breaking

Kultur

Kan kommunikationsledelse ændre verden?

”Communicating to Open Minds, Move Hearts, and Change the World”. “Rolig nu”, tænkte den jyske anmelder, da hun læste forsiden på Sally Susmans bog ”Breaking Through”.

‘Breaking Through: Communicating to Open Minds, Move Hearts, and Change the World’ – det er store ord at love om en bog, der handler om kommunikation, og hvordan du leder kommunikation som leder.

Ikke desto mindre rummer bogen en lang række værdifulde råd og refleksioner, der kun opbygges over en lang erhvervskarriere med stort ansvar og svære beslutninger. Og at få mulighed for at få svarene forærende på nogle af de dilemmaer, Sally Susman har befundet sig i, bærer bestemt en værdi i sig selv til at break through i sin ledelseskommunikation.

’Breaking Through’ er bygget op omkring forfatterens ti grundsætninger om ledelse og kommunikation, som hun selv har udviklet og praktiseret over en imponerende karriere i både amerikansk politik og internationale koncerner.

Forfatteren Sally Susman er nemlig ikke hvem som helst i en kontekst af executive kommunikation. Hun er chief xorporate affairs officer hos Pfizer – det job, bestred hun igennem hele covid-19-pandemien, hvor hun stod i spidsen for Pfizers eksterne kommunikation til medier, patienter, aktionærer og myndigheder.

Breaking Through: Communicating to Open Minds, Move Hearts, and Change the World

Af: Sally Susman

Forlag: Harvard Business Review Press

Sprog: Engelsk

Sideantal: 192

Pris: 280 kr.

ISBN13: 9781647823955

Stjerner: 5 af 6

Anmeldt af Sofie Teilmann Gildsig, engagement partner, H&B | Hildebrandt & Brandi

Det er tydeligt, at det er pandemien, der for Susman selv står som kronen på værket, og det er her, hun lægger vægten af sine eksempler igennem bogens ti kapitler. Djævlens advokat ville tænke: Ville bogen være skrevet, hvis det ikke var Pfizer, der havde udviklet den første vaccine mod covid-19 og dermed spillet en helt afgørende rolle på et globalt plan i bekæmpelsen af pandemien?

Det håber jeg, den ville. Foruden pandemien bruger Susman en lang række anekdoter fra sin erhvervskarriere som eksempler gennem bogen, og bredden i dem levner ingen tvivl om, at hun har legitimiteten og erfaringen på sin side.

Et andet træk, der kun forstærker bogens budskaber, er, at Susman også bruger sig selv i eksempler, hvor tingene er gået galt, og hvor hun har håndteret situationen forkert. Refleksionerne, som hun gør sig over fiaskoerne, er dem, der sætter et varigt aftryk i læserens hukommelse, og det er der mange forfattere på C-suite-niveau, der godt kunne lære af.

Kommunikation er afgørende i fremtidens ledelsesroller

Alt i alt kommer Susmans ti budskaber af sted til læseren i en kort og forståelig udgave, der gør bogen til en fornøjelse at læse. Nogle gange tenderer bogen til at blive en smule amerikansk til anmelderens smag, og det kommer til udtryk både i eksemplerne, et verdensbillede, der tydeligt tager udgangspunkt i amerikansk erhvervsliv og kultur – og en privilegeret baggrund for forfatteren selv, som står tydeligt frem i bogens persongalleri.

Ser man igennem det tydelige kulturelle islæt, rummer bogen stadig en lang række pointer, der har potentiale til at gælde internationalt og i lang tid fremover. ’Breaking Through’ har potentiale til at blive en slags kommunikationsgrundbog for ledere i stil med det, som ’Lean In’ af Sheryl Sandberg spiller for mange erhvervskvinder med ambitioner.

Kort sagt: Læs den!

Anmeldt af Sofie Teilmann Gildsig, engagement partner, H&B | Hildebrandt & Brandi

 

Læs mere

En ultraløbers læringer om ledelse

Få inspiration fra kvindelig topchef i verdensligaen

Sådan skaber man en porteføljekarriere

Sjældent nyskabende og konkret bog om stress

En stærk ramme som en hjælp til at kunne svare på de svære spørgsmål

Når arbejdet ikke er løn nok i sig selv

Vismændene har tabt pusten. De må til Århus eller København

Strategi og ejerskab hænger sammen

Hvad vil det sige at være menneske i en tidsalder med kunstig intelligens?

Indsigtsfuld udgivelse om implementering

Sæt kunden i fokus – og ikke kun med ord

Kvinder! Lær at sige nej til ‘lorteopgaver’ for at vælge de ‘karrierefremmende’

Martin Thorborgs nye ledelsesbog scorer fem stjerner

Ny bog om nomadeledelse skuffer

Kom helt tæt på velfærdsstatens problemer

Vejledning til virksomhedsledelse i en global verden får seks stjerner