Anders Krab-Johansen har gode muligheder for at forbedre Berlingskes situation i 2018.

Kultur

Skæbneår i mediebranchen: Se vinderne og de mest pressede spillere

2018 bliver uhyre spændende for mediebranchen. For nogle mediehuse går det bedre, og der har vist sig en vej ud af moradset med faldende oplagstal. Andre større mediehuse går et gyserår i møde. InsideBusiness finder mediebranchens vindere og tabere i 2018

Udskilningsløbet bliver stadig hårdere for de tilbageværende store spillere i den danske mediebranche. I år handler alt om at finde den gyldne sti til at sælge digitale abonnementer som erstatning for de avisabonnementer, der falder fra.

Heldigvis er der endelig lidt gode nyheder at berette fra det felt. Især JP/Politikens Hus har efter års træning fundet en model, hvor det ifølge Politikens egne meldinger ser ud til at lykkes at sælge digitale abonnementer i stor stil til private via Politiken og Pol.dk. 20.000 nysalg er det blevet til i 2017.’

Sagen kort

Sagen kort

InsideBusiness sætter i denne analyse fokus på udviklingen i de gamle danske medieforretninger, der har det hårdt.

Vi kårer tillige vindere og tabere i en udsat branche, hvor der trods alt øjnes en lidt lys forude.

JP/Politikens Hus har også været frontløber på salg af digital journalistik til erhvervslivet med Watch Medier, der driver blandt andet FinansWatch, MediaWatch og nu også AdvokatWatch. De synes at have fundet koden til at skabe overskudsgivende nichemedier. Også det bredere Finans.dk har ifølge koncernens egne oplysninger leveret et millionoverskud.

Der er således ingen vej uden om at kalde JP/Politikens Hus for en af mediebranchens vindere. Det gælder også for 2018, hvor man kommer til at konsolidere yderligere.

Trods en sund udvikling er det bemærkelsesværdigt, at JP/Politikens Hus’ toplinje dykker fra 2,9 milliarder kroner i omsætning til 2,75 milliarder kroner i 2017. Det illustrerer, hvor stort et pres fra dalende oplagstal og på annoncesiden fra Google og Facebook mediebranchen fortsat er under.

Topchef Stig Ørskov kan dog glæde sig ved, at det er mere rentabelt at sælge digitale abonnementer end trykte aviser. Derfor leverer JP/Pol det bedste resultat i fem år på 206 millioner kroner.

Børsens Corydon: Taber eller vinder?

Samme trend præger Dagbladet Børsens regnskab, som har set et fald i omsætningen på 10 procent i 2017 til 313 millioner kroner. Årsresultatet faldt med 8 procent til 43 millioner kroner. Noget overraskende blev tidligere McKinsey-partner og finansminister Bjarne Corydon ansat som topchef for Dagbladet Børsen sidste år og ansvarlig for at vende den triste udvikling.

Det er imidlertid en rigtig svær opgave. For Børsen har rigtig godt fat i erhvervslivet, som er flasket op med Børsen både som digitalt og printabonnement, og det er derfor svært at se, hvordan Corydon skal få flere nye kunder i butikken end dem, der falder fra. Det mest oplagte er at gøre som Bjarne Corydons forgænger, Anders Krab-Johansen: at skære til og forsøge sig med prisstigninger.

Skal der skabes vækst hos Børsen, kræver det således en justering af strategi med fokus på udvikling af nye medier. Det er et svært marked nu, for stadig flere spillere slås på det felt. Føromtalte Watch Medier ser ud til at have sat sig på de mest lukrative områder. Samtidig vil et fuldskalaangreb på Watch Mediers forretning være noget mystisk, for JP/Pol er som bekendt blevet næststørste aktionær i Børsen.

Er Børsen vinder eller taber i 2018? Alt tyder på, at avisen vil tabe terræn på markedet, så medmindre Corydon kommer op med en mirakelkur, vil både omsætning og overskud svinde ind. Derfor er der ingen vej uden om en taberrolle til Corydon.

Anders Krabs timing er god på Berlingske

Mere spændende er situationen hos det gamle mediehus Berlingske, som har fået Anders Krab-Johansen som topchef. Øverst på hans to do-liste står: Stands blødningen. Berlingske har endnu ikke leveret regnskab for 2017, men resultatet kommer formentlig til at balancere omkring nul.

I forhold til Børsens situation har Anders Krab brug for at skabe manøvrerum til at tilfredsstille de belgiske ejere. I disse dage venter journalister og medarbejdere derfor på at få præsenteret en ny strategi. Anders Krab-Johansen vil dreje på de knapper, han kender, så selv om strategien vil fremstå som offensiv, vil den også gemme på en spareplan.

Heldigvis for Krab er der en del lave frugter, for der er stadig fedt på organisationen. Samtidig er det oplagt at dele indhold mellem BT og Berlingske, og på den måde kan der spares journalistisk arbejdskraft. Også de bedste artikler fra guldægget Weekendavisen kan om nødvendigt spredes ud på alle Berlingskes titler. Så ud over en generel sparerunde blandt journalisterne kan man sikre, at indholdet ikke forringes for meget.

Berlingskes smertensbarn er dog sammensmeltningen af BT og gratisavisen MX, kaldet BTMX. Der skal ryddes op og reddes, hvad reddes kan. Og det bliver ikke nemmere af, at det digitale annoncemarked er udfordret.

