De sorte skyer samler sig over finansmarkederne, og blandt cheføkonomer, strateger og aktører i markedet er man begyndt at se tegn på en ny recession, som kan ramme inden for halvandet til to år.
Kombinationen af lave renter, skyhøje gældsniveauer og fortsat lav inflation vækker bekymring, og i den svenske storbank SEB taler man nu – ligesom hos flere andre store banker og i hedgefondbranchen – om et krak, som inden for relativt kort tidkan få finanskrisen til at ligne en krusning på vandoverfladen.
”Vi tror stadig, at aktiemarkedet kan fortsætte opad er stykke tid endnu, men den dag, recessionen kommer, skal man være optimistisk for at tro, at den vil forårsage mindre kursfald end krisen i 2008 – og dengang var det jo fald på omkring 60 procent fra top til bund. Det er vores vurdering,” udtaler Thomas Thygesen, der er cheføkonom og seniorstrateg i SEB.
De underliggende drivkræfter, der i sin tid gjorde finanskrisen så ekstremt dyb og langvarig, er kun blevet forstærket i årene siden, mener cheføkonomen og peger blandt andet på det globale gældsniveau, som siden finanskrisen i 2008 kun er steget.
Ifølge en gammel tommelfingerregel vil en recession uden ekstra risiko typisk koste 30 procent på aktiekurserne. Men i særlige situationer, hvor ikke bare økonomisk risiko, men også finansiel risiko gør sig gældende i større omfang end normalt, så kan recessionen blive voldsommere, hvilket var tilfældet under finanskrisen.
Med det nuværende historisk høje gældsniveau i flere lande og udsigt til inflations- og rentestigninger er kriterierne for et nyt kæmpekrak således til stede, mener Thomas Thygesen, og derfor skal man ikke forvente, at den næste recession bliver mildere end den sidste krise.
”Historisk er det ikke sket så tit, at vi har kombineret meget høje gældsniveauer med meget lave renter. Det skete i 1930’erne og har været tilfældet de sidste 20 års tid. Gældsniveauet har været stigende siden 80’erne og i hele den periode har hver ny recession forårsaget lidt større kursfald end den foregående,” siger han og fortsætter:
”Vores måde at se det på er, at gældsniveauet kan sammenlignes lidt med temperaturen, når man laver klimaanalyser. Jo højere temperaturen er, jo vildere bliver orkanerne – og på samme måde gælder det, at jo højere gældsniveauet er, jo voldsommere tenderer tilbageslagene til at blive, fordi man ikke kun skal forholde sig til en økonomisk risiko, men også en forhøjet risiko for andre typer finansielle ulykker.”
”Den næste krise vil blive en meget stor politisk udfordring, for her vil vi være nødt til at gøre en ende på flere årtier med stigende gæld og gøre et forsøg – måske et smertefuldt forsøg – på at finde andre måder at skabe vækst på.”
Sagen kort
Næste krise ligger formentlig halvandet til to år frem i tiden og kan blive lige så omfattende som finanskrisen. Sådan lyder en ildevarslende profeti fra flere af landets cheføkonomer og fra porteføljeforvaltere i danske hedgefonde.
Gældsniveauerne har aldrig været højere, og kombineret med de lave renter og udsigt til den forsinkede inflation er der en overdimensioneret storm under opsejling.
Hvis de dystre forudsigelser viser sig at holde stik, er der udsigt til fald i aktiemarkederne på omkring 60 procent. En dansk hedgefond har allerede skruet risikoen helt ned på vågeblus.
Paradoksalt nok anbefaler SEB’s cheføkonom, at investorer bliver i aktier for at tage gevinst på den korte bane, men at det på den lange bane er risikabelt at eje aktier.
Men ikke alle ser sort på økonomien i fremtiden. For mens Nordea venter en moderat kraftig recession som i starten af 00’erne, sætter Carnegies chefstrateg hælene i over for dommedagsprofeterne.
Fra Carnegie lyder der kritik af, at de samme økonomer, som burde have advaret om finanskrisen i 2007, nu pludselig har travlt med at advare om en krise, som han selv ikke kan se tydelige tegn på.
Næste krise
Næste krise ligger formentlig halvandet til to år frem i tiden og kan blive lige så omfattende som finanskrisen. Sådan lyder en ildevarslende profeti fra flere af landets cheføkonomer og fra porteføljeforvaltere i danske hedgefonde.
Gældsniveauerne har aldrig været højere, og kombineret med de lave renter og udsigt til den forsinkede inflation er der en overdimensioneret storm under opsejling.
Hvis de dystre forudsigelser viser sig at holde stik, er der udsigt til fald i aktiemarkederne på omkring 60 procent. En dansk hedgefond har allerede skruet risikoen helt ned på vågeblus.
