Jeg tror, at de fleste har hørt udsagn som ’det er I modgang, at de rigtige ledere står frem’, eller ’alle kan udøve god ledelse, når der medvind’ etc.
Bogen ’Real-Time Leadership: Find Your Winning Moves When the Stakes Are Higg’ tager fat i processen omkring de svære beslutninger der, hvor risikoen er høj, og hvor der er noget på spil for alle.
Forfatterne David Noble og Carol Kaufmann, begge anerkendte coaches med lange referencelister og sidstnævnte tillige med en forskningsmæssig baggrund, borger for indsigter og eksempler. De to forfattere er kåret af Thinkers 50 som værende blandt verdens førende coaches. Alt godt her.
Typisk for en udgivelse fra Harvard Business Review (HBR) er dette dygtigt pakket sammen i cases, refleksioner og ikke mindst et tilgængeligt metodeapparat.
Boganmeldelse
Real-Time Leadership: Find Your Winning Moves When the Stakes Are High
Af: David Noble & Carol Kaufman
Forlag:
Sprog: Engelsk
Sideantal: 266
Pris: 22 GBP
Stjerner: 4 af 6
Bogen er anmeldt af Søren Strunk-Sørensen, sss@hildebrandtbrandi.com
Det, som de her bøger fra HBR virkelig kan, er at sætte scenen gennem eksemplets magt.
Og de to forfattere spilder ikke tiden. Eller er i tvivl om egne evner. Allerede fra start beskrives svære beslutninger, som kunne være blevet håndteret anderledes (bedre), såfremt man havde brugt forfatternes MOVE-model. Her kan man tale om ikke at sætte sit lys under en skæppe.
MOVE-modellen
Forfatterne beskriver selv deres rammeværktøj MOVE som innovativt og skelsættende. Efter min nordiske målestok synes jeg nok, at de oversælger det lidt. Men de har fat i noget rigtigt i forhold til den indbyggede ’autopilot’, som vi er rigtig mange, der tyer til i pressede situationer.
Når vi er pressede eller stressede, har vi tendens til at handle per autopilot uden at tænke os om. Med den rette træning / coaching kan vi øve os i bevidst at vælge at agere frem for ubevidst at reagere. Og det er her bogen har sin styrke.
MOVE står for:
M: Be mindfully alert
O: Generate options
V: Validate your vantage points
E: Engage and effect change
Eksempler fra tusindvis af coachingsessions
Bogen er bygget op omkring de fire elementer i MOVE-modellen suppleret med en række mere reflekterende afsnit. Hvert afsnit om MOVE-modellen er detaljeret beskrevet med masser af eksempler.
Heldigvis er der i alle afsnit de gode HBR-typiske sammenfatninger og tjeklister. Jeg er i særdeleshed glad for en række af de afsluttende afsnit, hvor beslutninger flyttes fra det interpersonelle til det mere strategiske. Super interessante vinkler. Og igen masser af eksempler fra forfatternes coachinghverdag.
Bogen lægger op til, at vi skal huske ikke bare at spørge os selv, hvad bør vi gøre, men altid stille os selv spørgsmålet, hvem vil jeg gerne være lige nu.
Altså hvem og hvilke beslutninger kalder udfordringen på. Et af den klassiske strategis vigtigste spørgsmål.
Måske en lidt fortænkt bog
Bogens force er dens mange varierede eksempler fra forfatternes daglige virke. Disse løftes op og sættes i kontekst af deres model, hvilket giver en god fornemmelse og overbevisende fortælling om MOVE-modellen. Måske en anelse fortænkt, men alligevel informativ.
Jeg giver bogen 4 stjerner af 6 mulige. Bogen er letlæst og har alle de klassiske HBR-dyder. Den er praksisnær og vedkommende, men alligevel sidder jeg som læser tilbage med fornemmelsen af, at 266 sider måske er lige i overkanten. Gør dig selv den tjeneste at læse bogen og fokusere på de praksisnære eksempler, og vurder, hvorvidt din egen beslutningsmæssige autopilot trænger til et eftersyn. Det gør den nok.
Bogen er anmeldt af Søren Strunk-Sørensen, sss@hildebrandtbrandi.com
Læs mere
Når arbejdet ikke er løn nok i sig selv
Vismændene har tabt pusten. De må til Århus eller København
Strategi og ejerskab hænger sammen
Hvad vil det sige at være menneske i en tidsalder med kunstig intelligens?
Indsigtsfuld udgivelse om implementering
Sæt kunden i fokus – og ikke kun med ord
Kvinder! Lær at sige nej til ‘lorteopgaver’ for at vælge de ‘karrierefremmende’
Martin Thorborgs nye ledelsesbog scorer fem stjerner
Ny bog om nomadeledelse skuffer
Kom helt tæt på velfærdsstatens problemer
Vejledning til virksomhedsledelse i en global verden får seks stjerner
Hvad er faldgruberne ved hjemmearbejde?
Den uundgåelige bog om klargøring til seniorlivet
Grethes plan virkede ikke og giver en ledelsesmæssig mavepuster
Hvad er sandheden om Morten Albæk?