Landets revisor- og konsulenthuse kommer til at få travlt, når først EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), bliver implementeret i dansk lov. Og med det følger også guldrandede muligheder.
Eksempelvis regner konsulenthuset PwC med på globalt plan at skulle hyre 100.000 ekstra medarbejdere til ESG-rapportering frem til 2026 for at imødekomme den store efterspørgsel. Indtil videre har de ansat 43.000.
Alene i Danmark skal EY hente op til 200 nye hoveder til at tage sig af ESG-arbejdet ud over de 100, der allerede rådgiver virksomhederne med CSRD-implementering.
Også Beierholm opruster på området. Som InsideBusiness tidligere har beskrevet, regner de med, at ESG-rådgivning inden længe bliver et af virksomhedens førende forretningsområder. Derfor har de adskilt bæredygtighedsrådgivningen i en særskilt afdeling samt opkøbt SustainNets, der tilbyder et bæredygtighedsnetværk med specialister inden for området til smv’er.
Det kommer dog til at koste virksomhederne kassen at få implementeret direktivet til punkt og prikke. Og især de små og mellemstore virksomheder risikerer at blive klemt, lyder bekymringen fra flere af erhvervslivets repræsentanter op til Folketingets førstebehandling af lovforslaget om at gøre CSRD til en del af den danske årsregnskabslov, fredag den 23. februar.
”Vores bekymring har hele tiden drejet sig om kompleksiteten vedrørende afrapportering af de datapunkter, der er blevet varslet. Det kommer til at betyde en masse administrative byrder for virksomheder, især de mindre. Og jeg finder det nødvendigt at have en samtale om, hvordan vi bedst løser det for virksomhederne,” siger Ellen Marie Friis Johansen, CSR-chef i Dansk Erhverv.
Små selskaber kan stå med kæmperegning
Selv om lovforslaget først træder i kræft den 1. juni 2024, vil det få virkning for de første virksomheder, hvis regnskabsår starter fra 1. januar 2024.
Fremover skal store virksomheder og børsnoterede selskaber rapportere om ESG – environment, social og governance, der indebærer hhv. miljø og klimaaftryk, social adfærd og diversitet samt bæredygtig ledelse – i deres årsrapport. Det anslås, at omkring 2.300 virksomheder i Danmark bliver omfattet af direktivet, når det bliver fuldt implementeret.
Ifølge et notat udarbejdet af Erhvervsstyrelsen forventes de virksomheder, der i første omgang bliver omfattet af direktivet, samlet set at skulle betale 10,8 milliarder kroner for at omstille sig til de nye krav. Derudover vil de årlige omkostninger løbe op i 7,5 milliarder kroner.
Ellen Marie Friis Johansen mener dog, at tallene for hele erhvervslivet kan ende med at blive meget højere, hvilket også fremgår af et høringssvar til Erhvervsstyrelsen. Det skyldes, at Erhvervsstyrelsens beregninger ikke tager højde for omkostningerne fra de mindre virksomheder, der skal levere data til resten af værdikæden hos større virksomheder.
Med så hastig en implementering og så omfattende krav opfordrer Dansk Erhverv til, at myndighederne bistår med grundig vejledning og information til virksomhederne om, hvordan CSRD skal forstås og rapporteres. Ellers bliver den grønne omstilling en meget svær opgave.
”Grundlæggende er bæredygtighedsrapportering en god idé, og det er vigtigt, at virksomhederne sætter nogle bæredygtighedsmål og sørger for, at bæredygtighedsregnskabet ligner de finansielle regnskaber. Men det er nogle helt nye mål og regler, der skal på plads hos virksomhederne. Og derfor er det vigtigt med vejledning og oplysning fra myndighederne, så det bliver gjort ordentligt og korrekt,” siger Ellen Marie Friis Johansen.
Revisorforening opruster på uddannelse for at møde efterspørgsel
Medlemmer hos FSR – Danske Revisorer kan også se frem til at få deres ordrebøger fyldt godt op, når først CSRD for alvor skal ud at leve blandt virksomhederne.
Som en del af EU-direktivet stilles der krav om, at en uafhængig revisor skal tjekke oplysningerne i årsrapporten og komme med en erklæring med begrænset sikkerhed om, hvorvidt selskaberne lever op til CSRD, og om bæredygtighedsregnskaberne er retvisende.