Paradoksalt nok anbefaler SEB’s cheføkonom, at investorer bliver i aktier for at tage gevinst på den korte bane, men at det på den lange bane er risikabelt at eje aktier.
Men ikke alle ser sort på økonomien i fremtiden. For mens Nordea venter en moderat kraftig recession som i starten af 00’erne, sætter Carnegies chefstrateg hælene i over for dommedagsprofeterne.
Fra Carnegie lyder der kritik af, at de samme økonomer, som burde have advaret om finanskrisen i 2007, nu pludselig har travlt med at advare om en krise, som han selv ikke kan se tydelige tegn på.
Økonomer og forvaltere bakker op
Økonomer og chefstrateger fra SEB, Danske Bank og Nordea samt flere danske forvaltere af hedgefonde er enige om, at udfladningen af rentekurven – det vil sige forskellen mellem den korte og den lange rente – indikerer, at den næste recession eller korrektion kan ramme inden for 18 til 24 måneder. Men om det bliver en krise eller et skvulp, er der uenighed om.
Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen deler Thomas Thygesens frygt for en ny dyb krise på den lidt længere bane, selv om han lige nu har svært ved at se, hvad den udløsende faktor skulle være.
”Det er jo svært at forudse, hvor slem den næste krise måtte blive. Men vi ser nogle ting, som godt kan udløse en ny dyb krise. Der er blandt andet en stor gældsopbygning nogle steder i verden, herunder i emerging markets, og de offentlige finanser i USA bør også give anledning til bekymring,” siger han og fortsætter:
”Vi nærmer os enden på opsvinget, og så stiger risikoen i takt hermed. Men den store advarselslampe, der blinker med den udløsende faktor, som vil sætte recessionen i gang lige om lidt, er ikke til at få øje på. Det er i det hele taget problemet med den slags, for hvis man kunne forudse, præcis hvornår og hvordan den næste krise ville indtræffe, kunne centralbankerne også undgå det. Men det kan man desværre ikke.”
Flere hedgefonde, som InsideBusiness har talt med, deler bekymringen, at den næste krise vil matche eller sågar overgå finanskrisen i omfang.
Man kan argumentere for, at hedgefonde i modsætning til bankerne har en interesse i at tale usikkerheden op, fordi de fleste sælger produkter, som gør investorernes portefølje mindre overfølsom over for bevægelser på aktiemarkederne. Men bemærkelsesværdigt nok adskiller hedgefondenes analyse sig ikke væsentligt fra SEB’s og Danske Banks vurdering, hvad angår omfanget af den næste krise.
”Jeg er ikke den store abonnent på en krise på 60 procent, men det skal siges, at vi også er negative,” siger Michal Danielewicz, der er partner i hedgefonden St. Petri Capital, som har 140 millioner kroner under forvaltning.
Han ser fire faktorer, som gør det usandsynligt, at markedet skal stige over de næste år: Stigende renter, højt prisniveau på aktiemarkederne, aftagende indtjeningsvækst i virksomhederne, massiv disruption af store sektorer og den politiske usikkerhed, som ifølge Danielewicz kun vil stige i årene fremover.
”Disse faktorer vil have en ekstremt negativ indflydelse på aktiemarkedet og boligmarkedet, og i sådan et scenario kunne man godt forestille sig et meget kraftigt fald i S&P. Jeg kunne sagtens male fanden på væggen, for der er flere faktorer, der kunne få hele systemet til at bryde sammen. Bare se på Italien, som har en gæld på 131 procent af bnp, og forestil dig så, hvad der sker, hvis renterne stiger fra 0 til 5 procent. Men det er lidt ligesom at måle efter vind på en mark. Det er svært forudse, hvornår den næste krise vil ramme og svært at kvantificere størrelsen af den.”
En anden af de hedgefonde, som InsideBusiness har været i kontakt med, vurderer, at markedet vil falde med 55 til 60 procent under den næste recession, hvilket svarer til faldet under finanskrisen fra top til bund. Her forventer man, at recessionen vil starte om 18-24 måneder, men man sænkede porteføljens risiko for tidligt, så markedseksponeringen allerede i dag er minimal.
Forudsætningerne vurderes imidlertid stadig at være til stede, og derfor holder man den lave eksponering, fortæller en fondsmanager i hedgefonden, som ikke ønsker sit navn oplyst af forretningsmæssige hensyn. Fondsmanagerens identitet er redaktionen bekendt.
Deler vandene
Blandt landets cheføkonomer er der også splittelse, når det handler om omfanget af den næste krise. Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, er mere fortrøstningsfuld end kollegerne i Danske Bank og SEB. For selv om der er masser af forhold i verdensøkonomien, der bør sætte sig som dybe panderynker hos iagttagerne, mener han ikke, der er udsigt til en krise à la 2008.
