Flere lyspunkter og kun lidt dødvande i vismandsrapport

Vismandsrapporten er bedst, når den kølhaler regeringens politik, og værst, når den begiver sig ud i analyser om emner, der kræver, at man flytter sig fra skrivebordet og ud i virkeligheden, f.eks. erhvervsuddannelsesområdet. Og så er der alt det midtimellem: pligtstoffet om produktivitet, international økonomi og konjunkturvurderinger. Nogle gange drukner de vigtige pointer, fordi der mangler en hård hånd til at luge ud. Så også denne gang er der både roser og torne.

Lad os starte med det positive. Der har siddet et udvalg i flere år og arbejdet på en større sanering af erhvervsstøtten. Hvad kom der mon ud af det? På enkelte områder bliver støtten saneret, men i samme moment indfører regeringen nye støtteordninger. Eksempelvis forhøjet F&U-fradrag og lavere arveskat ved generationsskifte. Begge tiltag er mildt sagt omdiskuterede.

Der er et ret stort dødvægtstab ved et højere F&U-fradrag, for det er også en skattelettelse til de virksomheder, der så rigeligt har råd til at investere.

Den lavere arvebeskatning er også en vanskelig sag. Der er masser af gode argumenter for ikke at brandbeskatte virksomheder ved arv, så den næste generation må gældsætte sig eller gå fra hus og hjem for at have råd til at overtage virksomheden. Men der er også argumenter i mod, f.eks. at virksomheden kan gå i arv til en, der ikke rigtig egner sig til at lede en virksomhed. Så hvorfor skævvride skattesystemet for at tilgodese den slags?

Den afgørende krølle har dog ikke været så meget selve skatteprocenten, men i højere grad hvordan man værdiansætter en unoteret aktie. Det kan betyde langt mere, end om skatteprocenten er 10 eller 15.

Nu sker værdiansættelsen ud fra den bogførte egenkapital og de seneste fem års overskud, frem for ved en skønsmæssig metode. Det vil ofte føre til, at man undervurderer den reelle værdi, men omvendt er det svært at værdiansætte en unoteret aktie ved andet end en eventuel salgspris, så jeg forstår godt, hvis mange virksomhedsejere har følt sig utrygge ved, at Skattestyrelsen værdiansætter deres virksomhed ud fra deres eget skøn.

Et andet sted får ’iværksætterpakken’ et par ord med på vejen. Det er ren newspeak at kalde den for en iværksætterpakke, for tiltagene er møntet på at gøre livet nemmere for private equity- og venturefonde. For små iværksættere er pakken helt ligegyldig.

Det er en fornøjelse at læse vismændene her. De afsnit burde være pligtlæsning for alle politikere, der lader sig trække rundt i manegen af lobbyister.

En langhåret affære

Senere i rapporten er vismændene efter ministerierne og deres regneprincipper. Det har været en længere føljeton over adskillige rapporter, og indsatsen ser faktisk ud til at bære frugt.

Men der er stadig områder, hvor der er inkonsistens, og det er forbilledligt, at vismændene bliver ved med at påpege det. Folketinget skal kunne stole på, at ministerierne ikke laver numre med dem.

Afsnittet om finanspolitisk holdbarhed er en langhåret affære at komme igennem – men pludselig sker der noget.

Vismændene har nemlig set nærmere på den effekt, som erhvervsdrivende fonde spiller for samfundsøkonomien. Og kommer frem til, at navnlig de fem største fonde er afgørende for Danmarks opsparingsoverskud. I 2023 udgjorde fondenes opsparing knap 2 procent af bnp – det er immervæk en del.

Vismændene kommer også ind på den ophedede debat fra foråret, om fondes fradragsret for almennyttige bevillinger. Også her er der nuancerede overvejelser, som viser, at det er en kompliceret affære blot at fjerne fondenes fradrag.

Efterårsrapportens store analyse handler om erhvervsuddannelser. Konklusionen er, at man både som individ og på samfundsniveau får mere ud af at vælge gymnasiet. Årsagen er, at en studentereksamen giver adgang til uddannelser, der lønmæssigt ligger højere, end hvad man kan få med en erhvervsuddannelse. På den anden side ved vi også, at alt for mange vælger gymnasiet – navnlig i de større byer. Det har ført til, at det faglige niveau er svækket, fordi for mange kommer i gymnasiet, selv om deres boglige færdigheder er mangelfulde. For at få dem igennem slækker man på kravene. Problemet fortsætter på en del videregående uddannelser, hvoraf en stor del retter sig direkte mod den offentlige sektor.

Samtidig ved vi, at rigtig mange stillinger i den offentlige sektor – og navnlig i kommunerne – er konverteret fra HK-stillinger til akademikerjob. Det havde derfor været ønskeligt, hvis analysen havde fokuseret på den private sektor, hvor løndannelsen er mere markedsbaseret end i den offentlige sektor – og hvor behovet for faglærte også er mest udtalt. En stor del af den ’uforklarlige vækst’ i antallet af offentligt ansatte er faktisk akademikere.

Analysen er metodisk svær at komme rundt om. Vismændene er godt klar over, at den mest interessante gruppe rent analytisk er dem, der er på vippen til enten at vælge gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Og som måske oftest vælger gymnasiet. Men det er svært at forstå, hvordan denne gruppe identificeres, og hvordan det bruges i analysen til at sige noget om, hvad der bedst for den enkelte og for samfundet. Kan det eksempelvis være rigtigt, at en elev med under 6 i gennemsnit fra folkeskolen er bedre tjent med at gå i gymnasiet frem for at tage en erhvervsuddannelse?

Vismændene dokumenterer ved hjælp af en sofistikeret statistisk metode, at erhvervsuddannelsesvejen giver lavere løn – og at flere falder fra end på gymnasierne. Det sidste er en god pointe, men her burde man se på den bagvedliggende årsag. Det handler nemlig om, at kvaliteten af erhvervsuddannelserne flere steder er præget af, at man får tilført færre midler per elev end gymnasierne – og fordi erhvervsuddannelserne desværre er alt for styret af, hvordan arbejdsmarkedets parter ser på verden. Derfor er der f.eks. fire forskellige mekanikeruddannelser. Desuden er den pædagogiske kompetence på erhvervsuddannelserne desværre ikke på niveau med gymnasiet, og koblet med at man ofte skal rejse langt, øger det frafaldet.

Anmeldt af Joachim Sperling, direktør, AxcelFuture

 

Læs mere

Realistisk, nyttig og modig bog om samarbejde

En god guide til AI: ChatGPT, Gemini eller Copilot

Ny bog skuffer: Kritik af moderne arbejdskulturer og ledelsespraksisser er for skinger

En bog, som vil og kan noget for både den nye og erfarne leder

Ledelsesbog til alle medlemmer i organisationen får fem stjerner

Hastighed og de gode løsninger er ikke hinandens modsætninger – tværtimod

Bog om værdien af kvinders arbejde er et polemisk partsindlæg, men alligevel læseværdig

Et personligt manifest for et bedre arbejdsliv

Tag din følelsesøkonomi alvorligt

Berlingske-topchef: Sådan blev nutidens borgerlighed værdi- og retningsløs

Hverdagsimplementering stiller skarpt på levedygtige organisationsforandringer

Overfladisk bog om det superspændende AI-tema

Anmeldelse: Ny Vismandsrapport er bestemt ikke uden problemer

Anmeldelse: Klimarådet sætter regeringen under yderligere pres

Gensyn med krigens ledere

Hvad er arbejdsnarkomani og konsekvenserne heraf?