corydonweb

Redaktørens analyse

Gyser fortsætter for mediehuse. Flere risikerer helt at miste mediestøtten

Både små og store medier bliver ramt af kraftige forandringer i mediestøttereglerne. Vi kortlægger de nye regler, som betyder, at nogle af landets største private mediehuse mister millionbeløb, mens en række mindre og nystartede medier helt risikerer at miste støtten, alt efter hvem der vinder valget.

Der er god grund til at bide negle på chefniveau rundt om i store og små mediehuse i disse måneder. For på flere fronter er der nye og sværere tider på vej for de medier, som modtager mediestøtte. Selv om det typisk var besparelser på DR og Radio 24/7-udbuddet, der løb med overskrifterne efter kulturminister Mette Bocks meget omtalte ændring af medieforliget, så medfører den afgående regerings mediepolitik også konsekvenser for en lang række private mediehuse.

Det blev umiddelbart udlagt som en sejr for mediernes brancheorganisation, Danske Medier, men der er  imidlertid også en downside ved de regler for momsfritagelse af digitale medier, som det er lykkedes de store spillere som Berlingske, JP/Politikens Hus, Børsen at få den afgående regering til at indføre, så de træder i kraft ved udgangen af juni.

Det skyldes to ting: Selv samme mediehuse skal betale lønsumsafgift på 3,54 pct. af den samlede digitale abonnementsmasse, men samtidig indføres der et loft over mediernes samlede mediestøtte, hvilket rammer BT, EkstraBladet, JP, Politiken, Berlingske og Børsen, der før fik hver 17,5 mio. kr.  om året. Det tal sænkes nu til 11 mio. kr. Desuden fjernes 6 mio. kr. i støtte til medier, der før fik adgang til en særlig pulje af mediestøtte, hvis de kun udkommer digitalt.

Sagen kort

En lang række medier står over for en barsk omstilling, hvis de helt eller delvis mister mediestøtten for næste år. Oprindelig stod 11 medier til at miste støtten, men ifølge InsideBusiness’ oplysninger er listen over udsatte medier nu udvidet med flere medier, herunder dagbladet Børsen og Finans. Dog tyder meget på, at de bredeste erhvervsmedier kan fastholde deres mediestøtte, uanset hvilken ny regering der tiltræder.

Disse medier kan så håbe på, at den tabte mediestøtte kan tjenes hjem på momsfritagelsen fra salg af abonnementer enten via mersalg takket være lavere abonnementspriser eller prisforhøjelser svarende til samme prissætning blot uden moms. For erhvervsmedierne er fordelene sværere at regne på, idet mange af kunderne har et abonnement betalt af arbejdsgiverne – og medmindre der er tale om salg til virksomheder i finanssektoren, så kan disse medier trække momsen fra.

Men det er ikke den eneste gyser for erhvervsmedierne: Der venter nok et regelsæt på vedtagelse inden næste års uddeling af mediestøtte – og her er der lagt op til ændringer af de såkaldte breddekrav. Og det kan blive rigtig grimt for en række mediehuse såsom Ingeniøren, Computerworld, Aktionæren, Computerworld, Forbrugerrådet – Tænk, Dagens Medicin og flere til, der risikerer at miste al deres mediestøtte.

‘Dødsliste’ florerede

Allerede sidste år florerede en liste fra Slots- og Kulturstyrelsen med 11 medier, der stod til at miste støtte. InsideBusiness erfarer dog, at listen sidenhen er udbygget med også erhvervsmedier som dagbladet Børsen, Finans.dk, Økonomisk Ugebrev med flere. Disse bredere erhvervsmedier befinder sig dog i en gråzone, hvor Medienævnet skal se nærmere på, om indholdet er bredt nok til at være støtteberettiget.

Det skyldes ændring af en formulering i medieaftalen. Før sagde man, at mediet skal rette sig mod en bred kreds af brugere. Nu siger Slots- og Kulturstyrelsen, at mediets indhold skal dække en flerhed af emneområder med en vis ligelighed i behandlingen. Det kan være svært at afkode, hvad det betyder, men dog ser det ud til, at brede erhvervsmedier vil have et tilstrækkeligt bredt emneområde.

Disclaimer

InsideBusiness modtager også mediestøtte og kan i større eller mindre grad blive påvirket af de ændrede regler.

Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at der fortsat er krav om en vis dækning af kulturområdet, før et medie kan få mediestøtte. I det lys kan man måske vælge at se dagbladet Børsens nye satsning på kulturområdet, Børsen Atelier.

Risikoen for at skabe en unfair konkurrencesituation er dog bestemt til stede. For der er et særligt regelsæt, der berører mediehuse som Watch Medier og Altinget, som i den grad har medier, som appellerer til snævre målgrupper og modtager endog rigtig megen mediestøtte. Årsagen til, at de ikke står til at miste støtten, er endnu mere diffust beskrevet, men det handler om, at det er mediehuse, der ”versionerer sig i vertikaler”.  Eller på mere klart sprog: mediehuse med forskellige portaler. Man mener altså, at de fortsat er berettiget til støtte, selv om de typisk er bygget op omkring flere forskellige nichemedier med klare målgrupper som f.eks. AdvokatWatch og EjendomsWatch, hvor der betales for relevant indhold, som lige præcis passer til målgruppen.

