Jeg indrømmer, at jeg tidligere blev lettere irriteret, når jeg hørte Jesper Jespersen udtale sig om økonomisk politik. Primært fordi der som regel er en politisk undertone bag udtalelserne, og det synes jeg er kontroversielt, når man er universitetsansat. Når det er sagt, er jeg glad for at leve i et land, hvor vi betaler dygtige folk for at sige magten midt imod.
Det er nok også rigtigt, at der i Finansministeriet og blandt en række økonomer er opstået en særlig konsensus om hvad der virker – og hvad der ikke virker i den økonomiske politik. Det kan nemt blive en sovepude, og derfor er det relevant, at nogen udfordrer dette paradigme.
Boganmeldelse
Mod strømmen – En stridsmand fylder 70: Et festskrift til Jesper Jespersen
Finn Olesen og Mogens Ove Madsen
117 sider
Forlag; Frydenlund
Tre af seks stjerner
Her har Jesper Jespersen i mange år været den keynesianske tilgangs sidste skanse, og at den mildest talt ikke har været i høj kurs i de senere år dokumenteres i et festskrift, som udgives i anledning af hans 70-års fødselsdag og deraf følgende pensionering fra jobbet som professor i økonomi ved RUC. Det fremgår nemlig af et af bogens kapitler, at Børsens nuværende cheføkonom Steen Bocian bliver citeret ikke mindre end 20 gange så ofte som Jespersen i pressen. Det har været op ad bakke for Jespersen i den offentlige debat – navnlig gennem de seneste 10-15 år.
Kommer han til ære og værdighed igen?
Men måske ender han alligevel med at komme til ære og værdighed i og med, at der med den nye regering efter alt at dømme kommer til at blæse nye vinde hvad angår reformpolitik. Jespersens syn på Finansministeriets regnemodeller kan dermed få en renæssance, for langt ind i Socialdemokratiet har der været udtrykt skepsis overfor ministeriets regnemetoder – herunder det forhold, at dynamiske effekter af skattelettelser indgår i regnemodellerne – men ikke betydningen af offentlige investeringer i eksempelvis bedre børnehaver eller en forbedret indsats for klimaet. Det er endda kommet så langt, at to socialdemokratiske politikere har skrevet en bog om, hvordan man kan revidere regnemodellerne, så der er virkelig lagt i kakkelovnen, og det kommer man ikke uden om også skyldes Jesper Jespersens mangeårige kritik af konsensus.
Jeg tvivler dog på, at modellerne vil blive vendt helt på hovedet som følge af denne kritik, men omvendt er det ikke hver dag, at Finansministeriets departementschef Martin Præstegaard må gå i medierne med et forsvar for regnemodellerne. Om ikke andet får vi måske noget mere åbenhed om regneprincipperne, hvilket i sig selv er prisværdigt.
Er festskriftet så værd at læse i øvrigt? Både ja og nej. Det er et meget sammensat værk, og man kan se, at ikke alle bidragydere er lige engagerede. Nogle er decideret rørstrømske, og opfatter tydeligvis Jesper Jespersen som deres guru. Andre, som professor og tidligere vismand Niels Kærgaard, er mere afdæmpede.
Festskriftet illustrerer vigtigheden af, at universitetsøkonomer giver deres mening til kende. Men det skal helst ske på baggrund af tung og grundig forskning, og det kan man både på og mellem linjerne læse sig til ikke har været Jesper Jespersens stærke side. Jeg vil dog alligevel tillade mig at kippe med flaget – helt tosset er Jesper Jespersen altså ikke.
LÆS OGSÅ
En kogebog til digitale kundestrategier
Ni løgne om arbejde og arbejdsliv
DF og Socialdemokratiet undsiger plan om at fjerne mediestøtten til en række medier. Opd.
Gyser fortsætter for mediehuse. Flere risikerer helt at miste mediestøtten
Erhvervsmedier ændrer forretningen. Kom tæt på Børsen, Finans og Berlingske
Skæbneår i mediebranchen: Se vinderne og de mest pressede spillere
JP/POL-topchef i svær linedans i købet af dagbladet Børsen
Gyser for dansk erhvervsjournalistik fortsætter med chefrokade på Berlingske og Børsen
