare skal have yderligere adgang til det private lægepraksismarked.

”Falck Healthcare og Nordic Medicare er nødløsninger, som er nødvendige, når der ikke er praktiserende læger nok. Problemet er dog, at de læger, der arbejder der, er vikarer, så de er der måske en dag om måneden, om ugen etc. Det betyder, der er stor udskiftning, og der mangler dermed kontinuitet. Det andet er, at det er en dyr løsning, fordi vikarer har høje timepriser. Det gør det samlet set til en dyr og dårlig løsning, både set fra patient- og skatteborgerperspektiv. Hvis vi kunne se, det var billigere og bedre end PLO-klinikker, synes vi, det var fint, men det er det ikke,” siger han.

Thomas Helt peger på, at betingelserne er anderledes for Falck Healthcare, da patientgrundlaget kan være meget forskelligt fra de traditionelt drevne lægepraksisser på grund af f.eks. geografisk placering i yderområder. Samtidig skal Falck Healthcare ofte træde til med kort varsel i akutsituationer. Men den akutte situation går ikke ud over kontinuiteten:

”Når vi drifter klinikkerne, er der kontinuitet. Vi skal overholde vores kontrakter, og der er bod, hvis der ikke er kontinuitet. Det står f.eks. i kontrakterne, hvor mange læger der må være ansat,” siger Thomas Helt.

Nordic Medicares klinik i Pandrup kan fremhæves som et eksempel på en klinik, der er billigere nu, end da regionen drev den. Region Nordjylland havde budgetteret med 13,2 millioner kroner i driftsomkostninger, hvorimod Nordic Medicare nu driver den 7.800 patienter store klinik for 9,5 millioner kroner. Samtidig er ventetiden på en konsultation blevet nedbragt fra 3 uger til 1-5 hverdage.

Jonatan Schloss fra PLO henviser til erfaringer fra Sverige, hvor nogle klinikker drives af det offentlige, nogle af privatpraktiserende og andre af kapitalfonde.

”Når private ikkelæger ejer klinikker, f.eks. tandlæger, fysioterapeuter og lægepraksisser i Sverige, kan vi se, at kontinuiteten forsvinder. I de klinikker, der drives af det offentlige og af kapitalfonde, er der stor udskiftning af læger. Kapitalfonde løser ikke problemet med lægemangel i yderområderne, for i Sverige er lægemanglen f.eks. meget større end her. Løsningen er at uddanne flere. Det er et nyt fænomen, at der er mangel på praktiserende læger. Hvis der uddannes flere, vil alle ikke kunne få arbejde på en klinik i byerne, og når de bliver sultne nok, skal de nok søge til klinikker på landet,” siger Jonatan Schloss.

Konkurrencerådet peger dog på Sverige som et positivt eksempel på vejen til øget konkurrence i praksissektoren. Konkurrencerådet argumenterer med, at liberaliseringen af området ikke har givet dyrere priser, men derimod mere konkurrence og flere sundhedshuse både i tæt- og tyndtbefolkede områder.

Regionen og PLO er i gang med overenskomstforhandlinger om den nye overenskomst, der skal træde i kraft til september, mens der i Folketinget er en proces i gang om ændring af sundhedsloven. Begge indeholder højst sandsynligt bud på løsninger af problemet med lægemangel i yderområderne.

Som markedet er lige nu, ligger interessen fra kapitalfondene på et lille sted, hvis man spørger Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i DVCA, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde samt business angel.

”Jeg tror ikke, at kapitalfonde vil kaste sig over lægepraksisser. Kapitalfonde er interesserede i at købe virksomheder af en vis størrelse og investere vækstkapital i dem med henblik på at udvikle virksomhederne. Typisk vil det være ved generationsskifte, behov for globalisering og mere kapital. Umiddelbart er lægeområdet for spredt,” siger han.

LÆS MERE:

Her er fremtidens guldårer i kædekoncepter

Tandlægeklinikker i børskanditkæde er ikke prisførende

Smuthulskontrakter truer kæmpe investering i tandlægekæder

Politikere: Sundhedsfolk skal være varsomme med pengemændene

Tidligere Axcel-folk går sammen om nyt eventyr