Mere end en million danske boligejere kan få gavn af en øget konkurrence på realkreditlån, og det er netop fokus i den rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som InsideBusiness afslørede indholdet af den 22. maj. Sidenhen har en udvalgt gruppe af højtstående bank- og realkreditdirektører arbejdet for at få nedtonet den stærkt kritiske rapports ordlyd.
Spillet bag kulissen har været så intenst, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nok en gang har måttet udskyde den i forvejen forsinkede rapports offentliggørelse til den 18. august. Flere i den lukkede kreds i bank- og realkreditsektoren i Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Nordea, Den Jyske Sparekasse og Lån & Spar og naturligvis brancheorganisationen Finans Danmark, der har set rapporten, har på tomandshånd stillet sig ret uforstående over for det faglige niveau fra embedsmændene hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Men embedsmændene har da netop også modsatrettede interesser, fordi de har haft til opgave at repræsentere boligejernes interesser over for en stadig mere udskældt realkreditsektor, der med Nykredit som prygelknabe sidste år rejste en folkestorm på grund af kraftigt forhøjede bidragssatser.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport skyder på alt fra banksektorens begrundelser for at hæve priserne til mulighederne for nye realkreditselskabers indtræden på markedet. Også Finanstilsynets regulering, som hæmmer konkurrencen, får et skud for boven. I alt kommer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med 16 anbefalinger, som Finans Danmark går i rette med. De kan ses herunder.
Skyder med skarpt mod embedsværket
Men overordnet set skyder bankdirektørerne i deres høringssvar, som InsideBusiness er i besiddelse af, med skarpt i deres retorik mod embedsværket:
”Konkurrencerapporten tegner desværre et unuanceret billede af de gældende forhold på det danske realkreditmarked og markedet for boligfinansiering mere generelt. Rapporten fokuserer primært på, at bidragene og indtjeningen i sektoren er steget, mens der ikke gives plads til en egentlig vurdering af, om markedet er i stand til at levere billige priser og relevante produkter til låntagerne, være tilgængeligt for alle og forsyningssikkert,” skriver Finans Danmark i det endelige høringssvar.
Bank- og realkreditsektorens lobbyister har haft held til at overbevise alt fra uafhængige eksperter til embedsmænd i Erhvervsministeriet, der kom med en anden rapport sidste år, om, at ny regulering presser finanssektoren så meget, at de kraftige prisstigninger på danskernes lån har været berettigede.
Men den udlægning af virkeligheden går Konkurrencestyrelsens folk i clinch med. For embedsmændene og de økonomiske eksperter mener slet ikke, at ”de relativt kraftige stigninger i bidrag og gebyrer på realkreditlån kan tilskrives stigende driftsomkostninger.” Tværtimod er driftsomkostningerne faldet i de senere år, er Konkurrencestyrelsens konklusion.
Det får ikke overraskende den lukkede gruppe af bankdirektører til at se rødt. Men de har faktisk ikke held til for alvor at skyde Konkurrencestyrelsens betragtninger ned. I stedet peger de på, at udenlandske spillere ville være kommet ind på det danske marked, hvis det var så lukrativt. Bankdirektørerne fokuserer blandt andet på et noget diffust såkaldt afkastkrav uden at redegøre for, hvem der stiller dette krav:
”Det er også nødvendigt at se på, om niveauet for bidragssatserne i 2009, som er udgangspunktet for konkurrencerapportens analyse af stigende bidragssatser, var korrekt fastsat eller faktisk var for lavt sammenholdt med risikoen og omkostningerne, mens indtjeningen kom fra andre steder end selve udlånsforretningen. Kapitalomkostningerne er øget, og der stilles væsentlig større krav til kvaliteten af den kapital, som institutterne skal holde. Samtidig er afkastkravet langt højere end de forudsætninger, der anvendes i konkurrencerapporten,” skriver Finans Danmark.
Nye spillere kan få det svært
En væsentlig faktor i Konkurrence og Forbrugerstyrelsens argumentation er, at nye realkreditinstitutter vil få svært ved at komme ind på markedet, da der er store indgangsbarrierer, hvilket blandt andet skyldes de strikse krav til realkreditselskaberne i Finanstilsynets tilsynsdiamant, som for eksempel lægger bånd på, hvor meget et realkreditinstitut må vokse. Det er meget relevant i disse år, da Foreningen Boligejernes Realkredit er på vej med en ny realkreditspiller. Det samme gælder Skype-millionær Morten Lund med selskabet 1797, ligesom en stor finansiel spiller på rygtebasis også har meldt sig på banen.