Først når disse to projekter er på plads, kan Anders Krab-Johansen overveje en svær offensiv strategi.

Uanset hvad, har Berlingske manglet ledelse det seneste års tid, siden Mette Maix stoppede, så en dedikeret Anders Krab bør kunne forbedre bundlinjen i forhold til 2017, hvis der ikke er for mange omkostninger til afskedigelser af medarbejdere. Derfor er Anders Krab-Johansen en vinder i mediebranchen i 2018, først og fremmest på grund af sin timing med start hos et Berlingske uden kurs.

Spørgsmålet er, hvad de belgiske ejere på sigt vil med Berlingske. Det mest oplagte er et salg til en anden spiller, når Anders Krab-Johansen har skåret forretningen til.

Her bløder de meget mere

Men hvis nogen tillader sig at klynke hos de store medier i hovedstaden, så skal man blot se mod Danmarks mediehuse rundtomkring i landet.

Rigtig svært ser det ud for især Jysk-Fynske Medier med Jesper Rosener i spidsen. 2016-resultatet viste et underskud på 100 millioner kroner, og egenkapitalen er under pres og nu nede på 220 millioner kroner med en omsætning på 2 milliarder kroner. Troels Mylenberg stoppede sidste år som direktør og chefredaktør med meldingen om, at presset på printmarkedet er større end forventet.

Også Nordjyske er udfordret med et underskud på 44 millioner kroner i 2016. Direktion og bestyrelse kæmper fortsat for at finde en strategi, som er bæredygtig. Frasalg af en række magasiner er på tapetet, og nu jagter man en ny direktør, efter at Per Lyngby har helliget sig rollen som chefredaktør.

Til gengæld ser der ud til at være en smule mere ro på hos Sjællandske Medier, hvor PFA-formand Torben Dalby Larsen er direktør. Her er der fortsat overskud.

Fælles for de store lokale mediehuse er, at de i modsætning til JP/Pol har svært ved at få gang i salget af digitale abonnementer. Desuden er deres forretningsmodel endnu mere presset af faldende annoncesalg og af Facebook og Google. Derfor vil de formentlig alle tabe terræn i 2018. Dog er denne analyse forbundet med et væsentligt forbehold.

Kan Kulturstyrelsen redde de pressede medier?

Kulturminister Mette Bock (LA) arbejder nemlig på at lande et nyt medieforlig – og her er man bevidst om, at de lokale medier er under et stort økonomisk pres, som risikerer at ramme den kritiske lokaljournalistik, der trods alt er tilbage.

Den 23. februar afholdes en høring om de lokale mediers fremtid – og der er gode muligheder for, at de lokale mediehuse kan få del i flere mediestøttemidler. Lykkes den lobbyismeplan, kan Per Lyngby, Jesper Rosener og Torben Dalby Larsen blive vindere i stedet for tabere i 2018.

I samme sætning er det værd at nævne den langvarige rumlen om DR, som næppe kommer uden om et større sparekrav på formentlig lidt over 10 procent per år i en periode. Det skal ses som konsekvens af, at stort set alle medier herhjemme oplever et betydeligt pres på indtjeningen. Samtidig har DR benyttet lejligheden til at udvide på områder, som dagbladene har forsøgt at skabe en forretning på. Det gælder eksempelvis dr.dk, som er en torn i øjet på avisernes betalingswebsites. Med spareudsigterne bliver DR og direktør Maria Rørbye Rønn tabere på mediemarkedet i 2018.

Det skal her bemærkes, at Venstre i sit medieudspil lagde op til at fjerne 100 millioner kroner fra den mediestøttepulje, som er øremærket private medier. Sker det, vil regeringspartiet have styrket DR på bekostning af de stadig mere pressede private medier, der relativt får en mindre del af kagen. Dog lagde Venstre lagde op til at styrke den public service-pulje, som til gengæld kan søges af flere. Det kan måske være en løsning for lokalmedierne, hvis ikke det bliver de store hovedstadsmedier, der kommer til at løbe med den pulje.

Den slags projektmageri for public service-midler er oplagt for spillere som nyskabelsen Zetland. Selskabet har hidtil fået tildelt mediestøtte for 1,4 millioner kroner per år i dette år. Det forslår dog kun lidt i forhold til redaktionelle omkostninger for knap 10 millioner kroner om året, og målt på regnskabet for 2016 er Zetland med et underskud på 7,6 millioner kroner udfordret mere, end godt er. Det kan godt blive grimt for de ellers optimistiske mediefolk på Zetland.

TV2 synes derimod at have vind i sejlene. Ikke mindst med udsigten til den føromtalte public service-pulje og et DR under pres. Men her har direktør Merete Eldrup også sit at se til med udsigten til en ny ejerstruktur.

LÆS MERE

JP/POL-topchef i svær linedans i købet af dagbladet Børsen

Gyser for dansk erhvervsjournalistik fortsætter med chefrokade på Berlingske og Børsen

Berlingskes topchef til Flying Tiger. Mediehus truet af ledelseskaos

Ombejlet erhvervsmand foran hårdt arbejde i EQT’s detailkæmpe

Stor tilbagegang i kapitalfonds detailsats

Besynderligt køb af Børsen – Mediegigant i skjult opgør med ærkerivalen Berlingske 

Regeringen klar til at skyde TV2-salg igang