Stig Ørskov er ude i en meget vanskelig linedans. Så vanskelig, at JP/Politikens Hus-topchefen skal tænke sig grundigt om, før han mødes med topprofiler fra Dagbladet Børsen, som han ejer knap halvdelen af. For det kan det blive til en rigtig alvorlig konkurrencesag.
Det var også et af de mest mærkværdige virksomhedskøb i lang tid, da JP/Politikens hus købte 49,9 procent af aktierne i Dagbladet Børsen først på året. Ikke alene var prisen på 400 millioner kroner ret høj i betragtning af det pres, som avisbranchen er under, det var også et køb, hvor JP/Pol gav afkald på indflydelse i form af eksempelvis bestyrelsesposter.
At det faldt sådan ud, var mere af nød end af lyst. For JP/Pols ønskede at købe hele Børsen af Bonnier. Meldingen fra Konkurrencestyrelsen var, at det ville skade konkurrencen at gennemføre den planlagte fusion. Derfor valgte JP/Pol at opgive fusionen, inden der var truffet afgørelse i sagen. I stedet nøjedes man med at købe lige under halvdelen af aktierne i Børsen.
Bag om artiklen
InsideBusiness har løbende dækket udviklingen i erhvervsjournalistikken, der er præget af vanskelige markedsforhold og innovation. Denne analytiske artikel er blevet til i samtale med flere centrale kilder. Læs mere i denne artikel, som blev offentliggjort i går af professor Elhauge fra Harvard Law School om problemerne ved at konkurrenter ejer større aktieposter i hinanden: ”The Increasing Evidence that Horizontal Shareholding Is Distorting Our Economy”, hvor han konkluderer:
“In short, new evidence not only confirms the problem of horizontal shareholding, but shows the problem is growing and central to major economic concerns facing our nation. Horizontal shareholding clearly remains the biggest anticompetitive problem we are doing nothing about. But it has a straightforward solution. All we need is the will to enforce the antitrust laws we already have on the books.”
I forvejen sidder Stig Ørskov som topdirektør for JP/Politikens Hus for enden af bordet som ejer af mange af landets erhvervsmedier. Det gælder Jyllands-Postens erhvervsdækning/Finans.dk og de mange Watch Medier, som tilsammen beskæftiger en pæn del af Danmarks erhvervsjournalister. Konkurrencen kommer primært fra Berlingske Business og fra Dagbladet Børsen, mens lokalmedier, nye medier og DR og TV 2 p.t. spiller en mindre rolle i erhvervsjournalistikken
Det store spørgsmål er nu, om JP/Pol kan bruge sin aktiepost i Dagbladet Børsen til at påvirke retningen hos den store konkurrent. Svaret fra hovedpersonen selv, Stig Ørskov, er entydigt: ”Vi har som minoritetsaktionær ingen indflydelse på driften – hverken direkte eller indirekte.”
Samtidig har avishuset ikke ønsket at sidde med i bestyrelsen. Og det er der rigtig gode grunde til, for JP/Pols repræsentant ville skulle gå uden for døren, hver gang der blev drøftet ting, som vedrører markedet, og som konkurrenten kan bruge. I to så nære konkurrenter som de to avishuse vil det være så mange ting, at det næppe vil være meningsfyldt.
Ulovlig informationsudveksling
Normalt vil der i et traditionelt ejerskab af en virksomhed være en løbende dialog mellem bestyrelse og ejerkreds. Ikke mindst når minoritetsaktionæren ejer en så stor aktiepost, som det er tilfældet her. Men en sådan løbende briefing vil det være vanskeligt for JP/Pols folk at deltage i. For er der for meget informationsudveksling, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne trække kartelkortet op af hatten, og det kan give op til seks års fængsel.
Det er dog ret vanskeligt at opdage, hvis en sådan informationsudveksling måtte forekomme. For der er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nødt til at gennemføre aflytninger med mere. Til gengæld er der straffrihed for den, der sladrer om de andre. Så det giver en vis motivation for at være den, der først går til myndighederne, hvis én i direktionen måtte få kolde fødder.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at reglerne er så strenge, at man end ikke må sidde med til et møde, hvor der tales om priser og markedsdeling. For det er i sig selv inkriminerende, hvis man ikke påtaler det ulovlige i en sådan samtale. Lige p.t. er der en rekrutteringsproces igang for at afløse Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansen, som skifter til Berlingske. I den forbindelse er der ikke noget galt med, at JP/Pol leverer en kandidat som Anders Heering eller Steen Rosenbak. Men er der efterfølgende for meget dialog mellem JP/Pol og den nye Børsen-topchef, så har vi igen balladen.
Svært at håndtere for myndighederne
Men virkeligheden er dog, at det konkurrenceretligt er meget svært at håndtere en situation med en minoritetsaktiepost. For i en nyligt offentliggjort artikel om minoritetsaktieposter ser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nærmere på sagen netop foranlediget af JP/Pols opkøb. Her er det helt centralt, at JP/Pol valgte at opgive fusionen, inden der var truffet en afgørelse i sagen. Det betyder, at der er lidt videre rammer for JP/Pols opførsel.
I modsætning til i lande som Norge, Storbritannien, Tyskland og USA har de danske konkurrencemyndigheder ikke mulighed for at gennemføre en konkurrenceretlig vurdering af minoritetsopkøb. Men konkurrencestyrelsen beskriver det som et generelt problem, at ejeren ikke har den store interesse i en priskrig, for det vil både skade udbyttebetalingen fra datteren og egen forretning.
Samtidig findes der flere eksempler på, at en minoritetsaktionær har påvirket konkurrencen negativt. Konkurrencestyrelsen fremhæver Ryanairs køb af flyselskabet Aer Lingus, hvor det blev vurderet, at minoritetsaktieposten ville give ejeren mulighed for at påvirke væsentlige beslutninger hos konkurrenten. For eksempel kunne Ryanair via sin aktiepost afskærme sig selv fra mere effektiv konkurrence på flyruter, hvor Ryanair selv var aktiv.
Nu er den danske mediebranche jo væsentligt anderledes end flybranchen. Men hos Dagbladet Børsen står man nu over for en satsning på at skabe en forbedret toplinje. Og det kan man for eksempel gøre ved at lancere en satsning på online- og mobilmedier på erhvervsområdet.
Hvad med nye medier?
I forvejen sidder JP/Pol med Watch Medier og Finans.dk tungt på det område, og det vil næppe være i avishusets interesse, hvis Børsen gik massivt ind på det ret nye marked for nichemedier.
Men den slags må JP/Pol slet ikke blande sig i, jf. Konkurrencestyrelsens regler. For det vil minde om kartel/markedsdeling. Kun hvis Børsens storaktionær, Bonnier, måtte få brug for et kapitalindskud fra ejerkredsen, kan det blive nødvendigt at blande dem ind i en sådan satsning. Og end ikke i den situation vil JP/Pol kunne modsætte sig den nye konkurrence.
LÆS MERE
Gyser for dansk erhvervsjournalistik fortsætter med chefrokade på Berlingske og Børsen
Berlingskes topchef til Flying Tiger. Mediehus truet af ledelseskaos
Ombejlet erhvervsmand foran hårdt arbejde i EQT’s detailkæmpe
Stor tilbagegang i kapitalfonds detailsats
Besynderligt køb af Børsen – Mediegigant i skjult opgør med ærkerivalen Berlingske
Regeringen klar til at skyde TV2-salg igang
