microstress

Kultur

Sjældent nyskabende og konkret bog om stress

Ny bogs budskab er klart: Du skal forstå mikrostress – de mange forskellige små kilder til belastning. Og du skal forstå, hvordan du kan afmontere den skadelige effekt, de kan have.

Der er som regel garanteret en vis tyngde, når Harvard Business Review Press (HBR) har nyt på bedding. ’The Microstress Effect’ har bestemt tyngde, og der er tale om en nyskabende og læseværdig udgivelse. Forfatterne er professor i global leadership ved Babson College Rob Cross og Karen Dillon, den tidligere redaktør ved Harvard Business Review Magazine og forfatter til adskillige bøger i samarbejde med Clayton Christensen.

Forfatterne havde oprindelig sat sig for at undersøge high achievers og fokusere på, hvad de gjorde anderledes. I den lange række af interviews gjorde de dog en interessant opdagelse: Rigtig mange high achievers døjede med at være belastede og tæt på deciderede sygemeldinger.

Derfor valgte forfatterne at skifte fokus og forstå, hvorfor så mange tilsyneladende high achievers døjede med stor stressbelastning. For at forstå dette fænomen introducerede forfatterne begrebet mikrostress. Mikrostress er de mange bække små, der kan føre til en samlet stressbelastning, og forfatterne benytter denne tænkning til at bryde emnet systematisk ned.

Bogens budskab er klart: Du skal forstå mikrostress – de mange forskellige små kilder til belastning. Og du skal forstå, hvordan du kan afmontere den skadelige effekt, de kan have.

En stærk model og veloplagte kapitler

Bogen præsenterer en konkret model for forståelse af de mange kilder til stress. Den såkaldte mikrostress.

Boganmeldelse

The Microstress Effect

Af: Rob Cross og Karen Dillon

Forlag: Harvard Business Review Press

Sprog: Engelsk

Sideantal: 222

Pris: 236 kroner

Stjerner: 5 af 6

Bogen er anmeldt af Kasper Wittrup

H&B | Hildebrandt & Brandi

I bogen opdeles mikrostress i tre kategorier. I kategori 1 finder du mikrostress, der dræner din kapacitet. Her gennemgås fem konkrete mikrostresspunkter som ’uforudsigelige autoritetsfigurer’ og ’stigninger i ansvar’.

I kategori 2 finder du mikrostress, der dræner din følelsesmæssige kapacitet. Dette kapitel pakker f.eks. ’mangel på tillid’ og ’politisk manøvrering’ ud og viser, hvordan det skaber mikrostress.

Kategori 3 stikker lidt dybere og fokuserer på mikrostress, der udfordrer din identitet. I denne kategori findes mikrostress som ’konflikt med identitet og personlige værdier’ og ’undermineret selvtillid’.

Forfatterne er meget systematiske og grundige i deres nedbrydning. Argumentationen er velunderbygget, og man bliver ført trygt igennem bogens hovedmodel. Mod slutningen er der hele kapitler dedikeret til opbygning af resiliens og fysisk sundhed.

Mange cases og personlige historier

Bogen henvender sig til alle karrieremennesker og rammer et sweetspot i stresslitteraturen. Den har fokus på forebyggelse og henvender sig til mennesker, der ønsker at finde en sund vej ind i en ambitiøs karriere.

Der er mange minicases med i bogen, og selv om de har en tydelig amerikansk vinkel, fungerer de godt. Cases bliver især brugt som eksempler på, hvordan udfordringer inden for en specifik mikrostress kan løses.

Bogen er bestemt værd at læse. De mange cases og overskuelige tabeller gør den velegnet som opslagsværk og som et godt værktøj, der kan hjælpe dig i dit eget arbejde med at holde stress fra døren.

Bogen er anmeldt af Kasper Wittrup

H&B | Hildebrandt & Brandi

Læs mere

En stærk ramme som en hjælp til at kunne svare på de svære spørgsmål

Når arbejdet ikke er løn nok i sig selv

Vismændene har tabt pusten. De må til Århus eller København

Strategi og ejerskab hænger sammen

Hvad vil det sige at være menneske i en tidsalder med kunstig intelligens?

Indsigtsfuld udgivelse om implementering

Sæt kunden i fokus – og ikke kun med ord

Kvinder! Lær at sige nej til ‘lorteopgaver’ for at vælge de ‘karrierefremmende’

Martin Thorborgs nye ledelsesbog scorer fem stjerner

Ny bog om nomadeledelse skuffer

Kom helt tæt på velfærdsstatens problemer

Vejledning til virksomhedsledelse i en global verden får seks stjerner

Hvad er faldgruberne ved hjemmearbejde?

Den uundgåelige bog om klargøring til seniorlivet

Grethes plan virkede ikke og giver en ledelsesmæssig mavepuster

Hvad er sandheden om Morten Albæk?