Allerede nu arbejder revisorerne dog intenst med at skulle rede trådene ud i virksomhedernes rapportering, fortæller foreningens vicedirektør, Camilla Hesselby. Og her spiller revisorerne allerede en vigtig rolle i at sørge for, at man kommer i mål.
”Reglerne starter med at gælde for de store virksomheder, som ofte vil være kunder hos de store revisionsvirksomheder. Og de store virksomheder har opmandet på området gennem flere år, så de er godt klædt på til både at rådgive de andre virksomheder og senere til at afgive revisorerklæringer,” siger Camilla Hesselby.
Spørgsmålet er dog, om det er nok til at imødekomme den store efterspørgsel efter revisorer, som direktivet unægtelig vil medføre. En analyse fra FSR peger på, at der i forvejen er mangel på arbejdskraft i revisionsbranchen.
Således er antallet af godkendte revisorer faldet med 30 procent over de sidste 10 år. Samtidig har 7 af 10 revisionshuse problemer med at tiltrække godkendte revisorer.
Ellen Marie Friis Johansen fra Dansk Erhverv frygter, at problemet i yderste konsekvens kun kan blive større i takt med CSRD-implementeringen.
”Hvis der bliver en flaskehals på grund af for eksempel mangel på revisorer, der kan bistå med hjælp til at levere en erklæring om virksomhedernes bæredygtighedsregnskaber, så får vi et problem. Derfor er det nødvendigt, at de nuværende og kommende revisorer bliver uddannet på området,” siger Ellen Marie Friis Johansen.
FSR er dog fortrøstningsfuld med, at deres medlemmer kan levere i forhold til bæredygtigheden – især fordi foreningen har lanceret et såkaldt bæredygtighedsakademi, hvor revisorer kan blive uddannet i ESG, bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaver i forhold til firmaernes bæredygtighedsregnskaber.
Efter uddannelsen bliver man en godkendt bæredygtighedsrevisor, hvilket er nødvendigt for at kunne erklære sig om virksomhedernes bæredygtighedsregnskaber.
Det ændrer dog ikke ved, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis reglerne ændres markant og med tilbagevirkende kraft, efter at virksomhederne har brugt lang tid på at arbejde med det allerede. Det vil også stille de revisorer, der har taget bæredygtighedsuddannelsen, i en dårlig situation.
”Det er klart, at hvis man ændrer meget i forhold til for eksempel lovforslagets regler om uddannelse af revisorer, vil det være et problem, givet at det bliver gjort med tilbagevirkende kraft, og en del revisorer har været nødt til at tage deres bæredygtighedsuddannelse, inden loven er færdig,” siger Camilla Hesselby.
Smv’er kan få unødvendige byrder
Hos SMVDanmark kigger politisk konsulent Jonas Bøssing Nielsen også nervøst på de bureaukratiske og økonomiske omkostninger, som efterlevelsen af CSRD kan medføre for små og mellemstore virksomheder.
Selv om de små og mellemstore virksomheder som nævnt ikke direkte bliver omfattet af direktivet, og selv om det først bliver implementeret for de store virksomheder senere på året, skal de mindre selskaber allerede nu indsamle data til de store virksomheder.
Med andre ord bliver smv’er allerede de facto fuldt omfattet af hele direktivet, før implementeringen og nogle specifikke standarder for smv’erne er på plads.
Mange af de mindre danske virksomheder har ikke det administrative setup til at udføre bæredygtighedsarbejdet. For at kunne klare det må mange af dem derfor ty til eksterne revisorer og konsulenter – såsom de store huse, der kan spinde guld på ESG-rådgivning – hvilket koster mange penge for de mindre virksomheder.
Hvis man tager alle de yderligere krav med, som virksomhederne også bliver pålagt, står de mindre selskaber pludselig med en kæmperegning, frygter Jonas Bøssing Nielsen.
Derfor ser han gerne, at politikerne tager smv’ernes kår med i overvejelserne og sørger for, at de får nogle gode retningslinjer og standarder for, hvordan og hvor meget de skal arbejde med CSRD.