Risikerer unfair konkurrence

Men her bevæger Slots- og Kulturstyrelsen sig ud på gyngende grund. For hvordan kan man forsvare at støtte et medie som AdvokatWatch under Watch Medier, hvis Ingeniøren ikke kan modtage støtte? Det kan hurtigt blive et spørgsmål om ejerstruktur og økonomisk styrke, så mediestøtten ender med kun at gå til de største mediehuse med mange portaler, der så kan udkonkurrere de mindre medier uden mediestøtte. Det er i hvert fald en overvejelse, som Slots- og Kulturstyrelsen er nødt til at forholde sig til.

Begrundelsen for at ændre breddekriteriet er, at man har ønsket at styrke støtten til de mere brede omnibusmedier. Men her kan det vise sig svært at finde medier at støtte. For netop omnibusmedier har det hårdt i disse år på et mediemarked, som bliver stadig mere fragmenteret. Det ses f.eks. på mediet Zetland, der arbejder efter omnibusmodellen. Her har man netop har leveret et underskud på 8,5 mio. kr. før skat efter en omsætning på 12 mio. kr.; det er dog en spids bedre end 2017, da man havde underskud på 10,5 mio. kr. før skat med en nettoomsætning på 9,5 mio. kr. Zetland har været i gang siden 2012 og må siges at have en særdeles tålmodig investorkreds bag sig.

Zetland står dog i høj grad til at få glæde af de nye regler for momsfritagelse, da en stor del af abonnementsskaren må formodes at være private. Til gengæld står man til at miste 900.000 af 3,2 mio. kr. i mediestøtte.

Intet ved de nye regler og deres breddekrav er dog sikkert, før en ny regering har udpeget medieordførere. Regelsættet er nemlig skabt i den gamle regering, og socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, har over for flere medier påpeget, at han ønsker det gamle breddekriterium bibeholdt. På den måde er det kommende valg en gyser for flere af landets mindre medier, der enten må se millionbeløb i mediestøtte bortfalde eller se reglerne fortsætte som status quo.

Det samme gælder de medier, hvor fagforeninger eller brancheorganisationer sidder på 2/3 eller en mindre del af ejerskabet. Her er der nu lagt op til, at deres mediestøtte reduceres med 50 pct., og det vil i sagens natur også ramme et medie som Ingeniøren. Dog kan denne regel også blive fjernet, hvis rød blok vinder regeringsmagten.

Andre medier vinder på reglerne

Der er også andre medier, som står til at få gavn af de nye regelsæt, som jo også er sat i verden bl.a. for at støtte lokaljournalistikken. Derfor kan mediehuse som Nordjyske Stiftstidende og JyskeVestkysten i modsætning til de landsdækkende medier fastholde de 17,5 mio. kr. i årlig mediestøtte.

Positivt er det også for gratis ugeaviser som f.eks. Århus Onsdag med flere, der nu også kan søge mediestøtte. Dog er der krav, der skal overholdes, og det behøver ikke at være nemt, hvis man er en lokalsprøjte, der lever af indhold, som er et muntert sammensurium af lokale omtaler, artikler og annoncer.

De dagblade, der får mest støtte, er dog fortsat Kristeligt Dagblad og Information, som modtager henholdsvis 29 og 26 mio. kr. i støtte grundet nogle særregler for landsdækkende medier, der udkommer i et oplag på mindre end 40.000. De regler bliver også bibeholdt.

For nystartede medier kommer der også stramninger. Således lægger de endnu ikke vedtagne regler op til, at innovationsstøtten skal forbeholdes nye medier, så aktører som JP/Politiken og Berlingske ikke kan få statsstøtte til at opbygge datterselskaber som f.eks. et nyt medie for børn eller et nye medie for skoleliv. Det er altså hensigten, at den ret populære innovationspulje skal øremærkes egentlig medieiværksættere, der ikke kommer med penge fra et stort mediehus. Staten vil nu også kræve 50 pct. egenfinansiering af projekterne mod 40 pct. førhen.

 

Billedtekst: Hvis de nye regler om breddekrav under den afgående regering bliver tolket rigidt, så risikerer også et meget bredt erhvervsmedie som Dagbladet Børsen at miste sin mediestøtte. 

Læs også

Erhvervsmedier ændrer forretningen. Kom tæt på Børsen, Finans og Berlingske

Skæbneår i mediebranchen: Se vinderne og de mest pressede spillere

JP/POL-topchef i svær linedans i købet af dagbladet Børsen

Gyser for dansk erhvervsjournalistik fortsætter med chefrokade på Berlingske og Børsen

Berlingskes topchef til Flying Tiger. Mediehus truet af ledelseskaos

Ombejlet erhvervsmand foran hårdt arbejde i EQT’s detailkæmpe

Stor tilbagegang i kapitalfonds detailsats

Besynderligt køb af Børsen – Mediegigant i skjult opgør med ærkerivalen Berlingske 

Regeringen klar til at skyde TV2-salg igang