Men i stedet peger realkreditsektoren på, at det åbenbart er en fordel for boligejerne, at realkreditinstitutterne har en vis størrelse, fordi man så kan foretage større obligationsudstedelser. I det hele taget mener bankdirektørerne slet ikke, at der er en stor koncentrationsgrad blandt de fire store danske realkreditspillere:
”At der skulle være manglende konkurrence, forklares med en høj koncentrationsgrad af institutter på det danske realkreditmarked. Men der er også banker og en nordisk aktør, der allerede yder boliglån i Danmark. Øvrige større udenlandske aktører ville endvidere utvivlsomt være gået ind på det danske marked i højere grad, hvis indtjeningen var overnormal,” lyder det i svaret fra Finans Danmark, som formodes at henvise til Handelsbankens filialer i Danmark, der sælger prioritetslån til danskerne i konkurrence med realkreditten.
I det hele taget er bankdirektørerne mildest talt kritiske over for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens konklusioner:
”Konkurrencerapporten bygger på en række områder på usikre antagelser og undlader at give plads til analyse af væsentlige elementer i en beskrivelse af markedet for realkredit i Danmark. Dermed drages der en række forkerte konklusioner.”
Der er dog også en række af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forslag, som Finans Danmark rent faktisk støtter.
Her er Finans Danmarks bemærkninger til konkurrencestyrelsens anbefalinger
Kilde: Finans Danmarks høringssvar, som InsideBusiness er i besiddelse af
Mindske adgangs- og ekspansionsbarrierer (anbefaling 1-4)
Anbefaling 1 – Tilsynsdiamanten erstattes af anden regulering, som understøtter en effektiv konkurrence og finansiel stabilitet:
”Tilsynsdiamanten er fastlagt af myndighederne. Vi indgår selvfølgelig gerne i en dialog med myndighederne, hvis der er behov for det.”
Anbefaling 2 – Sikre troværdige afviklingsplaner for de store realkreditinstitutter, således at den implicitte statsgaranti reduceres:
”Vi er ikke enige i, at der behov for at ændre på afviklingsreglerne for realkreditinstitutter ved at stille et NEP-krav. Afviklingsregimet for realkreditinstitutterne er troværdigt. Det har været en eksplicit beslutning fra EU og nationale lovgivere og myndigheder at undtage realkreditinstitutterne fra NEP-kravet.”
Anbefaling 3 – Fokus på, at EU-regulering ikke skaber utilsigtede adgangs- og ekspansionsbarrierer, som hæmmer konkurrencen:
”Vi synes, at det er et vigtigt hensyn i al lovgivning, både EU-regulering, dansk implementering af EU-regulering og dansk lovgivning.”
Anbefaling 4 – Sikre lige konkurrencevilkår mellem realkreditlån og realkreditlignende lån:
”Vi synes, at det er et meget vigtigt hensyn. Vi har lige konkurrencevilkår i dag mellem realkreditlån og realkreditlignende lån, og det har også været et stort fokus i ekspertudvalgsrapporten og udmøntningen af anbefalingerne og den politiske aftale.”
Øget gennemsigtighed på realkreditmarkedet (anbefaling 5-7)
Anbefaling 5 – Standardiseret og simpel forside til lånetilbud og låneberegnere:
”For at lette forbrugernes adgang til den betydelige informationsmængde har vi i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk introduceret en ny forside til lånetilbud per 1. februar 2017. Det er vigtigt, at nye forslag sammentænkes med den eksisterende forside til lånetilbud, og at forbrugeren oplever det som en forenkling og forbedring.”
Anbefaling 6 – Det sikres, at forbrugerreguleringen ikke unødigt hæmmer udbydernes mulighed for at konkurrere gennem nye digitale platforme:
”Vi støtter, at man såvel nationalt som på EU-niveau arbejder for få relevante direktiver og lovgivning tilpasset udviklingen på det digitale marked. Der er også behov for at se på den danske implementering af markedsføringsloven.”
