;
Lagkagehuset web

Redaktørens analyse

Kapitalfonde i offentlighedens tvivlsomme gabestok

Politikere og almindelige danskere er atter gået i selvsving over de griske kapitalfonde uden på nogen måde at faktatjekke, før man finder gabestokken frem. Fondene er lette ofre, og selv ikke fondenes trofaste investorer eller eget talerør tør blande sig i den skingre debat.

Man tjener godt på et arbejde i en kapitalfond. Nogle bliver endda hovedrige på det. Det samme gør en del af de direktører og chefer, der driver fondenes selskaber til daglig.

Til gengæld for den pæne hyre skal man dog være beredt på når som helst at kunne blive låst fast i en offentlig gabestok og ofte på et noget tvivlsomt grundlag.

Senest har en lidt tyndbenet historie fra TV2’s hånd atter en gang fået såvel hr. og fru Danmark som en stor del af den danske journalistskare og ikke mindst stemmehungrende politikere op i forargelsens røde felt.

Årsagen er ganske banal: Flere selskaber, der er ejet via såkaldte skattely, herunder Lagkagehuset og Babysam, har fået del i de statslige hjælpepakker, som man har vedtaget for at forhindre en total sammensmeltning af den danske økonomi.

Oven i den totale forargelse over de snedige konstruktioner kommer så det faktum, at flere af selskaberne, heriblandt Lagkagehuset, ikke har betalt skat i Danmark de senere år. Det er i den grad også noget, der har fået mange danskere til at gribe fakler og høtyve i en løssluppen lynchstemning.

På flere punkter er både debatten og især danskernes forargelse kørt helt og aldeles af sporet.

Lagkagehuset har haft underskud i flere år, og derfor har man ikke betalt skat herhjemme. Det er fælles for alle virksomheder i Danmark og ikke en konstruktion, der er blevet udtænkt af en gruppe kapitalhungrende kapitalfondspartnere på et advokatkontor spækket med hundedyre designmøbler.

Den præmis kan de fleste folk, ja, de mest offensive politikere nok forstå, men hvor det bliver langt sværere at trænge gennem den skingre lydmur er, at når man slår op i Det Centrale Virksomhedsregister, CVR. Her kan det konstateres, at bagerkæden Lagkagehuset er ejet af to selskaber: Cidron Garonne Limited og FoodLuxCo S.à r.l. Alene de to navne er i sig selv uforståelige og mistænksomme, men når de to ejere af Lagkagehuset samtidig har adresse på henholdsvis Jersey og i Luxembourg, så skriver historien næsten sig selv.

Slipper for dobbeltbeskatning

Men her hopper kæden imidlertid eftertrykkeligt af. For alene det, at en dansk virksomhed er ejet af to kapitalfonde med selskaber på ovennævnte adresser, er ikke i sig selv  lig med, at den danske statskasse bliver snydt for millioner hvert år i fondenes grådige jagt på høje afkast og solide bonusser.

Faktisk er den konstruktion ofte lavet med det simple formål, at fondenes investorer ikke skal blive beskattet to gange, hvis de en dag får et afkast på deres investering.

For den nordiske fond Nordic Capitals vedkommende er flere af fondens investorer sågar danske. Det er blandt andre pæne ATP og Danica, der gennem mange år har bakket trofast op om flere af de fonde, som kapitalfonden har rejst. Sidstnævnte er sågar medejer af netop den fond, der ejer den ombruste bagerkæde. Og ved at have hjemme på Jersey sikrer fonden, at de danske pensionister ikke bliver ekstra hårdt beskattet, når de skal have deres afkast på pensionskassernes investering i Nordic Capital.

Det er akkurat samme situation som for en del år siden, hvor det daværende DONG gik fra at være alle danskers hadeobjekt til pludselig at få prædikatet arvesølv, efter at det kom frem, at amerikanske Goldman Sachs ville købe sig ind i energikoncernen via en struktur, der omfattede både Luxembourg og Cayman Islands.

Det, som mange og især de rødglødende politikere dog dengang overså, var, at konstruktionen blandt andet skulle forhindre, at kunder i store pensionskasser som ATP, Danica og SEB Pension kom til at betale alt for meget i skat af den investering, de indirekte var medejere af.

At mange af de lande, der i debatten fremhæves som klokkeklare skattely, måske i virkeligheden slet ikke er det, er for længst glemt af både opildnede politikere og rasende forbrugere, der på sociale medier høster likes på at droppe Lagkagehuset eller returnere den nyligt indkøbte barnevogn fra Babysam. Glemt er det også, at kapitalfondene ikke længere kan bruge den såkaldte TDC-finte og gældsætte deres selskaber i stor stil for at sende renter og afdrag i skattely. Det hul er stort set lukket i dag.