”Vi ser risiko for en korrektion, men vi har svært ved at se, at recessionen på globalt plan skulle gentage sig. Det har vi slet ikke i kortene. Men jeg vil ikke sige, at der ikke er ting, man skal være bekymret for,” siger han og nævner ligesom Thomas Thygesen den globale gældsætning og den abnorme pengepolitik som de primære bekymringer i dag.
Læg dertil Trumps handelskrig, skaden på de globale værdikæder og opbruddet af den hidtil regerende verdensorden i form af blandt andet brexit, og så er der masser af faktorer, som kan få den næste recession til at udvikle sig værre end slutningen på en almindelig konjunkturcyklus.
Endelig er centralbankernes rentevåben, som har reddet økonomien i de seneste kriser, opbrugt for Europas vedkommende, fordi renten stadig er negativ, og for USA’s vedkommende er rentevåbnet alvorligt svækket.
”Det er absolut et problem, hvis vi kommer ud i en recession i Europa, for så vil der ikke være meget at gøre godt med på pengepolitikken. Men 2008 var en begivenhed, som indtræffer med 100 års mellemrum, så vi mener ikke, at det ligger i kortene denne gang. Vi ser risiko for en stor korrektion som i starten af 00’erne, men har svært ved at se, at 2008 skulle gentage sig,” siger Helge J. Pedersen.
Pessimisme vækker harme
Henrik Drusebjerg, der er chefstrateg i investeringsbanken Carnegie, er imidlertid dybt kritisk over for de røster, der advarer om en ny form for finanskrise ved næste recession.
”Jeg kan ærlig talt godt blive en lille smule harm over alle dem, der har så travlt med at komme ud og advare om en ny finanskrise nu. For det virker, som om der er en smule panikstemning over alle dem, der mente, de skulle have råbt vagt i gevær i 2007, men som ikke fik gjort det. Jeg synes, der er en lille smule ryginddækning over det,” siger Henrik Drusebjerg
Han mener heller ikke, at man kan bruge udfladningen af rentekurven som indikator denne gang, selv om det historisk set har været den bedste indikation om en forestående recession.
”FED (den amerikanske centralbank, red.) manipulerer bevidst med rentekurven gennem de kvantitative lempelser. Så selv om det historisk har været en god indikator, er jeg ikke enig i, at rentekurven kan sige noget om en forestående recession denne gang,” siger han og fortsætter:
”Generelt er verdens investorer positioneret til, at væksten ruller videre. Man skal selvfølgelig ikke tro, at der ikke kommer en ændring, en korrektion eller en recession, for selvfølgelig gør der det på et tidspunkt. Men jeg tror ikke, det bliver en ny finanskrise. Det har vi lavet alt for mange foranstaltninger til,” siger han.
Paradoks for investorer
Selv om man altså godt kan begynde at forberede sig på en ny recession, er det paradoksalt nok ikke ensbetydende med, at man bør sælge sine aktier med det samme, mener SEB’s cheføkonom.
Hvis udfladningen af rentekurven er en indikator for en kommende recession, vil den efter alt at dømme være mellem 18 og 24 måneder væk, og det er længe at ligge kontant eller i nulrenteobligationer.
“Markedet er jo grusomt i øjeblikket. For selv om folk har forstået, at det er farligt, og derfor har trukket følehornene til sig, kan de blive tvunget til at stikke dem ud igen,” siger Thomas Thygesen, der oplyser, at størstedelen af den dialog, banken har med investorerne i øjeblikket, handler om, hvordan man høster profit på kort sigt, mens faren lurer i horisonten.
“De fleste investorer, jeg taler med, ved godt, at de køber ting alt for dyrt, og at det nok kommer til at ende galt. Derfor er de bange for at komme for sent til udgangen, hver gang nogen åbner døren til teatret og råber, at der er ildebrand,” siger han og fortsætter:
”Men folk er formentlig også blevet for forsigtige nu, og derfor kan der være en købsmulighed på den helt korte bane. Så det – i mine øjne – helt paradoksale er altså, at det vil være bedre at købe end at sælge aktier lige nu.
Er man typen, der gerne vil købe aktier og beholde dem i 5 år, bør man imidlertid overveje, om man har lyst til at tage risikoen og eje aktier lige nu, lyder det fra Thomas Thygesen.
”Det er den dynamik, som vores dialog med de professionelle investorer handler om i dag. Behovet for at tjene penge på kort bane i forhold til den risiko, der er på den lange bane. Og lige nu tror jeg, at balancen de næste måneder peger på, at folk har været for forsigtige i 2018.”
LÆS OGSÅ
Ny krise? Jyske Bank-topchef ruster sig med ny strategi
Sort september for Danske Bank. Hvor stor bliver udrensningen?
Hvem overtager Danske Bank, hvis Borgen mister jobbet?
Her er Danmarks mest pressede topchefer
Derfor er ambitiøs Mærsk-direktør fortid
Førende headhuntere vender ny organisation ryggen
