Få orden i begreberne, når vi diskuterer strategi

Christian Nyvang Qvick har med bogen ’Er der nogen hjemme i strategihuset’ kastet sig ud i at give udbyggede definitioner. Han mener, at netop den noget løsagtige brug af definitioner har forvirret mange og har dermed bidraget til en udbredt skepsis over for strategiprocesser. På trods af den lidt kække titel har Qvicks bog en overordentlig systematisk og rationel tilgang, der nok kunne gøre en oplysningstidsfilosof misundelig.

Vi finder således store skemaer om strategi som plan eller proces og cirkeldiagrammer, med fællesmængder for de foreskrevne, foretrukne og faktiske værdier. Med bogens grundighed og detaljerigdom er skemaerne egentlig en god hjælp.

Alligevel kan det logiske formfuldendte også virke sterilt. Blandt de korte cases handler én om den gnavne lærer, som efter episoder med overskridelse af skolens genfundne værdier endelig afskediges til nytte for skolens nye retning. Her grædes sandelig ikke over menneskeligt forfald. Ej heller over manglende rettidighed i at sikre et stabilt og relevant bidrag fra den offentlige arbejdsplads største aktiv, nemlig medarbejderen.

I Qvicks bog kunne jeg godt savne, at ”ledelse handler om mennesker”, som det så rundt er udtrykt om Steen Hildebrandts mere empatiske analyser.

Værdisammenstød kan lede til ulovlig forvaltning

Det simple cirkeldiagram er heller ikke ueffent. Værdisammenstød på arbejdspladsen er et alvorligt problem og vel næsten at sammenligne med en slags anarki, når det står i fuldt flor.

Jeg er ikke i tvivl om, at Qvick her rammer ned i et emne, som er meget centralt for den offentlige arbejdsplads. Når missionen ikke er at tjene penge, men derimod at arbejde for borgerens ve og vel, bliver resultatet helt afhængig af, hvor grænser sættes.

Lovenes foreskrevne rammer skal indfries. Men ledelsen kan som foretrukne værdi godt have et ønske om at undgå spild af penge på nyttesløse tiltag, som det viser sig i dagligdagen. For at bolte sådanne rammer sammen lægger Qvick vægt på inddragelse af personalet. Ellers opstår et sæt faktiske værdier, der potentielt leder til ulovlig forvaltning. Et særkende for den offentlige sektor er dog, at politikere ikke bare repræsenterer samfundet som ejere af institutioner, men også i praksis er et udefinerbart ledelseslag med ønsker om indflydelse på stort og småt.

De kan med grundloven i hånd insistere på at foreskrive rammerne, hvilket også påvirker missionen, visionen og værdierne. En offentlige ledelse og deres medarbejdere bliver ofte konfronteret med politikernes tanker i mediestorme eller i en valgkamps overbudsrunder. På denne måde bliver politikerne gatecrashers i strategilægningen for f.eks. den kostbare hospitalsdrift eller universiteternes måde at undervise på. Men de er ikke nødvendigvis tilgængelige for en fyldestgørende inddragelse og glider af på prioriteringsspørgsmål.

Bogen er ikke ment som et debatindlæg om ledelsesforhold i det offentlige. Jeg synes dog, at Qvick mangler en dybere diskussion om det politiske niveaus ageren i prekære sager om f.eks. hospitalsdrift, og hvad råderummet er for ledelse i det offentlige.

Strategilingo må fokusere på kerneydelser

Mere vil lykkes, hvis medarbejderne i offentlige institutioner forstår strategilingoen bedre, synes at være Qvicks påstand. Holbergs ’Erasmus Montanus’ kan forklare sine begreber på både latin og dansk, men han bliver ikke forstået, fordi ordene angår sære sager langt fra samfundets kerneydelser.

Gad vide, hvorledes et publikum fra den kliniske arm på et hospital ser, at HR-chefen foretager en ’præmortem analyse’ af strategiplanen?

Når alle mine små bekymringer over Qvicks bog dog er lagt til ro, tegner der sig alligevel et billede af et godt oplæg til faggruppers samtale om retning og nytte. Bogen tager fat i fundamentet for de siloer, som ofte eksisterer inden for især videnstunge miljøer, hvorom Holberg skrev, at ”den eene kand ikke lide, at den anden er ogsaa lærd.”

Selvfølgelig kræver ledelse og strategilægning et system af begreber, som vi alle kan inddrages i at give praktisk mening.

Anmeldt af Thomas Vorup-Jensen

Læs mere

Kan kommunikationsledelse ændre verden?

En ultraløbers læringer om ledelse

Få inspiration fra kvindelig topchef i verdensligaen

Sådan skaber man en porteføljekarriere

Sjældent nyskabende og konkret bog om stress

En stærk ramme som en hjælp til at kunne svare på de svære spørgsmål

Når arbejdet ikke er løn nok i sig selv

Vismændene har tabt pusten. De må til Århus eller København

Strategi og ejerskab hænger sammen

Hvad vil det sige at være menneske i en tidsalder med kunstig intelligens?

Indsigtsfuld udgivelse om implementering

Sæt kunden i fokus – og ikke kun med ord

Kvinder! Lær at sige nej til ‘lorteopgaver’ for at vælge de ‘karrierefremmende’

Martin Thorborgs nye ledelsesbog scorer fem stjerner