Naturligvis er der stadig enkelte smuthuller, som både kreative kapitalfonde eller globale koncerner kan bruge for at minimere deres skattebetalinger. Men at have holdingselskab på en ø i Den Britiske Kanal er ikke lig med skatteunddragelse.

Ingen til at forsvare fondene

I dag er det tydeligt, at selv om den massive debat om salget af DONG-aktier til Goldman Sachs nærmest truede med at sprænge den daværende regering og var tæt på at slette SF fra landkortet, er tonen i dag endnu mere skinger.

Alene historien om, at selskaber om Lagkagehuset og Babysam er ejet via ‘skattely’, har sat gang i en regulær shitstorm, hvor kæderne nu må lægge ryg til en lind strøm af offentlige tilsvininger og trusler om boykot fra selv ellers relativt velinformerede personer som ikke mindst journalister og redaktører, som blindt køber ind på den oprindelige TV2-historie trods dens stærkt tvivlsomme grundlag.

Men hvem skal så i dag stå på mål for kapitalfondene, der på mange måder er blevet det helt store hadeobjekt, nu hvor bankerne ikke længere er lige så interessante at kritisere?

Mens politikere på venstrefløjen anført af Karsten Hønge hurtigt øjner letkøbte stemmer med luftige pointer og tvivlsom argumentation, er der dyb tavshed fra både Venstre og Konservative, der ellers burde være dem, der tog erhvervslivet og dermed kapitalfondene i forsvar.

Men de borgerlige partier har for længst lugtet, at der på ingen måde er stemmer i at forsvare kapitalfondene, da mange danskere simpelthen ikke forstår, hvordan fondene rent faktisk fungerer. Den eneste politiker fra blå blok, der forsøgte sig, var formand for vingeskudte Liberal Alliance Alex Vandopslagh, der karakteristisk for både partiet og den borgerlige opposition fik fakta galt i halsen og indledningsvis mente, at både Sportmaster og Babysam var ejet af selvstændige franchisetagere.

Og fondenes eget talerør, DVCA, er som altid fraværende. Hvor organisationen tidligere kunne fremstå noget handlingslammet i de svære sager, er den i dag bare helt væk.

Direktør Henrik Sass Larsen giver ikke interview og blander sig på ingen måde i nogen form for debat. Blandt andet fordi han sikkert er bange for at stå på mål for de forhadte fonde blot for at få vist et klip fra sine mange år som socialdemokrat, hvor piben havde en ganske anden lyd.

Men hvorfor i alverden står han så i spidsen for kapitalfondenes fælles organisation, hvis han ikke formår at skære igennem i netop denne type sager?

En anden gruppe, der atter en gang har været larmende tavse, er vor alle ammens pensionskasser. De bakker velvilligt op med milliarder til kapitalfonde fra både ind- og udland, men når først den offentlige gabestok er placeret, kryber de i et musehul.

Pensionskasser som ATP, PFA, PensionDanmark og PKA er blandt fondenes største økonomiske støtter.

Men det er ikke kun de danske og nordiske kapitalfonde, der nyder godt af pensionskassernes jagt på alternative afkast. Store internationale fonde som KKR, Blackrock, Advent, Blackstone og CVC har i årevis været en fast del af kassernes investeringer. De fonde gør i den grad brug af strukturer med selskaber, der ville kunne få de fleste politikere på venstrefløjen op i det mørkerøde felt. Og partnerne må også formodes at tjene en ganske pæn hyre.

Men indtil videre har pensionskasserne forsøgt at liste stille gennem stormen i håbet om ikke at få stukket en mikrofon i hovedet.

Indtil politikere, pensionskasser og ikke mindst fondenes egen organisation vågner alvorligt op, må selv de mest stuerene fonde være forberedt på, at de ingen venner har, når først ‘skandalen’ ruller. De er lette ofre, mens ingen undrer sig over, hvorfor en koncern som Danfoss skal hente millioner af hjælpekroner, når familien bag det danske erhvervsklenodie trak godt dobbelt så meget ud af koncernen, som man nu får tilbage fra statskassen.

 

LÆS OGSÅ

PFA har milliarder i klemme i giftig EQT-investering

Kapitalfond må igen redde kriseramt væksthåb

Stopper kapitalfondenes jagt på farverige koncepter?

Her er kapitalfondenes ofre for corona-krisen

Axcel og Norden i brat nedtur

Fremtrædende profil stopper som partner i kapitalfond