”Vi opfordrer alle vores medlemmer til hurtigt at komme i gang med det her. Det ændrer dog ikke ved, at standarderne skal være på plads, ellers får vores medlemmer bare en masse unødvendige byrder,” siger han.
Penge må ikke ende med massivt papirarbejde
Det er dog vigtigt, at bæredygtighedsarbejdet i virksomhederne tilrettelægges på en måde, så det rent faktisk bidrager til den grønne omstilling og ikke ender med, at ”de penge ikke fordamper i rapportering og ender som et massivt papirarbejde, men rent faktisk kommer ud og gør en forskel for omstillingen”.
Det mener Kristian Koktvedgaard, fagleder for moms og regnskab i Dansk Industri. Hans hovedbekymring er, at politikerne kommer til at overimplementere direktivet, så virksomhederne kan ende med at lave en masse arbejde, der reelt ikke bidrager til den grønne omstilling.
Samtidig er der nødt til at være en anerkendelse fra myndighedernes side af, at det er et nyt rapporteringsområde, og at ikke alle virksomheder automatisk er eksperter på området fra første dag.
Det kræver, at myndighederne stabler en god vejledningsindsats på benene fra begyndelsen, og at de ikke med det samme griber til tilsynshammeren, hvis ikke virksomhederne formår at leve op til samtlige krav.
”Vi er altid generelt bekymrede, når vores medlemsvirksomheder pålægges ekstra byrder. Og byrderne med disse krav er særlig voldsomme. Derfor skal vi sikre os, at der er så meget vejledning som muligt, så firmaernes omkostninger reduceres,” siger Kristian Koktvedgaard og tilføjer:
”Heldigvis har virksomhederne vist, at de kan møde kravene, men det er ikke det samme som, at det er let for dem. Det kræver hårdt arbejde, mange investeringer og øger presset på at fjerne andre administrative krav, så virksomhederne ikke drukner i administrative byrder. De er hårdt presset på dette område.”
Tidligere minister: Jeg har aldrig set noget lignende
Flere brancheorganisationer siger, at det går lige lovlig hurtigt med at få implementeret direktivet i dansk lov, og at det havde været fordelagtigt at få hele erhvervslivet med på vognen, før det skulle udrulles.
Henrik Sass Larsen, tidligere socialdemokratisk erhvervsminister og nu administrerende direktør for Aktive Ejere, fortæller, at han i hele sin politiske karriere aldrig har oplevet noget lignende.
”Når det kommer til den type politiske processer, er det min erfaring, at der ryger mere ind, end der kommer ud. Og det er min bekymring, at det færdige produkt i sidste ende kan rumme så mange flere ting end i starten, at det bliver meget omfangsrigt og tungt,” siger Henrik Sass Larsen.
Til trods for at kapital- og venturefondene repræsenteret hos brancheorganisationen ser positivt på udviklingen, erkender Henrik Sass Larsen altså, at det kommer til at være ”en stor mundfuld”.
Han frygter ligeledes, at den færdige lovgivning kan ende med at blive så omfattende og kompliceret, at det kan skade den grønne omstilling.
Det bliver et fremtidigt markedsvilkår for Aktive Ejeres medlemmer at have orden i sit E, S og G, og at man også kan dokumentere det. I forvejen er det sådan, at de investorer, man som venture- og kapitalfond er afhængig af, vil stille sådanne krav.
Det kommer kun til at blive forstærket fremover. Og derfor håber Henrik Sass Larsen, at der både fra politikernes og virksomhedernes side kommer et kritisk blik på, om alt CSRD-arbejdet rent faktisk bidrager til den bæredygtige omstilling – eller om noget med fordel kan skæres fra.
”Jeg forstår godt intentionerne i det her, og det er der heller ikke noget at sætte en finger på. Men måske ville det være godt, hvis man lagde grundige evalueringer efterfølgende, så der er mulighed for at se, om det fungerer efter hensigten, så man ikke laver arbejde, der ikke bidrager til den grønne omstilling,” siger Henrik Sass Larsen.
Læs mere
Hollandsk konsulenthus indleder dansk offensiv
PwC’s strategiben på rov hos rival til sats hos kapitalfonde
Deloitte forbereder sig på opbremsning efter nyt år med kraftig vækst
Væksten løjer af hos revisionskæmpe
Kapitalfond henter milliarder til ESG-investeringer