Anbefaling 7 – Boligsalgsopstillinger skal inkludere sammenlignelige finansieringsforslag:
”Vi finder det vigtigt, at det bliver indgående drøftet med relevante aktører, hvordan anbefalingen er tænkt, og hvordan den kan virke hensigtsmæssigt i praksis. Det bør også undersøges, hvilke alternative muligheder der allerede eksisterer og udvikles i takt med teknologien.”
Gøre det nemmere at få flere lånetilbud ved køb af bolig (anbefaling 8-13)
Anbefaling 8 – Ejendomsmæglere tillades at formidle boliglån:
”Vi støtter ideen, men det må drøftes videre med relevante aktører, hvordan anbefalingen kan udformes.”
Anbefaling 9 – Juridiske rådgivere bør opfordre boligkøbere til at indhente flere finansieringstilbud i forbindelse med advokat- og rådgiverforbeholdet:
”Vi støtter ideen, men det må drøftes videre med relevante aktører, hvordan anbefalingen kan udformes.”
Anbefaling 10 – Banker må ikke opkræve en betaling for at annullere en bankgaranti:
”Vi finder det meget vigtigt, at finansielle virksomheder som alle andre private erhvervsvirksomheder kan fastsætte prisen på forskellige serviceydelser ud fra instituttets omkostninger tillagt normal avance. Den kunde, der modtager en serviceydelse, er også den, der betaler for den. Ellers er det alle kunder, der betaler.”
Anbefaling 11 – Der udarbejdes en webservice, hvor forbrugerne kan indhente og opbevare relevante dokumenter til brug for at indhente lånetilbud:
”Vi støtter ideen, men en sådan webservice kan aldrig være fuldkommen. Institutterne kan have behov for forskellige oplysninger i forhold til deres kreditpolitikker. Der må fokuseres på nogle standardoplysninger, og der bør også ses på eksisterende løsninger som for eksempel e-boks.”
Anbefaling 12 – Forbrugere skal kunne give en elektronisk fuldmagt til, at en virksomhed kan indhente offentligt registrerede oplysninger, der er nødvendige til et lånetilbud:
”Vi støtter ideen. Skat stiller allerede i dag eSKATdata til rådighed.”
Anbefaling 13 – Forbrugere skal kunne give en elektronisk fuldmagt til, at en virksomhed kan indhente kontoudtog til at udarbejde et budget på forbrugerens vegne:
”Vi støtter ideen. Det følger af den nye betalingslov (som implementerer PSD2 i dansk lovgivning), at tredjeparter i form af såkaldte kontooplysningstjenester fremadrettet vil kunne tilgå forbrugerens bankkonti. En sådan adgang vil muliggøre for eksempel budgetudarbejdelse, naturligvis forudsat forbrugerens accept.”
Gøre det nemmere for låntagere at skifte realkreditinstitut (anbefaling 14-16)
Anbefaling 14 – Udbydere af boliglån skal kunne kontakte forbrugere, der har givet deres tilladelse hertil ved låneoptagelse:
”Vi støtter ideen, men det må bero på en videre afklaring af de juridiske og datamæssige aspekter, hvordan en løsning kan udformes.”
Anbefaling 15 – Oplysninger om realkreditlån skal fremgå af betalingsoversigten:
”Vi finder det vigtigt, at der ikke laves konkurrencebegrænsende tiltag. Anbefalingen vil cementere anvendelsen af én udbyder og én løsning og dermed blokere for konkurrence på nye betalingsformer. Mange oplysninger findes også allerede i dag i eksisterende løsninger, for eksempel i webbank. Med den politiske aftale om øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet indføres der yderligere oplysninger til låntagerne. Der er ikke behov for at øge informationsmængden til låntagerne yderligere.”
Anbefaling 16 – Det skal fremgå af lånebetingelserne, at låntageren har råderetten over de udstedte realkreditobligationer:
”Der er forskellig praksis blandt institutterne, og det kan have betydning i forhold til anden regulering, for eksempel MiFID II.”
LÆS MERE
Vi afslører længe ventet realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på boliglån
Her er Konkurrencerådets anbefalinger for at øge konkurrencen på realkreditlån
Skrappe konkurrencefolk freder ingen
Realkreditten bliver den vigtigste konkurrencesag i 2017
Hemmelig aftale begrænser konkurrence på realkreditlån
Her er udvalgets anbefalinger til fremtidens realkreditlån
Vi afslører regeringsrapport. Realkreditaktører og banker mangler 150 mia.
