sværebog

Kultur

Kom helt tæt på velfærdsstatens problemer

Medarbejderne er ikke bare dele af en ufølsom maskine på f.eks. plejehjem, men tværtimod meget påvirkelige af resultater og forbindelser til brugerne af systemet. Det er et af de temaer, som psykolog Jacob Thorsen går helt tæt på i fremragende ny bog.

En væsentlig del af del af velfærdsstatens fundament er institutioner, som arbejder endog meget aktivt med mennesker, døgnet rundt og hele året. Allerede her findes ansatsen til Jacob Thorsens velskrevne bog om ’Arbejdslivets svære følelser’.

Som det efterhånden er kendt fra medierne til hudløshed, bliver institutionerne nogle gange steder for udfordrede professionelle standarder og et plaget arbejdsmiljø. Når det sker, afsiger medier alle slags domme om skyld og straf til medarbejderne. Et krav om hurtig handling og forandring er i dagens kontekst af skandaler nærmest selvfølgeligt.

På dette bagtæppe analyserer Thorsens arbejde sig frem i et langt roligere tempo. Først herved fremtræder kompleksiteten af problemerne, og det samme gør muligheden for løsninger.

Boganmeldelse

Titel: Arbejdslivets svære følelser – Om håndteringen af stærke kræfter i organisationer, der arbejder med mennesker

Af: Jacob Thorsen

Forlag: Akademisk Forlag

Sprog: Dansk

Sideantal: 260

Pris: 310 kr.

ISBN: 978-87-500-5960-8

Stjerner: 6 af 6

Anmeldt af Thomas Vorup-Jensen

Thorsen ser plejehjem og andre opholdssteder for behandlingskrævende borgere gennem en multifacetteret psykologisk linse. Derved bliver andre temaer mere nærværende end svigt og medarbejdernes tilsyneladende ligegyldighed. I medierne tager pårørende naturligt rollen som den krænkede part, når institutionen ikke løser sine opgaver.

Men så enkelt er det ikke, skriver Thorsen. De pårørende kan i mange år have været et destabiliserende element med virkemidler fra verbale overfusninger af personalet til sabotage af arbejdet i pårørendegrupper, der jo ellers er nedsat med henblik på gensidig kommunikation.

Imødekommelse af krav fra de pårørende leder heller ikke nødvendigvis til en bedre situation, når installation af f.eks. træningsredskaber sker på tværs af faglig rådgivning. Senere står redskaberne dagligt ubrugte hen i medarbejdernes åsyn. Redskaberne bliver en hån mod mangel på faglig prioritering udløst af berøringsangst over for at sætte sig imod urealistiske forestillinger om livet på et plejehjem.

Gode cases

Dette eksempel virker måske overraskende ubetydeligt, i forhold til hvad et skjult kamera kan fange af problemer. Jakob Thorsens pointe er imidlertid, at uprofessionel håndtering af beboerne på institutionerne sagtens kan have en oprindelse i små, men vedholdende ydmygelser af medarbejdere. Kilden til ydmygelserne kan være beboeres og pårørendes ageren, som får institutionens hovedopgave til at virke uoverskuelig eller uigennemførlig – og dermed presser medarbejderne med oplevelser af tvivl på kompetence, engagement eller bare indflydelse.

Netop det vedholdende genfindes i Thorsens fortælling om moderen til en behandlingskrævende ung mand. Som nylig myndig befinder han sig mellem adskillige afdelinger, love og – ikke mindst – budgetter. Med en kadence på ca. 40 siders e-mails om ugen bombarderer moderen nu forvaltningen med krav og spørgsmål, efterhånden primært med henblik på at forhale beslutninger. I rollen får hun en fremtoning, som var hun selv sagsbehandler. Samtidig må ledelsen og medarbejderne overveje, hvad deres bidrag egentlig er – også når de må tilsidesætte andre borgeres henvendelser for at prioritere moderens utøjlede henvendelser.

Denne forvirring i roller findes markant i flere af bogens cases. Fortællingen viser, at den genfundne retningssans hos forvaltningen og genetableringen af moderen som pårørende i sidste ende bliver et vigtigt tiltag, der bringer sagen videre.

Jakob Thorsens bog er ikke en lang anklage mod pårørende eller andre stakeholdere uden for administrationen om usaglig indblanding. Det spændende ved bogen er, at den tilordner kendte psykologiske virkningsmekanismer som baggrund for, hvorfor alle dele af systemet er genstand for følelsesmæssige handlinger.

Ikke mindst beboerne på plejehjem og opholdssteder ses ofte og helt berettiget som den svage part, der har et fuldgyldigt krav på hensyn og medmenneskelighed. Men det samme har medarbejderne. De er ikke bare dele af en ufølsom maskine, men tværtimod meget påvirkelige af resultater og forbindelser til brugerne af systemet.

Bogen bør nå bredt ud

Dette er næppe en ny erkendelse, men nok alligevel værd at minde om, når følelserne i debatten primært bliver til anklager og vrede. Og erkendelsen er som styringsredskab uomgængelig.

Thorsen har selv en baggrund fra Københavns Universitet som psykolog med speciale i arbejds- og organisationspsykologi. Fagligheden viser sig bl.a. ved en afgrænset, men omhyggelig udvalgt og godt anvendt referenceliste, som kan hjælpe den interesserede videre. Referencerne giver et videnskabeligt ophæng af Thorsens analyser uden at forringe læsbarheden, heller ikke for lægmand.

Jeg kunne håbe, at bogen vil nå ud til mange borgere såvel som politikere, journalister og andre debattører, før de forhaster sig med konklusioner om dette både vigtige og vanskelige område.

Anmeldt af Thomas Vorup-Jensen

 

Læs mere

Vejledning til virksomhedsledelse i en global verden får seks stjerner

Hvad er faldgruberne ved hjemmearbejde?

Den uundgåelige bog om klargøring til seniorlivet

Grethes plan virkede ikke og giver en ledelsesmæssig mavepuster

Hvad er sandheden om Morten Albæk?

Få afmystificeret AI med suveræn lærebog

Sådan skærper du dit fokus

Sådan lærer du selv at leve bæredygtigt

Stærk bog om innovation i den offentlige sektor

Selvhjælpsbog om ligestilling tog næsten pippet fra anmelderen

Hvordan skaber man en karriere efter de 50

Hvordan er hverdagssadisten eller den machiavellistiske leder på jobbet?

Henry Mintzbergs løsning på et verdenssamfund i ubalance

Få styr på arbejdsmiljøet med udadvendt ledelse

Sådan skal fremtidens arbejdsplads være